Snowden advarer nordmændene: I er blevet vildledt om statens overvågning

Illustration: Stortinget
Whistlebloweren opfordrer til åben debat om efterretningstjenesters ageren i demokratiske samfund.

Via en videolink fra sit asyl i Rusland deltog Edward Snowden på et debatmøde i Trondheim i søndags. Han efterlyste mere debat og åbenhed om norske efterretningsvirksomheder.

»Publikum - og selv store dele af den norske regering - er blevet vildledt med hensyn til hensigten med overvågningen og databasen. Norske politikere har ikke kendt til omfanget,« sagde den tidligere efterretningsanalytiker og henviste til afsløringerne af omfattende dataindsamling fra et yderst avanceret og hidtil hemmeligt aflytningsanlæg, som den norske efterretningstjeneste har ved en gammel militærlejr ved Hønefoss ca. 40 km nordvest for Oslo. Det er ikke afklaret, om indsamlingen er lovlig.

»Det er muligt, de finder ting, som ikke er lovlige, men virksomheden, som opdagede det, er heller ikke lovlig,« sagde Snowden.

»Skal lovene så ændres for at tillade det? Det er muligt, I ønsker det. Men der skal være en åben debat om det. Det er ikke en efterretningsskandale, I skal tage jer i agt for - det er en demokratiskandale.«

I 2013 afslørede Snowden USA's storstilede overvågningsprogrammer. Efter at have lækket dokumenter, han skaffede gennem sit job i efterretningstjenesten NSA, har han levet i midlertidigt asyl i Rusland.

Denne artikel er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere