Søren Pape: Privatlivskrænkelser skal straffes tre gange så hårdt

Illustration: Andreas Houmann
Justitsministeren vil hæve tredoble bødestraffen for krænkelser af privatlivets fred.

Det skal være endnu dyrere at krænke andre menneskers privatliv på sociale medier eller i pressen, eksempelvis ved at lække kreditkortoplysninger eller dele hævnporno digitalt.

Sådan lyder det fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der ifølge Berlingske vil skærpe straffen for brud på straffelovens bestemmelser om privatlivets fred.

»Vi skærper straffene og hjælper ofrene og gør det uden at lave overgreb på ytringsfriheden. Det har været væsentligt for mig. Derfor laver vi ikke om på, hvad der er krænkende, men vi laver om på sanktionerne,« siger Søren Pape Poulsen til Berlingske.

Det betyder blandt andet, at bødestørrelserne vil vokse fra i dag omkring 5.000 kroner til 15.000 kroner, ligesom at ofrene for krænkelser skal have en højere erstatning.

Læs også: Pape klar med nyt lovforslag om registersamkørsel for kommunerne

I dag ligger godtgørelsen i mere alvorlige sager typisk på 25.000-50.000 kr. og i helt særlige tilfælde på op til 75.000 kr.

Digital overhaling

Det er straffelovens paragraffer om freds- og ærekrænkelser, der skal opdateres, så loven matcher den digitale virkelighed, der præger samfundet i dag.

»Virkeligheden overhaler nogle gange lovgivningen med lynets hast, og det gælder blandt andet krænkelser på de sociale medier. Så det her er også en opdatering til virkeligheden, for lovgivningen stammer fra en anden tidsalder,« siger Søren Pape Poulsen i Berlingske.

Det vil blandt andet betyde højere straffe i sager der minder om Se & Hør-skandalen eller Umbrella-sagen, hvor 1.000 unge blev sigtet for at dele hævnporno på sociale medier.

Læs også: Pape vil ikke sætte udløbsdato på dødsdømt telelogning: Jeg håber på ny lov i 2018

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
Denny Christensen

Desværre er K stadig i gang med pisk og ikke gulerod, det har været kutyme at dele billeder og videoer med 'alle', ikke at det er eller har været ok, men det har været normalt.

Skal man ændre dette, skal man ikke drastisk og med tilbagevirkende kraft smadre folks liv med store bøder der bringer mange i dyb gæld og straffeattester der giver store problemer for den enkelte.

Respekt for de krænkede, men lad nu lidt mere information udflyde fra offentlige myndigheder og tag SÅ fat på at straffe fremtidige overtrædelser der ikke med nogen grund kan accepteres.

René Nielsen

Jeg ser forslaget som ren teatertorden, for tre gange nul, er stadig nul!

Det er meget fint at folk bliver straffet hårdere, men hvad hjælper det hvis det stadig er svært at få ret?

Hvad hjælper det, når det i praksis er det offentlige der som oftest er årsag til privatlivskrænkelser?

Finn Christensen

Indtil næste valg er afholdt, så skal regeringens tiltag kun ses som valgflæsk - mere eller mindre skjult ;)

Vi har i måneder haft tynde udmeldinger på skift fra ministrer, der med alt for få ressourcer - <10% af behovet - og linje efter linje med djøf'ernes tomme papirkrig sælger varm luft til det troløse vælgerhav.

De vil i nogen tid igen sælge itSovs(tm) til folket - heldigvis stadig lige så totalt uvidende og ukyndige vedr. it og datasikkerhed, som ministeren selv og de øvrige 178 it-analfabeter på borgen.

Intet om, at regeringen har fundet/opbygget et kvalificeret faglært mandskab, der 24/7 er/skal på besøg i maskinrummet; lave et check på virkeligheden og får "olie" på fingrene.

24/7 = it sover aldrig, og kriminelle incl. skumle regeringer findes overalt og i alle tidszoner på jordkloden.
..https://www.version2.dk/artikel/cybersikkerhedsstrategi-statens-it-blive...
..https://www.version2.dk/artikel/danmark-faar-efter-aars-forsinkelse-ny-n...
..https://www.version2.dk/artikel/roeffel-iss-datatilsynet-manglende-overh...
..https://www.version2.dk/artikel/kommunerne-overset-ny-cyberstrategi-1085145

Klavs Klavsen

Vi skal huske på at en straf skal have et formål - og det er bl.a. at hjælpe til at den straffede ikke gentager forseelsen - samt at minimere forseelser for andre.
Jeg savner kraftigt en analyse af effekt.. Mit umiddelbare gæt er at højere straffe (især mht. fængsel - men nok også bøder) - er at det øger sandsynligheden for at den enkelte ryger i så meget uføre, så de bliver tvunget ud i værre kriminalitet - hvilket ikke gavner nogen, eller bare ikke klarer sig så godt jobmæssigt (hvilket giver lavere skatteindtægter)..

Så fokus på forebyggelse ville være en betydeligt bedre vinkel end "straf straf straf".. Det er sku bare sørgeligt. Er det sådan han behandler sine egne børn?
Få i stedet fat på forældrene - og de ældre børn i skolerne - og sørge for at lære dem om Etik og IT.

Gert Madsen

Vi skal huske på at en straf skal have et formål - og det er bl.a. at hjælpe til at den straffede ikke gentager forseelsen - samt at minimere forseelser for andre.


I langt de fleste tilfælde handler det om håndhævelse, når vi snakker om privatlivskrænkelser. Det har været umuligt at have en seriøs snak om emnet, med myndigheder, skoler etc., simpelthen fordi de har været 100% sikre på at det aldrig vil blive håndhævet.
At straf virker kan ses endog meget tydeligt med panikken omkring GDPR. Overordnet set er der ikke de store ændringer i reglerne. Straffen derimod er ændret.

Klavs Klavsen

Der var jo allerede en straf.. at 3-doble den er ligesom de i USA har absurd lange fængselsstraffe for det meste.. hvilket bare har betydet at de har en meget stor del af befolkningen i fængsel.. og dem der endelig kommer ud, er ikke blevet hjulpet til at undgå kriminalitet i fremtiden.. mere tværtimod.

Og ja - det er super godt med GDPR - at reglerne nu faktisk bliver håndhævet og der KAN gives en straf.. Det tjener klart til at man kan have dialogen om hvordan forseelser undgås.. Men det hjælper i mine øjne ikke på den dialog at bøden 3-dobles.. Det er bare "symbolpolitik" - istedet for at fokusere på at børn og børns forældre skal lære om problemet og hvad man kan gøre for at undgå det.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017