Socialdemokratiet klar til at pudse FE på mink-sms'er, hvis kommission beder om det

10 kommentarer.  Hop til debatten
Mette Frederiksen
Illustration: Statsministeriet.
Hvis Minkkommissionen ønsker, at der skal gøres flere forsøg på at genskabe statsministerens slette sms'er, »så er det helt fint,« siger Socialdemokratiets politiske ordfører.
26. november 2021 kl. 10:10
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Politiet kunne ikke genskabe statsminister Mette Frederiksens (S) slettede sms'er, og derfor har borgerlige partier foreslået at sætte Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i spil.

Det træk udelukker Socialdemokratiet ikke, skriver Ekstra Bladet.

»Ingen har større interesse i at få genskabt sms’erne end os. Hvis nogle mener, at andre er dygtigere end politiets teknikere til at genskabe sms’erne, og kommissionen ønsker, at der skal gøres flere forsøg, så er det helt fint,« siger Socialdemokratiets politiske ordfører Jeppe Bruus til Ekstra Bladet.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
28. november 2021 kl. 13:32

Som skrevet før i artiklen, så taler vi formegentlig ikke om SMS'er i traditionel forstand men iMessages. Dermed ligger de i skyen hos Apple.

Hele formålet er, at man kan checke sine beskeder fra andre devices - eks. ens tablet eller alm. laptop. (Og de store IT mastodonter kan mine dine SMS'er for information til evt. reklame ligesom ens email.)

En anden gevinst er, at man netop har en backup, hvis man mister sin tlf.

Google/Android har samme funktionalitet via deres "besked" app. Dog skal man her selv slå det til.

Så havner beskederne på messages.google.com.

8
28. november 2021 kl. 13:24

Sikkert - men desværre er der jo ikke tale om SMS’er. Derfor ikke noget at udlevere….

Fortæl din ven det, så forstår han sikkert hvorfor de ikke har bedt teleselskabet om at få dem!

10
28. november 2021 kl. 19:47

Så skulle media, Minkkommissionen og Statsministeriet, ikke kalde dem SMS’er, men iMessages, der er krypteret og derfor nok ikke kan læses, uden man har den telefon de er modtaget på.

7
27. november 2021 kl. 21:29

Fra en bekendte, der har været ansat i TDC, har jeg fået fortalt, at TDC bl.a. gemmer Sms’er i ren tekst i 8 år.

Han fatter ikke, hvorfor Minkkommissionen ikke får teleselskabet/erne til at udlevere dem!

6
26. november 2021 kl. 22:39

at politikerne og os andre kan bruge tiden på noget vigtigt. Come Hell - or very high water.

Jeg har på fornemmelsen. at ingen rigtigt har noget mod dette cirkus. Glemt er klima-problemer, glemt er sundhedsvæsnet, glemt er flygtninge. Glemt er det andet, som jeg også har glemt.

5
26. november 2021 kl. 20:50

Det har ikke noget med IT at gøre. Man har bevidst ønsket at “slette sporene efter sig”.

Personligt tror jeg ikke på en departementchef (Barbara Bertelsen) som i sin tid var departementchef i justitsministeriet da skandalen med at politiets email blev automatisk slettet efter 30 dage.

Nu er grænsen hævet til 25 eller 30 år på baggrund af Barbara Bertelsens arbejde. Så at hun som jurist tror at der er en juridisk forskel på e-mails og SMS (eller Signal/whatsapp/eller noget andet) som nærmer sig komiske Ali.

At hun skulle rådgive om IT sikkerhed som hun intet faglig indsigt har i og imod hendes juridiske erfaringer/viden … må hun selv forklare.

Tillige er der dagbladet BT som søgte aktindsigt før udløbet før udløbet af 30-dages slettefristen.

Først da ombudsmanden går ind i sagen og pålægger udlevering af korrespondancen opdager man at den er slettet.

Og at de telefoner som har 30-dages automatisk sletning efterfølgende er roteret imellem mange ansatte - tyder mere på at man ville være sikker på at sporene virkelig var slettet.

Man har anset SMS’s som “et frirum” og pludselig “fangede bordet”.

Selv hvis der var styr på alle detaljer i arkivingen af den fysiske telefon, så tror jeg at Mette F’s telefon så ville være udsat for et uheld som helt ødelagde telefonen.

Hvor der er vilje, er der vej!

3
26. november 2021 kl. 19:43

Jeg græmmes over de avis artikler, jeg har læst om sagen. Egentlig også over artikler på Ing & Version2.

Hvorfor er der ikke spurgt ind til, har Christiansborg en it-politik, og hvad står der i den om brug af it udstyr og i særdeles om brug af mobiltelefoner.

Det ser ud til vi taler om iphones, og her har Apple et værktøj(MDM) til styring af deres mobiltelefoner. Kender det kun af omtale, men apple-id tilhører firma og ikke bruger. Firma bestemmer opsætning, bl.a. backup og opsætning. Jeg går her ud fra, at sms opsætning også bestemmes, så bruger ikke lige kan ændre sletning mm.

Journalister spørg nu ind til sagen og gå efter bolden og ikke efter personer.

2
26. november 2021 kl. 19:40

Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: de bliver ved med at bede om at få genskabt SMS’er. Men der er jo slet ikke tale om SMS’er… De skal bede FE om at genskabe iMessages. Politi og FE gør kun præcist hvad de bliver bedt om

1
26. november 2021 kl. 11:26

Hvis SMS'er nu er en del af hvad der SKAL arkiveres når man er politiker (og andre offentlige ansatte med firma tlf?) - så få STYR på det fremover.

De blokke på telefonen er vist for længst overskrevet (telefonen har fået factory reset og er blevet genbrugt) som jeg forstår det - så få istedet styr på at det IKKE sker igen.

For ellers så løbes der som små myrer efter det enhver tekniker VED er en tabt sag - i stedet for at lære af sagen og få styr på at alle medarbejder telefoner lever op til de krav om arkivering der er.