Socialminister: Ghettoplan handler ikke om masseovervågning

Illustration: Hustvedt/Wikicommons
Regeringen vil gøre det lettere for kommunerne at overvåge sine borgere. Børne- og socialminister Mai Mercado lover dog, at overvågning ikke er formålet.

En del af regeringens ghettoplan skal være, at kommunerne lettere kan registersammenkøre for kommunens borgere og deres børn.

Idéen stammer fra Gladsaxe Kommune, skriver Politiken.

Læs også: Politikerne rykker på databrug: øger kontrol og auto-afgørelser og mindsker samtykke

Det nye lag af borgerovervågelse kommer ironisk nok i den danske implementering af den europæiske databeskyttelsesforordning (GDPR), der ellers har til formål at sikre EU-borgeres ret til privatliv.

»Det her viser, hvordan databeskyttelsesloven i sin nuværende form vil åbne for en skjult massebehandling af data, som underminerer borgernes tillid til hele den digitale forvaltning. En beslutning om, hvorvidt man må bruge så store datamængder om så mange borgere for at identificere så få, bør blive truffet på folketingsniveau,« siger Hanne Marie Motzfeldt, lektor i persondataret og forvaltningsret ved Aarhus Universitet til Politiken.

Læs også: Dansk lov går stik imod udmelding fra europæisk datavagthund

Artiklen skabte i weekenden debat på twitter, hvor børne- og socialminister Mai Mercado (K) lover de danske borgere, at forslaget ikke handler om masseovervågning:

Hun gør det dog klart overfor Politiken, at udspillet afspejler, at regeringen vil gå langt for at sikre, at kommunerne bedre skal kunne finde børn, der ikke trives - bl.a. gennem registersamkørsel.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Frimann

I solemnly swear... that I am up to no good.

Er sjovt nok den besværgelse som bruges til at aktivere marauders map i Harry Potter filmen "Harry Potter and the Prisoner of Azkaban". Et map der kan bruges til at spore alle og se hvad de laver på hele Hogwarts.

Kind of ironic.....

// Jesper

René Nielsen

Hvis jeg står nede i banken iført lang frakke og elefanthue og med hånden i lommen peger på kassereren og beder om et midlertidig overtræk hertil weekenden, så kan det godt være at der “russisk kulde” og at jeg har til hensigt at tilbagebetale beløbet.

Pointen er bare, at min påklædning og adfærd placerer mig i en kategori som udløser flere års “stribet solskin”.

Sådan er det også med masseovervågningsforslaget. Det er ikke et spørgsmål om hvad man kalder det, men et spørgsmål om hvad man gør.

Så enten lyver Mai Mercado eller også ved hun bare ikke bedre. Med mit kendskab til folketingspolitikkere ... er det desværre det sidste. På tværs af partiskel aner ikke hvad de roder med og problemet er, at de er ligeglade med at de ikke ved noget om emnet, for dem er det bare en del af en evig strøm af lige dårligt behandlede lovforslag.

Rigtigt anvendt kunne forslaget give mening, men det som kommer frem i pressen, afslører graverende fejl i et sådan omfang, at en mundtlig eksamen på universitetet ville blive afbrudt før tid, for de fejl den studerende (red. Ministeriet) fremkommer med i starten, er så alvorlige at det ikke giver mening at forsætte eksaminasionen.

Privacy by design og hård kryptering skal tænkes ind og det skal være borgeren som ejer data om borgeren og ikke ingen andre. Samkørsel af data skal i hver eneste tilfælde kræve borgerens forudgående accept. Så må borgeren forinden jo finde ud af om man ønsker at udbetalt f.eks. Kontanthjælp?

Denne tro barnlige tro på at det offentlige Danmark kan passe på dybt fortrolige data, når ingen andre i verden kan, trosser enhver beskrivelse.

Prøv at åbne en avis! Der går jo ikke en uge, uden at der afsløres massive data lækager, dataindbrud og lignende overalt i verden.

Men ikke i Mai Mercado univers. Her sker der ikke noget ..............

Anne-Marie Krogsbøll

... på flere planer....

Jeg så i forgårs Mai Mercado tale sort (og meget hurtigt) i en grad, så den interviewende journalist fuldstændigt mistede orienteringen, og glemte at få fulgt op på sit oprindelige spørgsmål om, om det var alle børnefamilier, der skulle overvåges - eller kun nogen. Mercado gik sejrrig ud af den duel, idet det lykkedes hende at gøre det fuldstændigt uigennemskueligt, hvad forslaget i praksis går ud på.

Og det var jo nok også meningen....

Louise Klint

@René Nielsen, det var også min tanke.

Socialminister, Mai Mercado, taler om at ”intentionen” ikke er at overvåge befolkningen. Jeg synes det er underordnet.
PRAKSIS er det eneste, der tæller.

Jeg synes det er meget bekymrende at opleve magtens kommunikation, de seneste år, herhjemme.
Hvordan der bruges store ressourcer på kommunikation i form af forklaringer,
omskrivninger og ”borgerne må forstå…” At formålet, intentionen (den gode) og ”hensigten er…” når pressen afdækker uoverensstemmelser eller lovtekster, bogstaveligt talt, siger noget andet. Hver gang Regeringen har kvaler ved at give befolkningen klar besked.
Og dette ofte i forbindelse med forhold, hvor det hindrer magtudøvelsen eller forslag, der – i min optik – bliver mere og mere rabiate. Knægter befolkningens ret til privatliv og selvbestemmelse.

Det gælder Undervisningsministeriets misinformation til skoler og forældre om trivselsundersøgelserne, Søren Papes Data”beskyttelses”lov, ovennævnte initiativ og Det Nationale Genom Center, hvor Sundhedsminister Ellen Trane Nørby, for nylig – under 1. behandlingen af lovforslaget – står på folketingets talerstol og kalder borgernes bekymringer og kritisk journalistik for ”myter” og ”fake news”.
Det hører ingen steder hjemme.

PRAKSIS er det eneste, der tæller.
I PRAKSIS vil Socialministerens forslag give myndighederne et værktøj til overvågning og bedømmelse af borgerne (småbørnsfamilierne), via registersamkøring af personfølsomme oplysninger og pointgivning.
Enhver kan spørge sig selv, om dette er noget, man ønsker at deltage i, for sig selv eller sin familie?
Big Mothers ”omsorg”?

For mig virker fremgangsmåden inspireret af metoder, man pt. forfølger i det kinesiske diktatur. (Et land, vi normalt ikke sammenligner os med).

I Kina har de udviklet et tilsvarende
pointsystem for myndighederne til bedømmelse af borgerne.
Et pilotprojekt har kørt over 3 år, blandt 670.000 kinesere, læs bare
https://politiken.dk/viden/Tech/art6170748/Kina-udvikler-it-diktatur-der...

Frithiof Jensen

For mig virker fremgangsmåden inspireret af metoder, man pt. forfølger i det kinesiske diktatur. (Et land, vi normalt ikke sammenligner os med).


Hvis en McKinsey eller Boston Consulting rapport en dag skriver at "vi" kunne få Kinas väkst-tal i bytte bare for at blive lige som Kina, så tror jeg desvärre efterhånden at både DI, Finansministeriet, hvem-der-sidder-regering samt Socialdemokraterne (repräsenteret ved Trine Bramsen) alle ville klappe i deres små händer og finde både sammeligningerne samt "Det Brede Flertal i Folketinget" frem til en ny omgang med "De Nödvendige Reformer"!

Det positive er at Kina kopierer danske skoler og börnehaver, samt sender masser af studerende til Nordens universitetet, formodentligt fordi de forsöger at fremme kreativiteten i Kina (og nogle kinesere synes at den hårde konkurrence i Kina er skadelig for deres börn) så vi kan formodentligt flytte til Kina når "reformerne" rammer :).

Anne-Marie Krogsbøll

"Det er ikke et ønske om at trække nye oplysninger om borgerne, men at dele alle dem, man allerede ligger inde med, så jeg er lidt ærgerlig over, at det bliver en overvågningsdiskussion«, siger Mai Mercado."
https://politiken.dk/indland/politik/art6369170/Regeringen-vil-haste-fam...

"Mai Mercado siger, at hun har lyttet til kritikken af, at regeringstiltaget bliver foldet ud uden demokratisk kontrol og debat. Derfor vil hun – hvis dataloven gennemføres i sin nuværende form – invitere Folketingets partier ind til en drøftelse, før hun udsteder en bekendtgørelse:"

Så er vi da nogle utaknemmelige skarn, hvis vi ikke er trygge - vi får jo lov at kommentere, inden ministeren egenhændigt via bekendtgørelse begynder at overvåge (selvfølgelig på ryggen af en hoben nyttige idioter).

Kevin Johansen

"Ghetto"-udspillet handler nemlig kun om een ting: afskaffelse af den almene boligsektor (over 1 million husstande fordelt 500000 ældreboliger og ungdomsboliger, resten famlieboliger). Dette forgylder iøvrigt realkreditten med adskillige mia. som om L206 ikke var nok (alle almeneboliglån omdannes til nu at være 100%(!!) risikofri obligationer, som bankerne kan handle videre).

Alt det rets- og socialpolitiske er i bund og grund syntaktisk drys som kan skæres væk uden videre (ja, det meste af er godt nok også fundament for ethvert solidt autoritært styre); når nu slåskampen begynder, er det ikke rets- og socialpolitiken der må diktere debatten. Det skal være det faktum, at man vil ruinere tusinder af borgere, der aldrig (f.eks. pensionister) vil kunne øge deres indkomst. Det skal være det faktum, at man end ikke vil lade alm. lønmodtageres indkomst stige nogle få procentpoint, men vil lade samme gruppe borgeres husleje stige med tusinder af kroner. Det skal være det faktum, at kommunerne vil skulle vælge mellem alment boligbyggeri og ekstra millionudgifter til boligsikring (f.eks. igen, til ældre eller studerende m. børn) som kun kan tages fra anden velfærd, eller en eksplosion i antallet af borgere, der må bo på gaden, fordi det private marked slet ikke er tilgængeligt med deres indkomst.

Danmark skal fandme tage at vågne op!
Dette udspil vil KUN skabe mere desperation og fattigdom og medmindre alle tidligere undersøgelser tager fejl, vold og kriminalitet til følge!

Læs f.eks. høringssvaret her:
https://www.bl.dk/nyheder-presse/nyheder/2018/marts/bls-hoeringssvar-til...
Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/61586

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for god kommentar, Kevin Johansen. Du har helt ret - selv om jeg tror, at regeringen også er ganske begejstrede for i egne øjne at have fundet en undskyldning for at masseovervåge. Det er en ren win-win, double-whopper, to fluer med ét smæk, at kunne få ram på den almene sektor og få indført masseovervågning og ulighed for loven i ét hug.

Log ind eller Opret konto for at kommentere