Snapchat forbeholder sig retten til at udstille og publicere dine snapshots

I den populære applikations brugeraftale fremgår det nu, at Snapchat forbeholder sig rettigheden til at distribuere, publicere, gemme, dele og redigere i de mange millioner billeder, der hver dag sendes over applikationen.

Hvis du er en af de cirka 200.000.000, der har downloadet applikationen Snapchat, så bør du måske overveje kraftigere end nogensinde, hvad du deler med dine kontakter - for det deler du potentielt set også med resten af verden.

Snapchat tilbyder, eller snarere tilbød, brugere at sende billeder og beskeder til hinanden, som kunne vises i op til 10 sekunder, før filen blev slettet. Nu vil Snapchat have lov at bruge brugernes billeder - ligegyldige såvel som intime og politisk ukorrekte. Og det på alle tænkelige måder, inklusive alle de måder, ingen har fundet på endnu.

Snapchat skriver ordret i deres brugeraftale, at man fra den, ifølge Recode pengeknappe, app-gigants side forbeholder sig retten til:

»På verdensplan og royalty-frit at oplagre, bruge, vise, reproducere, modificere, editere, publicere, lave værker med, bruge offentligt, broadcaste, syndikere, promovere, udstille og offentligt vise alt indhold i alle former og i alle medier i alle udgivelsesformer (også endnu ukendte).«

Applikationen med de mange ansigter

Snapchat er downloadet af 'mere end 100.000.000' alene på Android-platformen, og netop Snapchats ti-sekunders-regel gør, at ingen har retvisende opgørelser over, hvad applikationen bruges til.

Ikke desto mindre blev det sidste år kendt, at en gruppe svenske teenagere havde strikket en database sammen med lækkede, intime billeder fra svenske mindreårige - sendt over Snapchat.

Der er altså ingen tvivl om, at ud over søde hunde, dyr mad og elendige koncertoptagelser sendes der meget over applikationen, som ikke umiddelbart er beregnet til broadcasting eller som en del af et kunstværk, og som ikke ønskes foreviget på en server.

Ny indtjeningsmodel?

Som andre startups har Snapchat som gratis applikation endnu ikke fundet en måde at tjene store penge på. Derfor har man forsøgt sig både med egenproducerede nyheder og dækning af store, internationale arrangementer og har for nyligt indført betalte genafspilninger af allerede viste snaps.

Det kan være på grund af denne genafspilningsfeature, at de forbeholder sig retten til at afspille og gemme videoer, billeder og tekst sendt over applikationen, men hvorfor de har strakt deres rettigheder så vidt, som det er tilfældet, vides ikke.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Jensen

Ved da at mange bruger Snapchat, netop fordi det kun er nuet. Hvem har lyst til at se sine udskejelser til julefrokost med kollegaerne om mandagen ?

Grunden til at de skal tjene penge, er vel at at de er blevet solgt eller prissat. Men hvis de ikke kan forrente det beløb, så er de vel bare for dyre.
At noget mange bruger, med det samme får julelysende i øjnen i nogen grådige ikke særlige visionære og fremsynet mennesker, det er bare synd. Det ender tit med at ødelægge produktet.

Som Nokia, Add Block, Lenevo, HP, Appel, og mange som er helt "glemt" , da de ikke fik rettet op.

  • 2
  • 0
Søren Grønning

men hvorfor de har strakt deres rettigheder så vidt, som det er tilfældet, vides ikke.

....fordi DU er produktet, uanset hvor desperate de selv bliver for at sikre sig indtjening. Så de må hellere tillade kreativiteten at have de bredest mulige rammer!

Eksempelvis kunne de lave en ordning hvor man kan købe sig til andre brugeres Snaps uden at 'ofrene' ved noget ...Det er trods alt lettere end at vente på det næste hackerangreb...

-Pay Per Snappening!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere