Det Konservative Folkeparti kræver en aftale om, hvor meget danskerne skal overvåges, som en del af det regeringsgrundlag, partiet nu forhandler om sammen med Venstre og Liberal Alliance.
Den konservative partiformand Søren Pape Poulsen sagde i februar, at justitsminister Søren Pinds daværende forslag om at genindføre sessionslogning var ude af proportioner.
Dagen før statsminister Lars Løkke Rasmussen inviterede de konservative og Liberal Alliance i regering, fremlagde Søren Pind et nyt logningsforslag, som indebærer en total overvågning af danskernes færden i det fysiske rum ved hjælp af deres smartphone.
Søren Pape Poulsen har endnu ikke nået at nærstudere Søren Pinds forslag.
»Det kommer vi selvfølgelig til at gøre på Marienborg (hvor regeringsforhandlingerne foregår, red.) Det er en af de ting, vi skal have op på bordet. Det er jo rigtigt, at der tidligere har været et synspunkt tidligere fra regeringen, som vi andre har været noget kritiske over for,« siger han.
»Det er en af de ting, vi skal have løst, når vi sætter os sammen. Der er jo ting, hvor vi har stemt forskelligt eller har tilkendegivet forskellige ting. Der er vi nødt til at tage dem en for en og se, om vi kan finde en løsning på dem.«
Hvad er jeres principielle mål med logningspolitikken?
»Det er den afvejning, at vi skal passe på vores samfund, vi skal passe på Danmark, men vi skal ikke komme derhen, hvor hver borger er overvåget i alt, hvad man gør. Det er der noget principielt i, at det er der grænse for.«
»Hvor vi ender, det må vi tage en snak om. Vi er slet ikke nået dertil endnu, men det siger sig selv, at det skal adresseres, for der skal findes en løsning på det.«
Bliver det nærmere jeres oprindelige holdning og regeringens udspil?
»Det er det gode spørgsmål.«
Inden Lars Løkke Rasmussen inviterede Liberal Alliance og de konservative i regering, var det ventet, at Venstre-regeringen ville vedtage sin overvågningslov med stemmer fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Både de konservative og Liberal Alliance har imidlertid været yderst skeptiske over for datalogning, som kortlægger borgernes færden. Derfor åbner forhandlingerne for, at forslaget, som er blevet til på ønske fra Rigspolitiet, alligevel falder eller bliver mindre vidtgående.
Det kan også forandre forslaget, hvis der kommer en konservativ justitsminister.
Den nye overvågningslov står på den nuværende Venstre-regerings lovprogram først i det nye år. De nøjagtige detaljer i lovforslaget er ikke kendt.
