»Søgemaskinen, der ikke sporer dig« er blevet anklaget for at spore dig

Illustration: Duckduckgo
Efter anklager afviser privacy-søgemaskinen DuckDuckGo, at de bruger browser fingerprinting til at spore brugere.

Google-alternativet DuckDuckGo profilerer sig på ikke at indsamle data om dig, når du bruger søgemaskinen.

Alligevel dukkede der i december en alvorlig anklage mod søgemaskinen op i et forumindlæg på sikkerhedshjemmesiden whonix.org, hvor en bruger skrev, at søgemaskinen bruger browser fingerprinting til at tracke deres brugere. Det skriver Techcrunch.

»DuckDuckGo bruger Canvas DOMRect API’en på deres søgemaskine. [...] Det kan bekræftes med CanvasBlocker Firefox add-on’en af Korbinian Kapsner,« skrev en bruger på whonix.org.

Mediet Techcrunch efterprøvede metoden med CanvasBlocker add-on’en og fik beskeden: “Faked DOMRect readout on duckduckgo.com”.

Men direktøren for DuckDuckGo Gabe Weinberg afviser, at søgemaskinen fingerprinter dens brugere. Han fortæller, at CanvasBlockeren slår ud, fordi DuckDuckGo bruger diverse browser API’er.

»Biblioteker til at detektere fingerprinting laver desværre falske positiver, fordi de ikke regner med, at godsindede aktører bruger diverse browser API’er til de retmæssige formål, som de er designet til. Det ved vi, ikke kun fordi vi bliver identificeret her på et falsk grundlag (hvad vi også er blevet andre steder), men også fordi vi selv bygger den her type detektion ind i vores app og browser extension uden at ville lave falske påstande,« skriver han til Techcrunch.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere