Snart streamer alle Danmarks ambulancer patient-data live til akutmodtagelsen

7 kommentarer.  Hop til debatten
Fra september er ambulancer udstyret med et system, der løbende sender data om patientens tilstand fra ambulancen til akutmodtagelsen, så det bliver muligt at forberede behandlingen bedre.
21. maj 2015 kl. 06:29
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Et nyt system kaldet PPJ (Præhospital Patientjournal) er ved at blive installeret i alle landets ambulancer, akutlægebiler, akuthelikoptere og akutmodtagelser i hele landet. Og fra september i år skulle PPJ være færdiginstalleret i de sidste enheder.

Med PPJ bliver patientdata sendt fra den præhospitale enhed, eksempelvis en ambulance, og så til hospitalets akutmodtagelse. På den måde kan de rigtige specialister stå klar, når ambulancen ankommer, og ikke som i dag, hvor der måske ligefrem - og bare for en sikkerheds skyld - står for mange mange specialister klar.

»Nogle gange kalder du folk ned, hvor det faktisk ikke er nødvendigt. Og andre gange opdager du, at du egentlig skulle have brugt en anden specialist. Det kunne være en thoraxkirurg (hjerte- lungekirurg, red.), en neurokirurg eller en anden. Og her har vi i højere grad mulighed for at ramme rigtigt første gang,« forklarer Jan Nørtved Sørensen, Akut Medicinsk Koordinations-vagtcentralen i Region Hovedstaden, og fortsætter:

»Så det handler både om at mindske ressourcespild, men det handler også om at have de rigtige kompetencer til stede.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Version2 mødte ham i forbindelse med en presse-seance på Rigshospitalet i denne uge, hvor forskellige regioner forklarede om it-drevne sundhedstiltag inden for blandt andet telemedicin.

Ved at modtage løbende patientdata via PPJ kan sundhedspersonalet også tage stilling til, om ambulancen skal dirigeres til et andet hospital, såfremt ekspertisen der er bedre. Og så giver PPJ-systemet desuden mulighed for, at behandlerne i ambulancen kan modtage rådgivning fra hospitalet baseret på de løbende sundhedsdata fra patienten.

Dataene bliver sendt via mobilnettet. Hvis systemet som følge af manglende dækning ikke kan få en dataforbindelse, bliver data cachet, indtil en dataforbindelse er tilgængelig, hvorefter de bliver sendt med et tidsstempel til hospitalet.

»Nu er der jo meget få steder i Danmark, at der slet ikke er nogen form for dækning - men der er nogle steder, og vi håber selvfølgelig, det bliver bedre. Men det er jo et kommercialiseret område, så det er lidt svært at gøre noget ved,« siger Jan Nørtved Sørensen.

Beredskabsnet ikke egnet

Der findes et dedikeret og landsdækkende radionet specifikt til beredskabskommunikation, som brand og redning anvender i dag. Nemlig det tetra-baserede SINE-net (SIkkerhedsNEttet). Men det er ikke egnet til PPJ, forklarer Jan Nørtved Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Den båndbredde, man har købt i SINE-nettet, er ikke stort nok til at transportere data i denne størrelsesorden. Det var et valg, man foretog på et tidligt tidspunkt, at det primært skulle være til talekommunikation, og det fungerer upåklageligt. Men der er ikke båndbredde nok til, at man kan transportere patientdata,« siger han.

I øjeblikket foregår PPJ-kommunikationen via en teleoperatør, som de enkelte regioner vælger hver især. En anden løsning kunne være at anvende flere sim-kort på en gang til forskellige operatørers net. På den måde vil den samlede dækning blive bedre og forbindelsen mere stabil som følge af redundante opkoblinger.

Der bliver dog i øjeblikket arbejdet på en løsning i Region Hovedstaden med flere sim-kort til PPJ, som skulle komme i forbindelse med nye data-abonnementsaftaler, fortæller Jan Nørtved Sørensen.

Touch-interface

En del af teknikken i ambulancen udgøres af en tablet-enhed, hvor behandlerne i ambulancen via enhedens touch-interface kan klikke forskellige standard-informationer af om patientens tilstand.

På den måde bliver standard-data sendt til hospitalet, mens fejlrisikoen og tidsforbruget som følge af møjsommeligt tastearbejde i en presset situation falder. Det er dog stadig muligt at udfylde note-felter i fritekst også ud for de enkelte dataposter.

Posterne bliver tidsstemplede og kan løbende tilgås fra hospitalets akutmodtagelse. Udover det manuelle taste og touch-arbejde, er kommer data fra en monitorerings-enhed, der automatisk sender info om eksempelvis blodtryk og hjerterytme ind i systemet.

Uden PPJ foregår dataoverlevering, hvis der er tid, ved mundtlig kontakt fra ambulancen til akutmodtagelsen og via en papirjournal, som akutmodtagelsen får udleveret, når ambulancen ruller ind.

Ud over de åbenlyse fordele ved, at sundhedspersonalet på hospitalet kan være så forberedte som muligt ved akutmodtagelse, giver PPJ en konsistent og fortløbende datahistorik for patienten, fortæller Jan Nørtved Sørensen.

»Alle sygdomme udvikler sig over tid, og hvis du har et break i information eller skifter til en anden informationskilde, eksempelvis fra elektronik til papir og tilbage til elektronik, så vil der være nogle grå områder, hvor patienten ikke er monitoreret, og hvor patienten ikke er registreret. Og det kan være lige præcis der, hvor det væsentlige sker. Der, hvor man kan se, hvorfor det gik godt, eller hvorfor det gik skidt,« siger han og tilføjer:

»Og derfor er det meget vigtigt at have en ubrudt datastreng, hvis vi skal bruge det til kvalitetsudvikling.«

Desuden vil den overordnede kvalitet af den datadrevne, skriftlige kommunikation også være bedre end den nuværende, som foregår mundtligt og på papir.

»Mundtlig kommunikation er nogle gange godt, andre gange mindre godt. Man skal forestille sig, det er en mundtlig overlevering, der sker i en ambulance, som kører med udrykning, samtidig med, at den, der kommer med overleveringen, er i gang med at behandle patienten og registrere på papir. Og det er klart, at det ikke er der, hvor man er mest koncentreret om at give en fuldgyldig overlevering,« siger Jan Nørtved Sørensen.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
22. maj 2015 kl. 08:07

Efter en tur i ambulance (rundsav og tommelfinger der mødte hinanden ) og en snak med redderen om bla dette nye system fik jeg at vide at eneste forskel er at han nu ikke skal fortælle lægerne mundtligt hvilke data hans apparater viser men at de nu sendes direkte, idag får lægerne en udskrift af de målinger som systemerne laver ved ankomst til modtagelsen. Så det er jo ikke fordi lægerne får mere information end før og de vil stadig være i kontakt med redderen der jo kan fortælle hvordan patienten ser ud og hvad han/hun siger og gør, ting som ikke kan måles alligevel.

Hvilken årsag skulle der ligge bag omkring ønsket om at gemme data? der er ikke nogen der har brug for de data når patienten er ankommet til hospitalet og lægerne går i gang. Der bliver alle informationer og lægenotater gemt i journalen, måle data og prøver bliver gemt også. Er der vigtig information så har lægerne fået det at vide og det vil stå i deres notater.

4
21. maj 2015 kl. 14:02

Fin artikel, inkl. highlights af den evindelige ulempe, som regionerne giver, fordi de ALTID liiiige skal noget specielt og meget vigtigt, der skiller sig ud fra de andre regioner :-).

Nå, men jeg håber disse data gemmes og bruges til analyser fremfor blot at være transiente. Det er horribelt at se, hvor lidt vi reelt samler data sammen mhp. dybdeanalyse senere.

Mvh. Mogens

6
21. maj 2015 kl. 14:41

God pointe :-). Men hvorfor kan andre lande så?

1
21. maj 2015 kl. 10:54

I en tid hvor vi har alt for mange IT-skandaler og fejlede projekter er det rigtig rart også at høre om den slags projekter som lyder som om de korrekt har fundet en afgrænset problemstilling som kan forbedres med IT og frigive tid til mere nærværende og menneskelig kommunikation og behandling.

2
21. maj 2015 kl. 12:38

Tænk sig, hvis busserne kunne opdatere Rejsekortet løbende..