Smittesporing-app fra Kuwait og Bahrain udgør sikkerhedsrisiko

Illustration: petovarga / Bigstock
Kuwait og Bahrain bruger smittesporing-apps i kampen mod corona, der udgør en sikkerhedsrisiko for deres brugere, fortæller Amnesty.

Myndighederne i landene Kuwait og Bahrain har lanceret nogle af de mest invasive corona-apps i verden, og ifølge NGO’en Amnesty International kan det have konsekvenser for brugernes privatliv og sikkerhed.

Det skriver BBC.

Organisationens forskere har udført en teknisk analyse på 11 forskellige corona-apps, og fandt at myndighederne i Kuwait, Bahrain og Norge havde lanceret apps, som kunne udgøre en sikkerhedsrisiko for deres brugere.

I Kuwait og Bahrain tracker appen live eller næsten live brugernes lokation ved at uploade GPS-koordinater til en central server, hvilket er anderledes end mange andre landes smittesporings-app, der udelukkende benytter Bluetooth-signaler.

»I bund og grund udsender de deres brugeres lokation til en regeringsdatabase i realtid – det er usandsynligt, at det er nødvendigt i forhold til en offentlig sundhedsrespons. Teknologi kan spille en nyttig rolle i kontaktsporingen for at inddæmme Covid-19, men privatliv må ikke være endnu et offer, når myndigheder skynder på for at få lanceret apps,« fortæller Claudio Guarnieri, leder af Amnestys sikkerhedsteam.

Derudover skal appens brugere også registrere sig med et nationalt ID-nummer, hvilket gør det endnu lettere at linke følsomme informationer til enkeltpersoner, hvor andre lande anonymiserer deres app-brugere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere