Socialdemokratiet og DF: Netflix skal betale tilbage til dansk kultur

Illustration: Denys Prykhodov, BigStock
Danskere betaler meget for onlinetjenester, men alt for lidt af pengene bliver investeret tilbage i dansk kultur. Det mener Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Derfor foreslår partierne nu to løsninger, der kunne skaffe flere streaming-kroner til den danske kultur.

Store internationale streamingtjenester har stille og roligt overtaget store dele af de danske seeres både tid og penge. De hårdt optjente danske kroner behøvede dog ikke at forlade landet, mener danske politikere.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti mener nu, at selskaber som Netflix og HBO skal lægge en del af danskernes penge tilbage i det danske samfund, skriver Politiken.

Læs også: Netflix bekymret over DDoS mod tunge API-kald

»Problemet er, at der er en lang række store udenlandske koncerner, som tjener store penge i Danmark, men de investerer ikke tilsvarende i landet. Der skal betydelige beløb den anden vej«, siger Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokratiet, til Politiken.

De foreslår derfor en særskat på 2 pct. fra de multinationale giganter som Google, Netflix og HBO - eller alternativt, at selskaberne investerer en del af sin omsætning direkte tilbage i det danske kulturliv.

Lignende love i andre lande

Mindst ni andre europæiske lande har allerede lignende lovgivning. I Tyskland skal store streamingtjenester (med omsætning på over 3,5 milliarder) betale mellem 1,8 og 2,3 pct. i skat.

I Italien skal tjenesterne investere mindst fem pct. af indtægterne i europæisk indhold, mens Frankrig kræver både to pct. i streamingskat plus et investeringskrav på 15-26 pct. af nettoomkostninger, skriver Politiken.

Det kunne måske give mening at lave en fælleseuropæisk løsning på området, men som i så mange andre tilfælde, lader det til, at teknologien og samfundet bevæger sig i et hurtigere tempo end politikerne i Bruxelles.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize