Snedigt Firefox-plugin skal begrænse Facebook-tracking

Illustration: Mozilla Firefox
Firefox har en løsning til Facebook-brugere, der er bekymret for datahøst.

Teamet bag browseren Firefox har netop lanceret Facebook Container, en tilføjelse til Firefox, der forsøger at begrænse mængden af data, Facebook indsamler, når man bruger Facebook og diverse Facebook-opkoblede apps i Firefox.

Læs også: Firefox 57 forsinker tracking scripts

Tilføjelsen forsøger også at begrænse den tracking, Facebook forsøger at udføre på sine brugere skriver The Register.

Allerede sidste uge meldte Firefox ud, at man fra deres side opfordrede Mark Zuckerberg, Facebooks CEO, til at ændre på det sociale medies tilgang til privacy.

»Som internetbruger fortjener du at du kan bruge internettet på dine egne betingelser,« skriver Nick Nguyen, der er VP for Firefox hos Mozilla i et blogindlæg.

Formuleringen er finurlig, fordi det efterhånden er normen med den meste software og websites, inklusive Facebook, at man accepterer nogle andres betingelser for at få lov at bruge det. Det blev især af betydning, da Facebook tilbage i 2011 ændrede deres privatlivspolitik og omdøbte den til ‘regler for brug af data-politik’.

Læs også: Lektor i datavidenskab: Privat surfing er ikke så inkognito som du tror

Mozilla, der står bag Firefox, begyndte allerede at arbejde på konceptet ‘Containers’ sidste år og Facebook Containers bygger videre på den teknologi Firefox allerede bruger til at lade sine brugere åbne det, de kalder ‘private faner’, hvor cookies, indexedDB, localStorage og cachen kan kontrolleres.

Læs også: Ny HTTPS-protokol er godkendt efter fire års tovtrækkeri

Containers går i al sin enkelthed ud på at skabe små beholdere, eller containers på engelsk, hvor cookies bliver holdt inden for de sider, der skal bruge dem. På en måde får Facebook lov at sætte cookies og fungerer dermed optimalt, men disse cookies bliver ikke hængende, når du besøger andre domæner. Og andre domæners cookies følge ikke med ind i den container, Facebook bruger.

Det begrænser i praksis den mængde information, Facebook kan høste om brugeren. Eksempelvis høster Facebook per automatik data fra tredjepartssider, der har integreret Facebooks like-funktioner eller tjenester og i nogle tilfælde også fra apps, man kan logge ind på gennem Facebook. Og det er denne indsamling, containers sætter en stopper for.

Læs også: Udvikler: Firefox har kørt med svag kodeords-algoritme i årevis

Firefox fastholder dog, at den type data, Facebook fik håret i postkassen for at indsamle, også var sivet ud, havde man haft Facebook Container dengang. Vil man i så høj grad som muligt undgå Facebooks sporinger og dataindsamling bør man bruge tjenester som Tor og Tails, skriver The Register.

Læs også: Firefox forhindrer hjemmesider i at sende notifikationer

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Mikkelsen

Gennem længere tid har jeg brugt containers og det virker fremragnede. Man laver en container der fx hedder Facebook og så åbner man kun Facebook der. Cookies mm. holdes inden for den container, så når man ellers surfer rundt bliver de ikke koblet sammen med éns login.

Man skal dog huske at Facebook mfl. stadig sætter tracking cookies ol. og der er teknikker til at identificere én med høj sandsynlighed, helt uden at lagre data såsom cookies.

Derfor er det også godt at køre med en eller to apps der blokere trackers.

  • 3
  • 0
Sune Marcher

Derfor er det også godt at køre med en eller to apps der blokere trackers.


uBlock origin tager en del af det - og jeg kan varmt anbefale uMatrix, hvis man har tålmodigheden til whitelisting af nye domæner.

Som bonus bliver ens internetoplevelse væsentligt hurtigere, når man som udgangspunkt ikke hiver unødvendigt slam ind fra et utal af 3.partsdomæner hele tiden :-)

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere