Socialt startup lærer fattige at kode: På markedsvilkår kan vi gøre mere end som velgørenhedsorganisation
De sidder typisk i grupper af fem. I internetcafeer og i lejligheder i Bangladesh arbejder omkring en halv million mennesker med it på freelancebasis. Freelance-portaler som Odesc og Elance giver adgang til it-opgaver fra alverdens virksomheder og dermed adgang til at tjene til livet over nettet.
Men indtjeningen kan mangedobles, hvis freelancerne lærer mere avancerede it-færdigheder, fortæller Ferdinand Kjærulff, der er en af stifterne af CodersTrust.
Startup-virksomheden yder et lån til lovende it-freelancere i Bangladesh, der dermed får et økonomisk åndehul til at uddanne sig. Løbende giver CodersTrust den studerende opgaver, som giver erfaring og god feedback, og efterfølgende tjener den studerende nok til at tilbagebetale lånet og løfte sin egen levestandard, forklarer stifteren.
At se it-freelancerne i Bangladesh arbejde under, hvad Ferdinand Kjærulff kalder kummerlige forhold, har været en stor del af motivationen for ham og resten af organisationen. Men motivation alene holder ikke et foretagne som CodersTrust kørende. Der skal også penge i kassen. Dilemmaet mellem den sociale og den profitorienterede side af foretagenet holdes i skak af det faktum, at CodersTrust succes står og falder med de studerendes succes.
»I modsætning til mange andre i uddannelsesbranchen, hvor man går meget op i kreditering, så er vores forretning bundet op på, at hvis de studerende ikke tjener penge, så tjener vi heller ikke penge,« forklarer Ferdinand Kjærulff og tilføjer:
»Det hele kommer an på vores evne til at uddanne. Det er måden vi tjener penge på og måden vi får succes.«
Profitabel velgørenhed
CodersTrust blev oprindeligt lanceret med støtte fra Danida til at undersøge og udvikle konceptet. Men for nogle måneder siden blev det alvor, og virksomheden gik over til at gøre en forretning ud af at hjælpe it-folk i udviklingslande med at leve af deres arbejde.
CodersTrust startede med 20 studerende. De gik efter freelancere, som allerede tjente penge, for at have en gruppe, som kunne hjælpe med at bygge produktet op.
»Det er folk, som tager opgaver, hvor de for eksempel tager tal fra en PDF-fil over i et Excel-ark, men de mangler de nødvendige kvalifikationer til fikse en hjemmeside eller lave et plugin, som er bedre betalte opgaver,« forklarer Ferdinand Kjærulff.
CodersTrust tjener sine penge ved at få en andel i alt det, som deres studerende tjener, mens de er en del af programmet. Og så længe man kan uddanne en person, som er i stand til at betale pengene tilbage med en lille rente, og som derefter kan tjene flere penge og hæve sit velstandsniveau, så er konceptet retfærdiggjort, lyder det fra Ferdinand Kjærulff.
Og netop når man fungerer på markedsvilkår, er der nærmest uanede muligheder for at vokse.
»Hvis man kan gøre det profitabelt og ikke på stats- eller velgørenhedsvilkår, så har man en model, der kan skaleres og udbredes til ekstremt mange mennesker. Det ville man ikke kunne gøre, hvis man var en NGO,« fortæller han.
Også den danske serieiværksætter Morten Lund, der i sin tid støttede skabelsen af Skype, har set potentialet i projektet. I marts i år kastede Morten Lund penge i CodersTrust, som han kaldte for profitabel velgørenhed.
Ambitionen hos CodersTrust og hos samarbejdspartneren Garmeen, der har været pioner i Bangladesh indenfor mikrolån, er, at 100.000 skal være tilknyttet programmet inden for tre år. Et ambitiøst mål når systemet lige nu rummer 120 studerende.
Professionel profil i pant for lån
Men problemet er ikke at finde låntagere, forklarer Ferdinand Kjærulff.
»I Bangladesh er der en halv million registrerede freelancere og det tal vokser hvert år. Det er en sektor, der har større vækstpotentiale end for eksempel tøjindustrien. Hvis lønnen for en fabriksarbejder i en tøjfabrik stiger for meget, så flytter fabrikken til Afrika. Men it-sektoren er et globalt arbejdsmarked, hvor alle konkurrerer på lige vilkår.«
Udfordringen for CodersTrust er derimod logistisk at håndtere et højt antal studerende. Derfor bruger selskabet lige nu mange penge på at udvikle en platform, der kan automatisere store dele af systemet. Det betyder, at en freelancer fra et hvilket som helst sted i verden kan ansøge CodersTrust om at finasiering af sin uddannelse. Hvis personen har vist, at han kan tjene penge, og hvis systemet finder ham kreditværdig, så er han inde i varmen.
Dertil kommer den velvillighed fra banker, der nødvendig for at få penge til at yde mikro-lån i første omgang. Men efterhånden som CodersTrust kan dokumentere at pengene kommer igen, bliver også den del af forretningen nemmere, mener Ferdinand Kjærulff.
»Folk er jo ikke villige til at poste en masse penge og så håbe det bedste. Det sker gradvist, at man kan øge kapitalen til rådighed i takt med, at man kan bevise, at pengene konsistent kommer tilbage.«
Og stifteren føler sig tryg ved, at langt de fleste af lånene vil komme tilbage. Hver student opbygger i løbet af sin uddannelse en profil som it-freelancer med anmeldelser fra tidligere opgaver. Profilen er den gyldne nøgle, der i sidste ende skal give adgang til bedre betalte opgaver. Men det hele kan mistes, hvis lånet ikke betales tilbage.
»Profilen fungerer på en måde som pant, så hvis de ikke betaler, kan CodersTrust gå ind og overtage profilen. I og med de har opbygget denne profil, har de stadig noget på spil,« forklarer Ferdinand Kjærulff, der dog understreger, at CodersTrust ikke er en inddrivelsesvirksomhed.
Internettet gør verden til arbejdsplads
Ferdinand Kjærulff rejser en gang om måneden til Bangladeshs hovedstad Dhaka, hvor firmaet har etableret otte feste stillinger til at styre programmet. Og Dhaka er bestemt ikke Danmark, lyder det fra stifteren.
»Det at bygge en virksomhed i et helt andet land er en noget andet udfordring, end at starte noget herhjemme. Der er kulturforskelle og alternative regulering, som gør det utroligt tidkrævende og meget uforudsigeligt.«
CodersTrust har med samarbejdspartnere lavet aftaler om store beløb, og det har lokket ufine metoder frem. Ferdinand Kjærulff har både oplevet, at personer udgav sig for at være CodersTrust, og at en bank kopierede deres koncept direkte efter et præsentationsmøde.
»Det er en forretningsmæssig adfærd, som man nok ville finde yderst tvivlsom andre steder i verden,« siger Ferdinand Kjærulff.
I Bangladesh har CodersTrust forhandlet låne aftaler med banker, men også gode priser på internet med teleudbyder. For har man internet, så har man adgang til arbejde.
»Selvom du bor i en afkrog i Bangladesh, så har du muligheden for at komme ind på et arbejdsmarked, så længe du har internet. Det er et globalt arbejdsmarked, hvor der er betalingsvillighed til stede, hvis kvaliteten også er der. Der er relativt meget konkurrence, men der er adgang, og den havde man bare ikke tidligere.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
