Socialdemokraterne vil vride bredbånds-kablerne godt og grundigt rundt om TDC. Partiet vil have staten til at tvinge TDC og andre bredbåndsfirmaer til at grave kabler ned i de områder, som i dag har dårlig eller næsten ingen internetdækning.
Også selvom det er en dårlig forretning for TDC eller andre udbydere.
Det viser Version2's kig på et stort nyt oplæg om internetdækning, som Socialdemokraterne fremlægger torsdag. Partiets it-ordfører, Trine Bramsen, forklarer:
»TDC og de andre bredbåndsfirmaer bør tvinges til at lægge bredbånd ud til den del af befolkningen, som i dag har rigtig dårlige eller ingen forbindelser. Det holder ikke, at TDC kun vil være på det marked, hvor de tjener penge, og bare fornægter de områder, hvor der ikke er et stort afkast,« siger Trine Bramsen til Version2.
Socialdemokraternes nye oplæg er dermed et klart opgør med den markedsmodel for bredbånd, som har været i spil siden det seneste teleforlig fra 1999. Her har den klassiske udbud- og efterspørgselsmodel været gældende. Men den slutter nu, mener altså Trine Bramsen.
»Den lave efterspørgsel i visse dele af Danmark hænger jo sammen med, at borgerne ikke får stillet et udbud om bredbånd til rådighed. Og det skal de, om det så kræver, at at staten tvinger TDC og de andre selskaber til det,« forklarer Trine Bramsen til Version2.
Millionpuljer er åbne
Senest har TDC selv fremlagt et forslag om en delvist statsfinansieret pulje, som borgerne i de udsatte områder kan søge, så udkantsfamilierne også kan få lagt hurtigt bredbånd ind i huset.
Den idé skød Trine Bramsen hurtigt ned. TDC skal ikke tvinge penge ud af staten for så selv at trække overskuddet ned i egen kasse, lød udmeldingen i sidste uge.
I dag henviser Trine Bramsen til de puljer, som er tilknyttet Erhvervsstyrelsens nye Innovationsprojekt, hvor der ligger 2,2 milliarder kroner klar til brug.
»TDC har rig mulighed for at søge penge på anden vis. En stor del af de 2,2 milliarder fra innovationspuljerne bør helt klart bruges på at forbedre infrastrukturen for bredbånd. Så det er ikke sådan, at TDC eller andre udbydere bliver ladt totalt i stikken,« fortæller Trine Bramsen til Version2.
Hun understreger dog, at bredbåndsfirmaer skal opfylde de forskellige kriterier, der er for at få penge fra puljerne. Det gælder blandt andet, at pengene går til velfærdsforbedringer og teknologier, der forbedrer samfundet.
Og så skal der være tale om alternative og nye teknologier, inden for udrulningen af bredbånd - skabt i samarbejde med forskere fra universiteterne, hvis der skal flere penge afsted til bredbånds-firmaerne, melder Trine Bramsen.
Det kunne eksempelvis være hurtigere bredbånd, som kan bruges til at udbrede telemedicin.
Også bredbåndsfirmaerne Telia, Telenor og 3 var ude med riven efter TDC's statsstøttede bredbåndsforslag, der blev kaldt et tydeligt billede på en enegang, der skader borgerne i yderområderne og telebranchen selv.
Det store opgør er nødvendigt
Socialdemokraternes oplæg kommer også midt i en ophedet debat om, hvordan borgerne i Danmarks yderområder også bliver koblet på den digitale vogn, som i stigende grad kører derudad.
Eksempelvis betød første bølge af tvangsdigitaliseringen 1. januar 2013, at både indmelding af børnene i børnehaven, nyt sundhedskort og en lang række andre kontakter til landets kommuner i dag skal foregå digitalt.
»Derfor vil Socialdemokraterne heller ikke kigge på længere, at de her borgere bliver glemt. Der skal hankes op i bredbåndsudbyderne, og vores oplæg er et skridt på vejen,« siger Trine Bramsen til Version2.
Opdateret 22/1 kl. 13:13: Trine Bramsen understreger, at hvis eksempelvis TDC vil søge penge fra puljerne, så skal det kunne kaste alternative og nye teknologier af sig, inden for udrulningen af bredbånd - skabt i samarbejde med forskere fra universiteterne.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
