Socialministeren tvinger tidsrøvende it-system ned over kommunerne

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Alle landets kommuner skal senest i 2014 have anskaffet sig it-systemet DUBU eller et tilsvarende til trods for kritik af DUBU fra sagsbehandlerne.

Socialminister Karen Hækkerup (S) vil nu kræve, at samtlige af landets kommuner indfører et sagsbehandlingssystem til børneområdet. Det oplyser Socialministeriet ifølge en pressemeddelelse.

Cirka halvdelen af kommunerne har allerede valgt DUBU-systemet, som er udviklet af Kombit, men systemet er blevet kritiseret af sagsbehandlerne for at tage for stor en del af deres tid med arbejdsgange i it-systemet i stedet for kontakt med de berørte familier.

Læs også: Nyt kommunalt it-system DUBU er en bureaukratisk tidsrøver

Socialministeren har aftalt med Kommunernes Landsforening, KL, at samtlige kommuner senest i 2014 skal have anskaffet sig DUBU eller et tilsvarende system.

Lige nu findes der dog ikke andre løsninger på det danske marked end DUBU, og i ministeriets pressemeddelelse er det da også DUBU, som fremhæves, selvom der er tilføjet et 'eller tilsvarende systemer'.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Allan Astrup Jensen

Disse administrative systemer kan en masse unødvendigt og er først og fremmest indført for at føre bureaukratisk kontrol, monitere og dokumentere fejl. De er tidsrøvere. Det er allerede grelt indenfor andre områder så som arbejdsformidlingsområdet, hvor tiden også bruges på administration og kontrol istedet for på at hjælpe de arbejdssøgende. Nu er turen så kommet til børneområdet. Hvornår bliver Folketinget klogere? Eller skal vi alle til sidst kun beskæftiges med at dokumentere og kontrollere hinanden? Dette virkede ikke i den kommunistiske østblok, og det vil heller ikke virke i Danmark, og det er samfundets penge ud i luften! Kun IT leverandørerne scorer kassen! Med sådanne systemer vil det blive umuligt at spare i den offentlige administrative sektor. Denne vil fortsat vokse, og det bliver nødvendigt at skære yderligere ned på antallet af medarbejdertimer med børnene for at få økonomien til at løbe rundt. Samfundet har fået Parkinson!

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere