Snart koster det et administrationsgebyr at overdrage .dk-domæner

Illustration: presse logo
DK-Hostmaster indfører fra januar et gebyr på 50 kroner for at overdrage et domæne fra en registrant til en anden.

I dag koster det ikke brugeren noget, men fra 1. januar bliver prisen 50 kroner for at overdrage et .dk-domæne fra en registrant til en anden.

Det fremgår af en nyhed offentliggjort i denne uge på den danske top-level domæne-administrators hjemmeside. Også kendt som DK Hostmaster.

Her står det at læse, at de 50 kroner vil blive opkrævet, når den nye registrant accepterer overdragelsen på DK Hostmasters selvbetjening. Ifølge nyheden så går de 50 kroner til at dække administrationsomkostninger i den forbindelse.

Domæne-overdragelsen sker i udgangspunktet som selvbetjening på DK Hostmasters hjemmeside.

Version2 har spurgt domæne-administratoren om, hvilke administrative omkostninger, der er tale om.

I en mail forklarer kommunikationsansvarlig hos DK Hostmaster, Ingeborg Auken Beck, at de administrative omkostninger består i, at:

  • Vedligeholde og udvikle selvbetjeningsløsningen og andre systemer for at sikre kunderne en robust drift og god service.

  • Oprette den nye registrant i vores systemer

Omkostningsbestemt

Ingeborg Auken Beck påpeger desuden, at DK Hostmaster ikke må opkræve gebyrer med gevinst for øje jævnfør domænelovens paragraf 10.

»Indføringen af en pris for overdragelse af et domænenavn er derfor udelukkende en konsekvens af de omkostninger DK Hostmaster har med at drive infrastrukturen af den danske del af internettet og holde en database over alle registrerede .dk-domænenavne opdateret og retvisende,« oplyser den kommunikationsansvarlige.

I nyheden på DK Hostmasters hjemmeside bemærkes det også, at det fortsat ikke vil koste noget at samle domænenavne under et bruger-ID, hvis domænerne har samme registrantoplysninger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Povl Hansen

"Version2 har spurgt domæne-administratoren om, hvilke administrative omkostninger, der er tale om."

og hun burde havde svaret af der ikke var nogen, ekstra udgifter ved af overflytte det, og af hun derved godt ved af hun bryder domænelovens paragraf 10.

  • 11
  • 0
Kenneth Nielsen

Jeg har svært ved at se at drift omkostninger til "at drive infrastrukturen af den danske del af internettet og holde en database over alle registrerede .dk-domænenavne opdateret og retvisende" skulle kunne retførdiggøre en så massiv prisændring.

De fleste firmaer oplever i disse tider at deres drifts omkostninger til sådanne systemer falder markant, så at det skulle blive dyrere for DK-Hostmaster ligger mig meget fjernt.

Det er i mine øjne blot ENDNU en malkeko.

  • 15
  • 0
Anders Hooge

Synes det er til den kække side, at man kalder det en prisændring, når det var gratis før. Og så er det et ret stort gebyr for noget, som der ikke skal menneskehånd indover.
Jeg kan fint forstå, hvis der var gebyr på den overdragelseserklæring man kan sende ind til dem som PDF.

  • 11
  • 0
Anders Hooge

Nej, det er ikke mange penge, men jeg sidder og er i gang med at ordne domæner for en lang række foreninger og det kan nemt komme til at løbe op, hvis de vil overdrage, så deres domæner administreres centralt.

  • 4
  • 1
Christian Schmidt

Nej, det er ikke mange penge, men jeg sidder og er i gang med at ordne domæner for en lang række foreninger og det kan nemt komme til at løbe op, hvis de vil overdrage, så deres domæner administreres centralt.


Foreningen bør ikke overdrage deres domæne, fordi det skal administreres af andre. DK-Hostmaster har altid haft mulighed for at uddelegere administratorrollen. Det koster ikke noget.

  • 6
  • 0
Henning Wangerin

Nej, det er ikke mange penge, men jeg sidder og er i gang med at ordne domæner for en lang række foreninger og det kan nemt komme til at løbe op, hvis de vil overdrage, så deres domæner administreres centralt.

Domæner skal være ejet af foreningen. Punktum.
Det du har gang i er det som administrator-rollen er beregnet til.

Du omregistrerer da heller ikke bilen til din mekanikker.

/Henning

  • 4
  • 0
Lars Petersen

Nej, det er ikke mange penge, men jeg sidder og er i gang med at ordne domæner for en lang række foreninger


Så hvis jeg er kommet for skade at have to konti hos dk-hostmaster, og vil "konsolidere" dem alle på en konto, så koster det 50 kr/stk?
Det syntes jeg heller ikke er rimeligt.

Menes der ikke at man overdrager domænet til en anden person/juridisk-enhed?

Edit: Ser lige at det nederst i artiklen. Det koster ikke noget at konsolidere.

  • 0
  • 0
Henrik Høyer

Jeg kan ikke se hvorfor det skal koste 50 kr at ændre et ejer id i en tabel.

Det er jo ikke bare et id i en tabel. Det er en jurisik overdragelse, og modtageren skal valideres i deres systemer, der skal sendes et antal mails med verifikations-login mellem DK Hostmaster med både tidligere og kommende ejer.

Den nye ejer modtager også en brev med posten.

  • 1
  • 0
Henrik Høyer

DK Hostmaster er "non profit" og skal dække deres udgifter hos domæne ejere - det er vel rimeligt nok at de pålægger begyrer hos de ejere som kræver service (enten manuel behandling, eller it systemer til automatisering)?

Gebyrer har også del fordel at det virker "opdragende", måske kan domæne ejere sikre at den korrekte registrant bliver brugt ved oprettelsen, så disse overdragelser ikke sker så ofte.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize