Snowden opretter officiel Twitter-profil og følger kun NSA

Edward Snowden har nu fået en officiel verificeret kanal på Twitter at kommunikere fra. Indtil videre følger han kun NSA.

NSA-lækagens ophavsmand Edward Snowden gnider nu ekstra salt i såret på de amerikanske myndigheder, der fortsat kræver ham udleveret fra sit politiske asyl i Rusland, ved at oprette en officiel Twitter-konto.

Indtil videre er der ikke meget andet end en gimmick over Edward Snowdens nyoprettede Twitter-profil. Udover en halv-jokende offentlig samtale med den verdensberømte astronom Neil deGrasse Tyson er det mest iøjnefaldende ved @Snowden-profilen, at den kun følger én anden Twitter-bruger: NSA.

Kendskabet til Snowdens nye tilstedeværelse på Twitter har været hastigt stigende, siden han tirsdag første gang kom på det sociale medie, godt hjulpet på vej af omtale i diverse medier. I skrivende stund følger mere end 850.000 Twitter-brugere Edward Snowden.

Profilen har takket være Snowdens kontroversielle skikkelse i hjemlandet allerede skabt debat blandt republikanske præsidentkandidater, hvor flere føler sig provokeret af ‘forræderens’ nye stemme i den offentlig debat.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Peter Jensen

Profilen er af Twitter markeret som verificeret. Hvordan de har sikret sig identitetens ægthed ved jeg ikke

Det ved jeg heller ikke, men jeg kunne godt tænke mig at vide det. Jeg kan ikke se Twitter beskriver nogen steder hvad der skal til for at de mener den er ægte. Det er åbenbart hemmeligt.

Igen er man forvist til bare blindt at skulle stole på et tilfældigt amerikansk firma.

  • 0
  • 0
#5 Peter Jensen

At fake ægtheden vil kræve ressourcer/kontakter som et mindre regeringsorgan. Det er ikke noget en tilfældig prankster kan orkestrere.

Så, selvfølgeligt er den da ægte !

Har du set Edward Snowden personligt bekræfte offentligt at det er hans konti? Evt i en video med ham eller lign?

Hvem siger at Twitter ikke er blevet narret? Det er jo hemmeligt hvordan Twitter er nået til deres konklusion.

Jeg søger alt hvad der objektivt kan bevise at det rent faktisk er hans konto. Til dato har jeg intet kunne finde.

  • 0
  • 0
#6 Martin Bernth Editor

Nu så jeg lige, der var lidt debat og som ophavsmand på artiklen, tænkte jeg, at jeg måske kunne afklare.

@Snowden-kontoen er - udover det lille lyseblå Twitter-flueben - ifølge Glenn Greenwalds medie The Intercept blevet verificeret af Edward Snowdens egen advokat Ben Wizner, der også bedyrer, at det er manden selv, der administrerer kontoen.

Mvh. Martin, Version2.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere