Opdateret. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) udskyder endnu en gang nye regler for teleselskabernes overvågning af danskerne. Det sker, selv om EU-Domstolen i en afgørelse i december 2016 fastslog, at masselogningen skal begrænses til det strengt nødvendige for at leve op til EU-chartrets frihedsrettigheder.
I et brev til Folketingets retsudvalg oplyser Søren Pape Poulsen, at forslaget til nye logningsregler først vil blive fremsat ved næste folketingssamling, altså tidligst til oktober i år.
Det sker til trods for, at den nuværende VLAK-regering i regeringsgrundlaget lovede, at den ville fremsætte nye logningsregler i starten af 2018.
Version2 og Ingeniøren udgav for en uge siden en leder, hvor vi påpegede, at Justitsministeriet nu i over et år har set stort på, at ministeriets egen bekendtgørelse om logning af teledata er direkte ulovlig.
Søren Pape argumenterer flere gange med, at overvågningen af danskerne er for vigtig for politiet og Politiets Efterretningstjeneste til, at han vil suspendere det, sådan som det f.eks. skete i Sverige.
»For mig som justitsminister er det afgørende, at politiet og PET til enhver tid har de efterforskningsredskaber, der skal til for at beskytte os alle. Politiets og PET's adgang til – efter en retskendelse – at indhente loggede oplysninger fra teleselskaberne er i den forbindelse et centralt element,« afslutter han sit brev til retsudvalget.
Søren Pape sagde på et samråd i marts, at ministeriet på baggrund af en højesteretsdom i en sag om feriepenge mente, at »et års tid« var den rigtige frist til at ændre lovgivningen, så den lever op til EU-reglerne.
Nu skriver han i stedet, der »ikke er nogen bestemt EU-retlig frist for, hvor hurtigt medlemsstaterne skal tage højde for en dom fra EU-Domstolen i en præjudiciel sag vedrørende en anden medlemsstats lovgivning«.
Justitsministeren henviser til, at EU selv er i gang med at udarbejde retningslinjer for, hvordan medlemslandene kan logge borgernes oplysninger uden at komme i konflikt med EU-retten.
»I den foreliggende situation har sagen vist sig at være for kompliceret til, at arbejdet i EU om konsekvenserne af Tele2-sagen har kunnet afsluttes,« skriver han. Derfor mener ministeriet ikke, at der er »et tilstrækkeligt oplyst grundlag« til at fjerne eller ændre logningsreglerne.
Ifølge Søren Pape Poulsen har de øvrige EU-lande heller ikke ændret deres logningsregler, selv om de strider mod EU-chartret.
»EU-Kommissionen er orienteret om, at Danmark såvel som de øvrige berørte medlemslande opretholder deres gældende logningsregler indtil videre, hvilket ikke har givet EU-Kommissionen anledning til bemærkninger,« som han formulerer det.
Til Ritzau siger justitsministeren, at vi fra dansk side »gør, hvad vi kan, for at arbejdet bliver færdigt så hurtigt som muligt.«
En gruppe internetaktivister og menneskerettighedsforkæmpere er gået sammen om at slæbe TDC i retten med det formål at stoppe den omfattende logning, som altså foregår, selv om EU-Domstolen har kendt den ulovlig.
Er myndighederne til for borgernes skyld - eller er borgerne til for myndighedernes skyld ?
For vi taler åbenbart om to vidt forskellige verdensopfattelser.
Ret interessant at en minister mener at han er hævet over loven, og endnu mere interessant at hans undersåtter åbenbart blindt parerer ordrer. Jeg ville sætte hælene i hvis jeg af min arbejdsgiver blev bedt om at bryde loven, også selv om det er 'for the greater good' (Hot Fuzz reference).
Hvis han synes at loven er forkert, må han få den ændret og indtil det er sket, så skal den naturligvis følges.
I Danmak skal lovene overholdes!
Nogle af dem, af og til og af nogle.
Justitsministeren har ingen respekt for befolkningens og den enkelte borgers krav på retssikkerhed. Søren Pape er gået i selvsving og tror at han gavner befolkningen med sine handlinger.
Mon ikke befolkningen og den enkelte borger vil huske ham som den der tror, at borgerne er til for myndighederns skyld og ikke omvendt.
Justitsministeren skal jo have et flertal bag sig.
Derfor er den nye udsættelse en god lejlighed til at stille krav som betingelse for denne støtte.
Ingen kan vel have tiltro til, at Justitsministeriet internt kan lave et forslag til modifikationer af logningsreglerne, som er rimeligt afvejet.
Gang på gang har Justitsministeriet vist, at de mere er videreformidler af politiets interesse end en myndighed, der skal afveje de forskellige hensyn.
Det er sådan set ræven, der vogter gæs.
Helt tilbage fra 2004-05 husker jeg den absurde udmelding fra Jmin, at man ikke ville tale med branchen, hvis vi fastholdt vores kritik af lovligheden i justitsministeriets første forslag. Og det selv om kritikken aldrig blev fagligt tilbagevist af Jmin.
Hvilken arrogance!!!!!
Lejligheden bør benyttes til, at et politisk flertal tvinger Justitsministeren til at nedsætte et udvalg, der skal fremlægge en redegørelse om mulige ændringer, og det skal ikke være med Justitsministeriet for bordenden. Udvalget skal fremlægge deres forslag senest f.eks. 1. oktober 2018 (dvs 1 år efter svenskerne fik lavet en tilsvarende redegørelse på 400 sider).
Vi var lige ved at få ophævet sessionslogning ved en tidligere udsættelse. Men så sprang DFs retsordfører (Martin Henriksen) i målet, fordi han mente, at politiet skulle have hvad de ønskede ligegyldigt hvad man ellers kunne sige.
Det siger de nok igen. Men kan f.eks. LA og dermed den samlede regering holde til endnu en udsættelse ind i tågen. Kritikken vil vokse i takt med, at andre lande gennemfører tilpasningerne.
Desværre vil forslaget om at sagsøge teleselskaber ikke være hjælpsomt. For det opmuntrer jo til at sige: De kan jo bare sagsøge teleselskaber, som igen kan sagsøge staten. Det får de ikke noget ud af. Så vi gør, som vi vil i Danmark.
Al den snak om at reglerne er ulovlige er en overdreven kritik, der bare fremmer modstanden mod snarlig tilpasning. For alle politikere er enige om, at Danmark selv bestemmer i Danmark indtil man bliver direkte påtvunget ændringer gennem åbningsskrivelser eller lignende. Og der kommer vi ikke til foreløbig.
F.eks. mod spritbilister.
Nej, i dette tilfælde er det EU's juridiske regler der gælder, og Danmark skal følge disse, uanset om der er et nationalt flertal bag eller ej. I modsat fald indklages Danmark for en EU domstol. Hvornår det sker ved ingen, for - som ministeren skriver - er der ingen tidsfrist på - endnu.
Når Justitsministeren fremsætter et lovforslag om at udsætte revisionen fra 2017/18 til 2018/19 skal han selvfølgelig have et flertal i Folketinget bag sig.
Er du opmærksom på, at reguleringen om masseovervågning er udstede som en EU forordning (det er en del af e-dataforordningen), som ikke kræver en national lovgivning. Det er af samme grund, der ikke er fastsat en tidsfrist - udgangspunktet er, at forordningen skal følges så snart den er vedtaget i EU. Læs: http://thinkeuropa.dk/politik/eu-stopper-masseovervaagning-dansk-regerin...
Er der nogen der har klaget til EU-domstolen?
Sådan indgiver du en klage til Europa-Kommissionen for at indberette en formodet overtrædelse af EU-retten
Mig bekendt er direktiv 2002/58 som revideret i 2009 endnu ikke tilpasset EU-dommen. Det er dette direktiv og ikke den generelle dataregulering, som er grundlaget for herskende EU-regler. Som domstolen jo også anerkender i sin dom.
Men det er rigtigt, at jeg ikke har fulgt godt med.
Så hvis der er en direkte virkende forordning, der forbyder telelogning, er det nyt for mig og vist også nyt for Justitsministeriet, som vist ikke i logningssagen har henvist til dette.
Er det dette dokument din henviste artikel fra januar 2017 henviser til?
https://www.regjeringen.no/contentassets/ac67ecce51944326b1e2d32b22712ca...
Så må jeg sige, at sagen er misforstået i den artikel, som du henviser til
Den svenske redegørelse fra oktober 2017 omtaler heller ikke en direkte virkende forordning for telelogning.
Jo da - direktivet erstattes af GDPR. Og der er ikke tale om en tilpasning, men en fundamental ændring.
Se punkt 2 i den artikel jeg henviser til:
"E-dataforordningen, som erstatter e-datadirektivet fra 2002, vil træde i kraft i 2018 – samtidig med to andre love i reformen, persondataforordningen og databeskyttelsesdirektivet."
E-dataforordningen - er bedre kendt som The General Data Protection Regulation (GDPR), og den træder som bekendt i kraft den 25. maj i år. Fra denne dato overgår reglen fra at være et direktiv til at være en forordning, og den skal altså efterleves uagtet national lovgivning.
Hvis ikke Justitsministeriet gør noget ganske dramatisk inden den 25. maj, står teleselskaberne til kæmpebøder for overtrædelse af GDPR. Selskaberne er nødt til at følge EU lovgivningen, så det bliver spændende at se hvad der kommer til at foregå i Justitsministeriet de kommende måneder.
Det har altid været sådan, at det generelle direktiv ikke gjaldt for det område, der var reguleret af særdirektivet for teleområdet. Og det er i dette direktiv hjemlen til nationale logningsordninger findes. Juridisk hedder princippet lex specialis.
Og det er denne adgang til logning i særdirektivet, som EU-domstolen i praksis begrænser i Tele2-sagen. Dog ikke for abonnentoplysninger såsom IP-adresser.
Er du sikker på, at denne opdeling mellem generelle krav og særlige krav på teleområdet er ændret?
Hvis min formodning er rigtig, vil I dumme jer temmelig meget, hvis forordningen lægges til grund for, at logningsreglerne bliver ulovlige.
Hvorfor spørger du, når du allerede kender svaret?
For magthaverne betyder 'folkestyre' at folket bliver styret.
det er som om at alt der står IT på udsættes af regeringen. Løhde's ministerie skifter folk ud som jeg ved ikke hvad. det virker som om det hele sejler og ingen ønsker at tage ansvar og sørge for at Danmark kommer videre. vi mangler en nedskrevet overordnet national strategi for statslig IT. det er tydeligt. innovations- eller disruptions- ministeriet eller hvad de nu har af navn har jo ikke engang fundet på en ny undskyldning for forsinkelserne. jo da... der kommer en god løsning i morgen... ja, goddaw do!
Jeg er ikke sikker på at jeg forstår den bemærkning.
En "forordning" er en bindende retsakt. Det skal følges i alle enkeltheder i hele EU.
Der eksisterer ikke nogen undtagelser for en forordning. Et EU land kan IKKE !! lave en national lovgivning som undtager ladet fra at følge forordningen.
Et "direktiv" er en retsakt, der fastsætter et mål, som EU-landene skal opnå. Det er op til de enkelte lande at lave deres egne love for, hvordan disse mål skal opnås.
Indtil GDPR "forordningen" træder i kraft var teleområdets logningsregler fastsat nationalt ved dansk lovgivning i forhold til det gældende "direktiv". Det er slut med GDPR. Databeskyttelse i EU er nu styret via en "forordning", og dermed er det slut med at lave særlige danske regler om logning.
Og derfor kan man ikke tale om en "opdeling mellem generelle krav og særlige krav på teleområdet". Der findes ikke - og der kan ikke findes - særlige nationale krav i forhold til en EU "forordning" - heller ikke inden for teleområdet og heller ikke selv om mange EU lande meget gerne ville have egne løsninger. Hvis man vil det, man man gå Brexit vejen.
Præcis! Sådan har det været i mange år nu, men udviklingen synes at accellerere, og til den forkerte side.
Nu har de endelig opdaget at med et taletidskort kan man leve anonymt for overvågningsradaren.
Du mener EU-Kommissionen (ud fra dit link).
Ja, for længe siden.
https://itpol.dk/pressemeddelelser/EDRi-anmoder-Kommissionen-undersoege-...
https://edri.org/edri-asks-european-commission-investigate-illegal-data-...
En klage fra EDRi baseret på grundige undersøgelser af logningslovene i et antal medlemsstater, herunder Danmark (som IT-Politisk Forening lavede). Undersøgelser af de enkelte lande blev underkastet en uafhængig vurdering inden de blev sendt til Kommissionen. Vi (EDRi-medlemmerne og -kontoret) arbejdede med denne klage i over et halvt år, så vidt husker.
Efterfølgende blev der holdt et møde mellem EDRi og Kommissionen, hvor Kommissionen bl.a. sagde at de ville afvente Tele2-dommen
https://edri.org/data_retention_decision_making/
C-203/15 er Tele2-sagen.
Så hvad Kommissionen venter på nu er uklart..
Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening
Dynamiske IP-adresser er trafikdata, ikke abonnementsoplysninger.
Se C-275/06 (Promusicae-dommen). Sagen afgøres efter direktiv 2002/58, især artikel 15, stk. 1 som handler om medlemsstaternes begræsninger af kommunikationshemmeligheden, herunder krav om lagring af trafikdata og adgang til lagrede trafikdata.
Det er ikke korrekt.
It's complicated :)
Lige nu har vi
Fra 25. maj 2018 har vi
Den præcise sammenhæng mellem den generelle databeskyttelsesforordning 2016/679 og e-databeskyttelsesdirektivet i overgangsperioden fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 95.
På et tidspunkt bliver direktiv 2002/58 ophævet, fordi e-databeskyttelses forordningen vedtages (forslag er fremsat af Kommissionen i januar 2016). Derefter er EUs databeskyttelsesreform fuldendt, og vi vil have
Tidshorisonten for vedtagelse af e-databeskyttelsesforordningen er uklar. Ting tager ofte tid i EU-regi. Forslag til den generelle databeskyttelsesforordning blev fremsat i januar 2012 og først vedtaget i april 2016.
“Der eksisterer ikke nogen undtagelser for en forordning. Et EU land kan IKKE !! lave en national lovgivning som undtager ladet fra at følge forordningen.”
Jeg gætter på at du ikke har læst artiklen om DK-Hostmaster ?
Jeg kan ikke se, at den danske håndtering af DK_hostmasters whois databas har noget som helst med generel masseovervågning eller GDPR at gøre.
Grunden til at DK-Hostmaster ikke omfattes af GDPR er, at det er et krav at drive whois databasen. Samtidig er der stillet krav til, at registranterne på forhånd ved, at deres oplysninger benyttes (herunder offentliggøres), og derfor er whois databasen i Danmark ikke i strid med EU's GDPR.
Se artiklen: https://www.computerworld.dk/art/241982/dansk-enegang-redder-vigtig-data...
og bemærk følgende to afsnit:
"Når whois i Danmark er upåvirket af GDPR, skyldes det den måde, domæneadministrationen er konstrueret på herhjemme. DK-Hostmaster er nemlig ifølge den danske domænelov forpligtet til at drive en whois-database."
Domæneloven står IKKE over persondataforordningen, og udgør ikke en særordning eller en undtagese, men definerer derimod retningslinjer som gør, at databasen netop opfylder GDPR.
en bøsse som justitsminister, som ikke kender betydningen af at staten ikke overvåger og laver overgreb på folks privatliv.
Især når man tænker på at bøsseri indtil for relativt nyligt var en sygdom i Danmark - og i en lang række andre lande på jorden stadigvæk kan føre til lange fængselsstraffe.
Lad os få en uafhængig Grundlovsdomstol med magt til at straffe politikere med langvarige fængselsstraffe når de begår forbrydelser mod Grundloven. Vi skal have reelle muligheder for at straffe grundlovskriminelle politikere med ubetingede fængselsstraffe. Når politikere forbryder sig mod Grundloven bør det sidestilles med landsforræderi.