Siden 2007 er danskernes brug af internettet blevet registreret nøje i en gigantisk database, gennem logning af hver session på nettet, altså bidder af data fra danskernes netkommunikation, og ikke bare en registering af IP-adresser. Det blev indført som et våben mod terror, men siden da har det været meget sparsomt med eksempler på, at politiet overhovedet kunne bruge den massive overvågning til noget.
Faktisk er der kun fremkommet ét eksempel på, at sessionslogning er blevet brugt, i løbet af de fem år, den har været i brug.
Ifølge Socialdemokraternes it-ordfører Trine Bramsen er sessionlogning dog stadig en rigtig god idé. På konferencen Tele2013 fortalte hun i hvert fald, at data fra sessionslogning var blevet brugt i opklaring af mord, våbenhandel og børneporno-sager, rapporterede Berlingske.
Hvilke sager, hun henviser til, kan hun dog ikke uddybe. I et interview med Computerworld holder hun fast i, at sessionslogning er blevet brugt i flere sager, end det er offentligt meldt ud, men de papirer, hun har set i Justitsministeriet, er angiveligt fortrolige.
Hun kan ikke uddybe det yderligere, men besvarer i stedet resten af spørgsmålene med samme frase: At når politiet siger, sessionslogning er et vigtigt værktøj, har hun ingen grund til at betvivle det.
Sessionslogning kostede omkring 200 millioner kroner for teleselskaberne at indføre, mens den årlige drift løber op i omkring 50 millioner kroner. På et år bliver der samlet omkring 1.000 milliarder registreringer ind af danskernes internetsessioner.
For nyligt kom det også frem, at politiet det meste af tiden slet ikke kunne bruge det format, som oplysningerne er blevet samlet ind i.
