Roskilde Festival indsamler ikke oplysninger om festivalgæsternes brug af mobiltelefoner. Skiltene, der orienterede om festivalens datapolitik, var en del af et kunstværk arrangeret af kunstnergruppen The Yes Men og festivalens arrangement med Edward Snowden, der skal sætte fokus på overvågning.
Skiltene vakte ellers forargelse på både Facebook og Twitter, da festivalgæsterne begyndte at dele billeder af de opsatte skilte.
Det var også meningen for at sætte en ramme for debatarrangementet med Edward Snowden, der finder sted tirsdag eftermiddag.
Festivalens talskvinde, Christina Bilde, udtaler ifølge en pressemeddelelse:
»Vi er klar over, at vi har taget debatten og vores gæsters og mediernes tillid til grænsen. Det var en risiko, som vi valgte at løbe. Mange er blevet fortvivlede eller vrede, og jeg skal ærligt indrømme, at det har været hårdt at følge med på de sociale medier undervejs. Men projektet er forløbet nøjagtigt, som The Yes Men og Edward Snowden planlagde i forvejen.«
»Det har været opløftende, at deltagerne tog så aktivt stilling og sagde fra i forhold til skiltene. Man kunne jo også have frygtet, at de ikke ville engagere sig, netop fordi digital overvågning på mange måder er blevet en del af vores hverdag. Så meget desto vigtigere er det, at vi alle er bevidste om det, er parate til at debattere det og stille spørgsmål til det. Og jeg er sikker på, at problematikken bliver tegnet endnu tydeligere op for alle, der vælger at overvære samtalen mellem Edward Snowden og The Yes Men på festivalpladsen.«
Det måske mest interessante ved festivalens fupnummer er, at den datapolitik, der beskrives, ikke er ren science fiction.
Oplysninger om telefonopkald og sms-beskeder logges af teleselskaberne. De udleveres ikke til organisationer som Roskilde Festival, men skal udleveres til myndighederne mod en dommerkendelse som en del af telelogningsbekendtgørelsen og terrorlovgivningen.
Tilsvarende bliver oplysninger om internetbrug også registreret i vidt omfang af private firmaer og solgt videre med henblik på markedsføring.
Det er to aspekter af overvågning, vi lever med i hverdagen. Det er dog også overvågning, der er forskellig fra den type overvågning, som Edward Snowdens tidligere arbejdsgiver, efterretningstjenesten NSA, står bag.
NSA opererer på baggrund af blandt andet terrorlovgivning i USA og har til opgave at spionere mod udenlandske statsborgere, der kan udgøre en trussel mod USA.
Det omfatter ifølge Edward Snowden og tidligere afsløringer af massiv dataindsamling af blandt andet telefonsamtaler, e-mails og internettrafik.
NSA og andre landes efterretningstjenester har autorisation fra deres respektive nationer til at bryde kryptering og på andre måder få adgang til ikke blot metadata, men også indholdet.
Efterretningstjenesternes eneste begrænsning er, at de ikke må spionere mod landets egne borgere uden en dommerkendelse.
Problemstillingen om overvågning rækker altså mere vidt end blot tracking-cookies, fordi spektret spænder hele vejen til egentlig spionage, hvor den særlige udfordring er, at spionernes redskab i dag er masseovervågning af kommunikationskanaler, vi alle bruger, snarere end at opsnappe et fortroligt brev til en romersk hærfører.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
