Socialdemokraterne vil tvinge TDC til at grave bredbånd ned i Udkantsdanmark

23. januar 2013 kl. 10:4434
Socialdemokraterne vil tvinge TDC til at grave bredbånd ned i Udkantsdanmark
Illustration: Jørgen True/TDC.
Staten skal tvinge TDC til at grave bredbånd ned i yderområder, selvom det for TDC er en dårlig forretning. Der er masser af penge at søge fra puljer til nedgravningen, lyder det i nyt oplæg fra Socialdemokraterne.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Socialdemokraterne vil vride bredbånds-kablerne godt og grundigt rundt om TDC. Partiet vil have staten til at tvinge TDC og andre bredbåndsfirmaer til at grave kabler ned i de områder, som i dag har dårlig eller næsten ingen internetdækning.

Også selvom det er en dårlig forretning for TDC eller andre udbydere.

Det viser Version2's kig på et stort nyt oplæg om internetdækning, som Socialdemokraterne fremlægger torsdag. Partiets it-ordfører, Trine Bramsen, forklarer:

»TDC og de andre bredbåndsfirmaer bør tvinges til at lægge bredbånd ud til den del af befolkningen, som i dag har rigtig dårlige eller ingen forbindelser. Det holder ikke, at TDC kun vil være på det marked, hvor de tjener penge, og bare fornægter de områder, hvor der ikke er et stort afkast,« siger Trine Bramsen til Version2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Socialdemokraternes nye oplæg er dermed et klart opgør med den markedsmodel for bredbånd, som har været i spil siden det seneste teleforlig fra 1999. Her har den klassiske udbud- og efterspørgselsmodel været gældende. Men den slutter nu, mener altså Trine Bramsen.

»Den lave efterspørgsel i visse dele af Danmark hænger jo sammen med, at borgerne ikke får stillet et udbud om bredbånd til rådighed. Og det skal de, om det så kræver, at at staten tvinger TDC og de andre selskaber til det,« forklarer Trine Bramsen til Version2.

Millionpuljer er åbne

Senest har TDC selv fremlagt et forslag om en delvist statsfinansieret pulje, som borgerne i de udsatte områder kan søge, så udkantsfamilierne også kan få lagt hurtigt bredbånd ind i huset.

Den idé skød Trine Bramsen hurtigt ned. TDC skal ikke tvinge penge ud af staten for så selv at trække overskuddet ned i egen kasse, lød udmeldingen i sidste uge.

I dag henviser Trine Bramsen til de puljer, som er tilknyttet Erhvervsstyrelsens nye Innovationsprojekt, hvor der ligger 2,2 milliarder kroner klar til brug.

»TDC har rig mulighed for at søge penge på anden vis. En stor del af de 2,2 milliarder fra innovationspuljerne bør helt klart bruges på at forbedre infrastrukturen for bredbånd. Så det er ikke sådan, at TDC eller andre udbydere bliver ladt totalt i stikken,« fortæller Trine Bramsen til Version2.

Hun understreger dog, at bredbåndsfirmaer skal opfylde de forskellige kriterier, der er for at få penge fra puljerne. Det gælder blandt andet, at pengene går til velfærdsforbedringer og teknologier, der forbedrer samfundet.

Og så skal der være tale om alternative og nye teknologier, inden for udrulningen af bredbånd - skabt i samarbejde med forskere fra universiteterne, hvis der skal flere penge afsted til bredbånds-firmaerne, melder Trine Bramsen.

Det kunne eksempelvis være hurtigere bredbånd, som kan bruges til at udbrede telemedicin.

Også bredbåndsfirmaerne Telia, Telenor og 3 var ude med riven efter TDC's statsstøttede bredbåndsforslag, der blev kaldt et tydeligt billede på en enegang, der skader borgerne i yderområderne og telebranchen selv.

Det store opgør er nødvendigt

Socialdemokraternes oplæg kommer også midt i en ophedet debat om, hvordan borgerne i Danmarks yderområder også bliver koblet på den digitale vogn, som i stigende grad kører derudad.

Eksempelvis betød første bølge af tvangsdigitaliseringen 1. januar 2013, at både indmelding af børnene i børnehaven, nyt sundhedskort og en lang række andre kontakter til landets kommuner i dag skal foregå digitalt.

»Derfor vil Socialdemokraterne heller ikke kigge på længere, at de her borgere bliver glemt. Der skal hankes op i bredbåndsudbyderne, og vores oplæg er et skridt på vejen,« siger Trine Bramsen til Version2.

Opdateret 22/1 kl. 13:13: Trine Bramsen understreger, at hvis eksempelvis TDC vil søge penge fra puljerne, så skal det kunne kaste alternative og nye teknologier af sig, inden for udrulningen af bredbånd - skabt i samarbejde med forskere fra universiteterne.

34 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
33
24. januar 2013 kl. 01:17

"Det holder ikke, at TDC kun vil være på det marked, hvor de tjener penge"

Jo det er 100% i orden, hvis staten vil ha indflydelse på det må de subsidiere det. Præcist lige som alle andre "ikke indtjenings" infrastruktur projekter.

Måske har hun en cand.polyt men jeg mener ovenstående udtalelse er et godt eksempel på at hun sov sig igennem økonomi timerne...

29
23. januar 2013 kl. 19:12

Ved at lave et konkurrerende, statsligt selskab er problemet løst. De kan umuligt have fået en kontrakt der løber for evigt og hvad de har tjent, siden købet, er mange gange mere end de har betalt for selskabet!

TDC opkøber alt der kan true deres totalt dominerende rolle, den bør ikke kunne gå. Vi kan også lave en alternativ lov, som ikke tillader et enkelt selskab besidder over 50% af markedet i noget område overhovedet, altså et tvunget bortsalg så man ikke ejer mere. Hvis der var 3-4 selskaber, frem for et ville det gå meget nemmere og blive billigere for borgerne.

Ser man på TDCs fortjeneste, vil det ikke være urimeligt at give dem pligter, for eksempel ved at tvinge dem til at lave bestemte ting, som sagtens kan være bredbånd i tyndere befolkede dele af landet og ikke kun der hvor fortjenesterne er størst.

28
23. januar 2013 kl. 17:28

Hvis TDC bliver betalt for det, er det vel så som så med "tvangen". Men herregud, når spin.. kommunikationsrådgivere har haft teksten til rettelse.

26
23. januar 2013 kl. 16:47

I kan glemme alt om hurtig adgang for underholdning og noget 'sjovt'.
Det drejer sig slet ikke om at yde statsstøtte for at gadget fans kan 'streame' video - lovligt eller mindre lovligt - eller fx spille over nettet.

Hvis det er for dig selv og det er morsomt - så er det helt på privatkontoen! Staten (os andre) skal da ikke støtte noget, der bare er sjovt for dig.

Det drejer sig KUN om den nødvendige adgang for, at man kan lukke bankfilialerne, kommunekontorenes personlige borgerservice og kontollen med fx hjerterytmen og blodtrykket hos lægen eller på sygehuset. Det skal være muligt at tvinge en overgang til netbank, digital kontakt, telemedicin og andet 'need to have'.

Hertil er 100/100 Mbit/s internet altså ikke det mindste nødvendigt. Man kan udmærket anvende de hastigheder, som fx de nye 4G/LTE net vil komme til at tilbyde til disse nødvendige formål. Måske vil det være lidt dyrere med 4G end at bruge min faste VDSL opkobling - and so what - men det kræver naturligvis, at især TDC* sørger for 4G dækning til yderste pynt.

At nogen synes det er for dyrt at få fx youSee/Webspeed lagt ind, hvis det ligger i gaden, er ikke et problem det offentlige skal hverken løse eller pålægge andre (i eksemplet her youSee) at løse. Der skal din egen mulvarp bare pronto op af lommen!

Jeg kan undres over, at alle dem, der i bredbånds forstand bor lidt 'udkantsagtigt', ikke sørgede for i tide at få en aftale igennem med Skyline, og dermed givet dem en indtjening, så en konkurs kunne have været undgået.

Lars :)

27
23. januar 2013 kl. 16:54

Betaler de ikke også licens ude i landdistrikterne? Har de så ikke også ret og krav på at kunne gøre brug af DR's tjenester, herunder at streame DR NU som alle andre?

Eller hvad med muligheden for at have hjemmearbejdsplads? Er det ikke "nødvendigt"? Det er dem med længst på arbejde der har mest brug for at kunne arbejde hjemme - jeg aner et sammenfald her.

31
23. januar 2013 kl. 23:01

Licens betales for at der kan være nationalt dansk public service. Den betales af alle der blot har adgang til intenettet (fra 256 kbit/s). Det er en skat på den enkelte. Det skal sikre nationen, ikke dine sure særinteresser.

På samme måde som alle skal betale for den kongelige ballet, men derudover skal du selv betale en billet for at komme ind. Og en togbillet hvis du fx kommer fra Jylland.

Hjemmearbejdspladser kan sagtens virke med langt, langt mindre end 100 Mbit/s - jeg kører helt fint med blot 10/1 Mbit/s og tidligere med mindre end det.
Jeg har kolleger, der i lang tid overvejende har arbejder hjemmefra med lignende hastigheder.

Det er i øvrigt næppe noget stort problem, hvis ganske få mennesker, må tage hen på arbejdspladsen for at udføre visse funktioner.

Det 'morsomme' er altså ikke omfattet af velfærdssamfundet eller statsstøtte - det er omfattet af 100% egenbetaling.

Lars :)

32
24. januar 2013 kl. 01:01

"Licens betales for at der kan være nationalt dansk public service. Den betales af alle der blot har adgang til intenettet (fra 256 kbit/s). Det er en skat på den enkelte. Det skal sikre nationen, ikke dine sure særinteresser." På hvilken måde skal det sikre ved nationen? Og er det ikke et rimeligt krav, at man har adgang til at benytte sig af tilbuddet, hvis man tvinges til at deltage i betalingen. Din sammenligning med operaen holder ikke, da du netop ikke kan streame DR.NU i HQ på en 256 kbit/s-forbindelse.

"Hjemmearbejdspladser kan sagtens virke med langt, langt mindre end 100 Mbit/s - jeg kører helt fint med blot 10/1 Mbit/s og tidligere med mindre end det. Jeg har kolleger, der i lang tid overvejende har arbejder hjemmefra med lignende hastigheder." Det kan det, ja, hvis du sidder og laver ganske almindeligt kontorarbejde. Alt der bare minder om mediebehandling (lyd og/eller billede) er dog noget tungere at arbejde med, ligesom programmering også kan være et issue. I vores virksomhed kører vi med en citrix-VPN hvilket betyder at al data der skal behandles hentes/sendes via nettet og behandles lokalt på maskinen. Prøv du at rode med større filer på den måde på en 10/1-forbindelse. Jeg har for længst opgivet - selv på min 25/5...

"Det er i øvrigt næppe noget stort problem, hvis ganske få mennesker, må tage hen på arbejdspladsen for at udføre visse funktioner." Ikke for dig, nej, men hvis vi ønsker at være et videnssamfund skal det teknologiske fundament være i orden. Det er det langt fra på en 10/1 forbindelse med ping-tider der roder rundt omkring 50-60ms.

"Det 'morsomme' er altså ikke omfattet af velfærdssamfundet eller statsstøtte - det er omfattet af 100% egenbetaling." Hvad skal være omfattet af "velfærdssamfundet"? Personligt finder jeg, at datakommunikation i dag er en lige så essentiel del af hverdagen som el, vand, varme og befordring, men du er måske uenig?

17
23. januar 2013 kl. 14:08

Det er bare vigtigt at det ikke ender med at man skal kunne få 10 mbit via x trådløsteknologi.

Hvad kan jeg sige: vivilhavefiber.dk

19
23. januar 2013 kl. 14:29

Som jeg har skrevet ovenfor så skal de da være så hjertens velkomne til at levere den krævne forbindelse på den teknologi som de nu lyster. Kravet skal dog være klart defineret ud fra en betragtning om at efterspørgslen på nye tjenester kommer så snart den fornødne forbindelse er til rådighed. Jeg har givet et eksempel ovenfor hvor kravet eksempelvis kan være:

2014: 25/25, <25ms 2015: 50/50, <20ms 2016: 100/100, <15ms 2017: 250/250, <14ms

Både hastighed og RTT skal være mod DIX/Hørskætten, da teleselskaberne selvfølgeligt ikke skal stå til ansvar for eventuelle internationale peeringpartneres hastighed og belastning.

Krav om teknologi er egentligt irrelevant. Hvis udbyderne kan levere en forbindelse der hedder "ned til" 100/100 med maksimalt 15ms på LTE-Advanced i 2016 så skal de være velkomne. Kan de ikke det så er de nødt til at finde en konkurrerende teknologi der kan klare det som f.eks. fibernet.

Der skal selvfølgeligt være en overgangsordning så de har en chance for at honorere kravene, men efter overgangsperioden skal der være hårde sanktioner for ikke at overholde forpligtelserne. Kommunikation er lige så essentielt som befordring og elektricitet i dag. At vi vil være et af verdens førende videnssamfund gør ikke kommunikation mindre kritisk.

12
23. januar 2013 kl. 11:59

I cykler noget rundt i det.

TDC blev som Tele Danmark dannet af P&T (statens teletjeneste) og telefonselskaberne, hvoraf de to store, KTAS og Jydsk Telefon, var børsnoterede selskaber med 49% privat ejerskab.

Staten kunne ikke bare overtage telesektoren, selv om der var en juridisk mulighed for at tvangsindløse private aktionærer til kurs 100.

Man kunne - om jeg så må sige - alene bruge indløsningsretten og danne Tele Danmark med 49 % privat ejerskab ligesom KTAS' og Jydsk Telefons oprindelige ejerstruktur.

Og med private aktionærer kunne Staten ikke bruge ejerskab i selskabet til at drive politik. Staten kunne alene agere som enhver anden ejer. Ellers snyder man jo de private aktionærer.

Politik på teleområdet må i stedet drives gennem reguleringen, der med EU's liberalisering fra 1998 forhindrer ene- og særrettigheder, herunder også omfordeling til landdistrikter for bredbånd.

Under processen med dannelse af Tele Danmark var den oprindelige plan, at Staten kortvarigt ejede selskabet fuldt ud af tekniske årsager, hvorefter de 49 % af aktierne skulle sælges. Man kunne ikke undlade dette salg bl. a. på grund af verserende retssager med tidligere private aktionærer i KTAS og Jydsk Telefon. Staten ville pådrage sig en kæmpe erstatning, hvis ejerskabet ikke blev nedbragt.

I stedet for frasalg af aktier valgte selskabet og Staten at nedbringe ejerskabet ved en aktieemission, der kunne tilføre selskabet ny kapital. Det skete i 1994, og staten ejede eller kontrollerede herefter godt 50 % af aktierne.

Staten solgte derefter sine resterende aktier i 1997 til Ameritech.

Det har på intet tidspunkt - hverken før eller efter dannelsen af Tele Danmark - været muligt for staten direkte at pålægge teleselskaberne at investere særligt med henblik på dækning af yderområder.

Forsyningspligt til TDC blev først indført i 1996 på basis af kommende EU-regler, der giver mulighed for kompensation. Og forsyningspligten kan kun omfatte telefoni.

Så alle jeres tanker om, at staten gennem salg af TDC har forpasset en mulighed for at styre teleudviklingen, er det rene tankespind. Men jeg kan godt forstå jeres vurdering, når I ikke kender den rigtige sammenhæng.

Samfundets krav skal sikres gennem regulering, og som jeg tidligere har sagt, er der mange redskaber, der kan bruges til opnåelse af bedre dækning - herunder strukturel adskillelse, krav ved graveadgang, krav ved mobillicenser, krav om åbne net, lokalt kommunalt engagement i kortlægning og planlægning samt støtteordninger, der ikke finansieres direkte af teleselskaber (det forbyder EU-regler).

Problemet er, at man totalt har misset brugen af disse redskaber i Danmark på grund af en naiv tro på markedskræfterne.

Markedskræfterne alene har aldrig noget sted bidraget til størst mulig udbredelse af infrastruktur. Markedskræfterne er gode til mange ting. Men det bringer ikke el, kloak, tele og vand frem til flest mulige hoveddøre.

Sjovt nok var det denne erkendelse, der for mere end 100 år siden førte til, at den ellers helt frie del af telesektoren (telefoni) blev underlagt statens eneret, så man på den ene og den anden måde kunne kontrollere sektoren.

Man har i Danmark troet, at tilstanden ideelt skulle tilbageføres til det den var før 1897. Det er en fatal fejl og misforståelse.

Sagens kerne er nemlig, at nye tider kræver nye redskaber i respekt af en virkningsfuld konkurrence og teknologisk mangfoldighed, hvis man samtidigt skal sikre samfundskravs opfyldelse.

11
23. januar 2013 kl. 11:50

"Der er masser af penge at søge fra puljer til nedgravningen, lyder det i nyt oplæg fra Socialdemokraterne.

Så er det bare om at få jaget nogle Soc.Dem'er ud med en skovl!

9
23. januar 2013 kl. 11:44

Hvis TDC eller andre teleselskaber ved lov tvinges til at grave bredbånd ned så sker der jo det at det bliver en allerede forældet teknologi, sikkert kobber. Lad hellere fiberselskaberne om den opgave, med et krav om at alle skal have adgang til fiber på bopælen. Fiber er det eneste der er bare lidt fremtidssikret.

13
23. januar 2013 kl. 11:59

Teknologien er som sådant underordnet. Hvad der skal stilles er derimod krav om en hvis båndbredde tilgængelig. Det kunne eksempelvis være: 2014: 25/25 2015: 50/50 2016: 100/100 2017: 250/250

Dertil kunne vi lægge RTT-krav til DIX/Hørskætten på eksempelvis: 2014: <25ms 2015: <20ms 2016: <15ms 2017: <14ms

Altså, nogle krav til forbindelsens performance i stedet for krav til teknologien. Hvis TDC bare bliver pålagt at levere "fiber" så ender det jo alligevel med kunstigt opskruede priser på en asymmetrisk forbindelse. - og den bliver sikkert også forbrugsafregnet..

Nej, krav om performance og krav om, at den er unlimited. Det der med forbrugsafregning og "fair use" er "So last year"..

7
23. januar 2013 kl. 11:36

Kunne de ikke starte med at tvinge TDC til vitterlig at tilbyde folk fiberen, der hvor den er.

Lige siden Dong stak halen mellem benene, fordi de troede at en vare der opholdt sig i et aflåst skab i kælderen hvor lyset var gået ville forrente sig selv 200% på tre år, så har fiberen ligget ubenyttet i fortove og grinet ad borgerne.

Så start der.

Og mht. tilbagekøb af infrastruktur, så kan man jo skele til jernbanerne i New Zealand, som jo nok må ses som skrækeksemplet på en dårlig privatisering, hvor en skuppelløs aktør køber det hele, over tid kannibaliserer det ind til alt er slidt helt ned til sokkeholderne, for til sidst at sælge banerne tilbage til staten for 1$

Så det ville vel være meget rimeligt at staten købte infrastrukturen tilbage for en kr. og så kunne TDC ellers gøre hvad de ville som driftselskab.

15
23. januar 2013 kl. 13:37

Du kan købe internet på DONGs fiber hos både TDC selv samt Waoo.

Jeg arbejder på at starte en ny internetudbyder der udnytter DONGs fiber maksimalt og til bedre priser end det du skal betale hos TDC eller Waoo. Fordelen ved at det var TDC der købte DONG-fiberen er at andre nu kan få lov til at byde ind med tjenester.

16
23. januar 2013 kl. 13:58

Du kan købe internet på DONGs fiber hos både TDC selv samt Waoo.

Hvor?

Man kan overhovedet ikke finde noget om fiber på TDCs hjemmeside.

Prøver man Waoo, et af de steder hvor der notorisk er gravet fiber ned, så siges der at det ikke kan leveres på adressen.

Så jeg mener vi stadig vi er tilbage til: "Jeg måtte til sidst gå ned i kælderen for at finde dem." "Det er dér fremlægningsafdelingen er." "Med en lommelygte." "Nå ja, lyset var vel gået." "Det var trapperne også." "Men De fandt da bekendtgørelsen, ikke?" "Joh," sagde Arthur, "jo, det gjorde jeg. Den var fremlagt i bunden af et aflåset arkivskab, der stod væk i et gammelt, ubenyttet toilet, hvor der stod PAS PÅ LEOPARDEN på døren."

Og så en anden ting, jeg vil gerne have internet, bare internet, ikke TV!

18
23. januar 2013 kl. 14:27

Samtlige adresser som DONG lagde fiber hos findes her: http://download.tdc.dk/pub/tdc/erhverv/branchesalg/Nyheder/whitelist2_green_20130102.mdb og http://download.tdc.dk/pub/tdc/erhverv/branchesalg/Nyheder/whitelist2_blue_20130102.mdb

Desværre fik DONG ikke lavet en fuld udrulning før de solgte til TDC. Så det er ikke sikkert at du bor et sted hvor der er fiber. For eksempel er der fibernet i den vestlige del af Fredensborg men ikke i den østlige del. DONG har efterfølgende gravet også i øst men uden at lægge fiber ned.

Fiber fra TDC: http://privat.tdc.dk/element.php?dogtag=p_shop_pak_bt_fiber

20
23. januar 2013 kl. 15:05

Samtlige adresser som DONG lagde fiber hos findes her: <a href="http://download.tdc.dk/pub/tdc/erhverv/branchesalg/Nyheder/whitelist2_g…;.

Og hvordan læser jeg lige dem - er ikke nogen der kunne være så begavede at levere data i et ikke proprietært format?

Fiber fra TDC: <a href="http://privat.tdc.dk/element.php?dogtag=p_shop_pak_bt_fiber">http://pri…;

Og hvilken det af sætningen: "jeg vil gerne have internet, bare internet, ikke TV!" fremgik helt klart?

Og så er det lissom at når man kommer ned til bunden af siden og læser dette:

"Du kan ikke bestille TDC HomeDuo Fiber online på tdc.dk. Ring i stedet til TDC's fiberkyndige konsulenter på tlf. 80 80 60 70 og få en snak om dine behov."

så kan man jo gøre sig sine tanker.

22
23. januar 2013 kl. 15:43

Og hvordan læser jeg lige dem - er ikke nogen der kunne være så begavede at levere data i et ikke proprietært format?

Jeg har konverteret det til ODS for dig: http://ge.tt/92cfAGW/v/0

Jeg forsvarer ikke TDCs fibertilbud. Jeg har udviklet et meget bedre tilbud, som snarest vil blive tilgængelig til alle med en adresse i ovenstående database. Vi koncentrerer os netop om én ting som vi vil være verdensmestre til: Det bedste internettilbud på fiber. Vi skal ikke levere TV, telefoni, email eller varmt brød. Det er der andre der er gode til.

24
23. januar 2013 kl. 16:03

Jeg har konverteret det til ODS for dig: <a href="http://ge.tt/92cfAGW/v/0">http://ge.tt/92cfAGW/v/0</a&gt;

Tak, thumbs up herfra.

Og fra listen kan jeg godt se, at trods det byen blev gravet gennemgående op for nogle år siden, så er det kun enkelte steder der åbenbart kan leveres fiber, mens resten ligger skamferet hen med ødelagte fortove.

Jeg forsvarer ikke TDCs fibertilbud. Jeg har udviklet et meget bedre tilbud, som snarest vil blive tilgængelig til alle med en adresse i ovenstående database. Vi koncentrerer os netop om én ting som vi vil være verdensmestre til: Det bedste internettilbud på fiber. Vi skal ikke levere TV, telefoni, email eller varmt brød. Det er der andre der er gode til.

Det lyder spændende, hvornår kommer der mere om det?

5
23. januar 2013 kl. 11:32

Jeg mener, at TDC for en del år siden blev solgt og hvis det er rigtigt, kan der jo ikke stilles krav til TDC om, at nedgrave et bredbåndsnet. Nu aner jeg ikke, hvor Udkantsdanmark ligger, men hernede i Syd- og Sønderjylland leverer SydEnergi et udmærket 30/30 fibernet for 269,- DKK/måned. Her er det altså forbrugerselskabet, der står for opgaven - Nej, staten skal ikke overtage bredbåndnettet: så går der nemlig blot 'kage' i det!

14
23. januar 2013 kl. 12:00

Nu aner jeg ikke, hvor Udkantsdanmark ligger,

I følge min gode ven Klaus vest for Damhussøen (vest for Frederiksberg), Nord for Svanemøllen, Syd for Otto Busses vej (DSB værkstedsområder) og øst for Christianshavn.

Derfor omtaler han også der hvor jeg bor, Taastrup, som værende "ude i provinsen".

10
23. januar 2013 kl. 11:49

Jeg mener, at TDC for en del år siden blev solgt og hvis det er rigtigt, kan der jo ikke stilles krav til TDC om, at nedgrave et bredbåndsnet.

Næh, det er temmeligt svært....

Nu aner jeg ikke, hvor Udkantsdanmark ligger, men hernede i Syd- og Sønderjylland leverer SydEnergi et udmærket 30/30 fibernet for 269,- DKK/måned.

Vær opmærksom på at de dækker en stor del af Syd- og Sønderjylland, men de dækker ikke 100%. Der er stadig områder der >ikke< kan få fiber, og som SE umiddelbart ikke har planer om at levere fiber til fremadrettet.

Her er det altså forbrugerselskabet, der står for opgaven -
Nej, staten skal ikke overtage bredbåndnettet: så går der nemlig blot 'kage' i det!

Nej, de står ikke for opgaven. De har bare gjort det. Der er ikke nogen krav til at de gør det. Det er af egen fri vilje....

3
23. januar 2013 kl. 11:25

Gad vide om socialdemokratiet har glemt at det var dem der solgte TDC uden først at splitte det op i et forsyningsselskab og et telefonselskab.

30
23. januar 2013 kl. 19:59

Gad vide om socialdemokratiet har glemt at det var dem der solgte TDC uden først at splitte det op i et forsyningsselskab og et telefonselskab.

@Lars Hansen Kammesjukkerne solgte statens andel i TDC (for at lukke hul i budgettet pågældende fi.år) uden at sikre sig mod, at en ny ejer kunne malke borgerne. Men Kammesjukkerne hærgede jo gennem alle 90'erne, hvor de både pga. EU samt underskud på statsfinanserne var nødet til at regulerer og delvis skille sig af med arvesølvet (statsmonopolerne).

De historieløse glemme at mange af de nuværende hadeobjekter samt problembørn stammer fra kortsigtede handlinger gennemført i 90'erne og lige fter årtusindeskiftet:

2
23. januar 2013 kl. 11:23

Staten bør overtage infrastrukturen - og dermed pligten til at nedgrave kabler. Så kan diverse operatører leje sig ind på det offentlige net.

Præcis som vi kender det fra jernbanen.

4
23. januar 2013 kl. 11:31

Præcis som vi kender det fra jernbanen.

Og vejnettet.

Med fare for at lyde plan-økonomisk: Vi har jo ikke solgt forvaltningen af hverken kommune- eller statsveje til private firmaer. Og i dag er netværksinfrastrukturen næsten en lige så vigtig ting for samfundet generelt som en vej. Ergo skal det forvaltes på samme måde som veje.

/ Carsten

1
23. januar 2013 kl. 11:10

Har staten mon gemt kvitteringen fra salget af TDC? Så kunne vi måske forsøge at få vores tele-infrastruktur tilbage.