Socialt medie afpresset med DDoS-angreb

Illustration: Virrage Images/Bigstock
En amerikansk portal for sociale arrangementer og interessefællesskaber blev i weekenden angrebet og afkrævet en løsesum - på et overraskende småt beløb.

Den amerikanske hjemmeside Meetup, der bruges til at danne fællesskaber baseret på fæles interesser verden over, var torsdag og weekenden over udsat for et DDOS-angreb.

Angrebet startede fredag, og det har holdt hjemmesiden nede i det meste af weekenden og noget af mandag. Angrebet kom i tre bølger, og der blev således igangsat et nyt angreb hver gang, at Meetup kom op at køre igen.

Ifølge Re/Code skiller angrebet sig ud, da det blev indledt med en begrundelse og et krav om penge. Scott Heiferman, der er CEO hos Meetup, modtog torsdag en e-mail fra personen bag angrebet, der skrev, at en konkurrent havde bestilt det, og at det ville koste 1600 kroner at få det til at stoppe.

Beløbet er underligt småt, når man tager i betragtning, at Meetup er en stor virksomhed, der har rejst mere end 100 millioner kroner i kapital, siden det startede i 2002 – men af principielle årsager valgte Scott Heiferman ikke at betale. Meetup fungerer i øvrigt normalt igen.

Læs også: Andres upatchede NTP-servere sendte One.com i gigantisk DDoS-knockout

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere