Politisk advarsel til TDC efter ComX-opkøb: Vi holder øje med jer

TDC’s køb af ComX, der var en fiberkonkurrent til TDC’s bredbåndsprodukter, har vakt interesse på Christiansborg. Hvis TDC hæver priserne eller spænder ben for andre selskabers adgang til netværket, vil Socialdemokraterne gribe ind.

Der er mange steder i hovedstadsområdet kun ét firma, der kan levere infrastruktur til en internetforbindelse, nemlig telegiganten TDC, som i 2009 supplerede kobbernettet og Yousee-kabel-tv-nettet med et opkøb af Dongs fibernet.

Nu har TDC så også købt fiberudbyderen ComX, og det har fået Socialdemokraternes it-ordfører op af stolen. Med endnu et opkøb er TDC’s position blevet endnu mere dominerende, og det kan være farligt, skriver hun i en e-mail til Version2.

Læs også: TDC køber ComX og nærmer sig dominans på fiberbredbånd

»TDC har et stort ansvar at leve op til. Når man er så stor en aktør på markedet, som TDC er – ja vi nærmer os jo et de facto-monopol flere steder rundt i landet – så har man et stort ansvar at leve op til. Derfor må jeg sige, at jeg synes, det er en bekymrende tendens, vi ser. Monopoler er et onde – også de facto monopoler, som vi er på vej i mod flere steder rundt om i landet,« skriver Karin Gaardsted, it-ordfører for det store regeringsparti.

Hun har ikke glemt, hvordan det gik efter opkøbet af Dongs omfattende fibernetværk i København.

»Vi så, hvor galt det gik efter opkøbet af DONG’s net i Storkøbenhavn, hvor priserne røg gevaldigt i vejret. Derfor skal TDC vide, at vi fra politisk side holder øje med dem. Jeg vil holde dem op på deres løfter om, at ComX-kunderne ikke kommer til at mærke nogen forandringer. Hvis ComX-kunderne mærker serviceforringelser eller markante prisstigninger, bør det have konsekvenser for TDC,« skriver Karin Gaardsted.

Fordi TDC har en så dominerende position, er selskabet forpligtet til at stille alle netværk til rådighed for konkurrenter, som skal kunne leje sig ind til en rimelig pris. Dermed kan andre firmaer for eksempel tilbyde internet via ComX-fiberen, hvis de ser en mulighed for at underbyde TDC’s produkt.

Læs også: TDC skal give alle adgang til ComX-netværk efter opkøb

Det skal TDC leve op til, uden ’narrestreger’, lyder det fra it-ordføreren, som er klar til et politisk indgreb, hvis ikke TDC lever op til tilliden.

»I forhold til politiske værktøjer har vi jo forpligtiget TDC til at stille infrastrukturen til rådighed for konkurrenterne til en rimelig leje. Hvis TDC bliver lidt for kreative og forfalder til ’narrestreger’, som vi så det var tilfældet med DONG-opkøbet, synes jeg, vi bliver nødt til at gribe griber bolden politisk. Men jeg både håber og tror, at TDC tager ansvaret på sig,« skriver hun.

Version2 har forsøgt at få en kommentar fra TDC og afventer stadig svar.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Flemming Hansen

Kære politikere.
Smut ned til TDC og sig "Ups, det var en brain-fart da vi i tidernes morgen solgte kablerne til jer. Vi køber dem lige tilbage og så kan i leje jer ind på lige vilkår med alle andre".

Udover det har jeg ingen tiltro til af politikerne vil gøre noget. De har ikke været for dygtige hidtil. Og TDC? Tja... De vil måske ikke hæve priser eller nægte adgang. Kender jeg dem ret vil det bruge det til at bremse udbredelsen af teknologien som de også har gjort før.

Efter de samtaler jeg har haft med TDC har jeg i alle tilfælde fået opfattelsen af at fibernet ikke er noget man satser så stærkt på foreløbigt. "Folk er jo ikke interesseret i den slags" (Hvilket de i øvrigt også siger om 4G).

  • 14
  • 1
Mogens Ritsholm

En bedre idé er at kræve strukturel adskillelse af akcesinfrastruktur af TDC.

Med et særligt selskab, der ejer last mile, og som giver alle samme fysiske adgangsmuligheder, skal der nok komme gang i tingene.

Hjemlen er der allerede i teleloven.

  • 12
  • 1
Mogens Ritsholm

Var det ikke en ide at lade de relevante myndigheder lave deres job uden politisk indblanding?

Det har du selvfølgelig ret i.

Men når man kan konstatere, at det ikke virker efter hensigten, er det da ikke bare rimeligt, men også nødvendigt, at politikerne begynder at overveje, om rammeværket er rigtigt.

I den aktuelle sag har man for 2 år siden forpligtet til TDC til at give konkurrenter adgang til bredbånd på kabel-tv. Ikke en eneste kunde er blevet overført til andre.

Med købet af ComX ser det ud til, at TDC henviser andre til de samme vilkår, som de har udarbejdet for andres adgang til bredbånd på kabel-tv (CATV).

Men ComX er opbygget som fiber-LAN, hvor bredbånd er meget billigere og bedre end via kabel-tv.

Det er jo dybt godnat.

Og så må politikerne overveje, om det er reglerne, der er noget galt med, eller det er myndighedernes forvaltning af reglerne, der fejler.

For det er åbenlyst, at den lovfæstede målsætning om konkurrence ikke kan ses i den virkelige verden trods alenvis af dokumenter, høringer og afgørelser.

  • 15
  • 1
Sven Pedersen

Glem alt om kobber, det er dødt.

Der er heldig vis fiber på vej i det medste af landet.

Nu venter vi bare på at TDC begynder at sælge af deres fiber til privat kunder i deres "monopol" omrøde. Hvis det ikke sker inde for de næste 2 år, må vi håbe at konkurrencemyndighed kan ligge lidt præs på dem.

  • 0
  • 1
Anonym

For det er åbenlyst, at den lovfæstede målsætning om konkurrence ikke kan ses i den virkelige verden trods alenvis af dokumenter, høringer og afgørelser.

Jeg er fuldstændig enig med Mogens. Målsætningen om fri konkurrence på telemarkedet i Danmark virker helt enkelt ikke efter hensigten. Den virker vilkårligt, tilfældigt og forskelligt i de forskellige landsdele, og giver dermed meget forskellige vilkår for kunderne.

Mange af de virksomheder vi betjener er frustrerede fordi det er rent tilfældigt om det er muligt at få en højhastigheds fiberforbindelse, og man begynder dermed at indrette virksomhedens placering, lejemål osv. efter hvad man kan få. Det er med andre ord teleselskabernes forretningsmæssige dispositioner og ikke den kommunale / statslige planlægning som betinger erhvervsudviklingen (og formodentlig også hvor private efterhånden beslutter sig til at bo). Så politikerne skal overveje om de i fremtiden overhovedet vil have indflydelse på hvordan Danmark udvikles. Lige nu er den planlægning nærmest under outsourcing til teleindustrien.

  • 2
  • 1
Kristoffer Børsting

Jeg har ComX - og modtog følgende besked om prisstigning her for et par uger siden :

"..Da programselskaberne generelt har hævet priserne, bliver vi i samme omgang nødt til at justere pakkepriserne.

Pr. 1. januar 2014 reguleres din Basis TV-pakke derfor til kr. 76,- pr. md..." - til orientering betaler jeg nu 46,25 for den samme pakke.

  • 3
  • 0
John Strand

Mange af de virksomheder vi betjener er frustrerede fordi det er rent tilfældigt om det er muligt at få en højhastigheds fiberforbindelse, og man begynder dermed at indrette virksomhedens placering, lejemål osv. efter hvad man kan få. Det er med andre ord teleselskabernes forretningsmæssige dispositioner og ikke den kommunale / statslige planlægning som betinger erhvervsudviklingen (og formodentlig også hvor private efterhånden beslutter sig til at bo). Så politikerne skal overveje om de i fremtiden overhovedet vil have indflydelse på hvordan Danmark udvikles. Lige nu er den planlægning nærmest under outsourcing til teleindustrien.

Jamen sådan er det også med arbejdskraften, prisen på og tilgangen til arbejdskraft er der meget store forskelle på de vilkår som virksomheder oplever rundt om i landet.

Fornylig mødte jeg en direktør jeg kender temmelig godt. Han brokkede sig over at det ville koste ham 30.000 at få lagt fiber ind i virksomheden, jeg så på hans 875.000 kroner dyre direktionsvogn som han dagligt køre 2 gange 20 minutter i og foreslog at næste gang han købte ny firmabil så burde han måske spare lidt på ekstraudstyret og så investere lidt i hans virksomhed - han stor grinede og så var den ikke så meget længere.

  • 2
  • 5
Finn Christensen

Vi har både en erhversstyrelse og en konkurrencestyrelse - så lad dem dog arbejde!

Mon ikke mængden af papir (teknik + jura) samt aflønningen hos de relevante TDC-ansatte sikre selskabet kan sove roligt om natten.

Politisk kan socialdemokraternes it-ordfører Karin Gaardsted da hente sine nemme point, uden der kommer sved på panden hos selskabet - tom trussel.

Socialdemokraterne lavede jo selv reglerne ved salget af TDC i sin tid - så det bliver hverken nemt eller billigt at tage selv den mindste velerhvervede rettighed fra TDC - dårligt arbejde i fortiden koster desværre mange af os bøvl og penge.

  • 1
  • 1
Lars F. Jensen

Var det ikke en ide at lade de relevante myndigheder lave deres job uden politisk indblanding?

Det har du selvfølgelig ret i.

Men når man kan konstatere, at det ikke virker efter hensigten, er det da ikke bare rimeligt, men også nødvendigt, at politikerne begynder at overveje, om rammeværket er rigtigt.


Målsætningen om fri konkurrence på telemarkedet i Danmark virker helt enkelt ikke efter hensigten.


Men det er vigtigt at påpege - og om nødvendigt håne politikerne ud af banen - at deres opgave er at vedtage de generelle retningslinjer i form af love. Det er regeringen, der skal gennemføre* lovene og sikre at disse **overholdes. Domstolene skal ultimativ fortolke om lovene overholdes.

En debat om (over)troen på konkurrencens evige gudsommelighed er naturligvis en sag for folket og på tinge.

Men det er ikke klogt eller rimeligt overfor hverken styrelser eller her TDC, at en lovgiver udsteder direkte trusler i en sag om et ret lille nødlidende selskab, der hovedsageligt leverer til bolig-foreninger ol.

Lars :)

  • 0
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere