Programmører, der sidder mange timer foran tastaturet hver dag, kan risikere at ende op med smertende underarme i stil med det, man kender fra musearme.
Det har været skæbnen for en programmør, Version2 har talt med om smerterne, der er opstået efter få ugers arbejde som programmør.
Han har valgt at optræde under anonymitet i artiklen af hensyn til sin fremtidige arbejdssituation, men vælger at stå frem for at fortælle andre om de mulige konsekvenser af fingrenes bevægelser henover tasterne dag ud og dag ind i arbejdet som programmør.
Gener i armene og skuldrene, der opstår ved at arbejde foran computeren, kendes normalt som museskader, fordi videnskaben i højere grad har registreret og undersøgt tilfælde af gener fra brug af musen end tastaturet.
Forskellene mellem muse- og tastaturskader er dog så lille, at de kan betegnes som værende synonyme ifølge en dansk specialist i arbejdsmedicin, Version2 har talt med.
For NN kom smerterne ikke længe efter, at han var begyndt i sit første job som programmør efter endt it-uddannelse på et universitet i slutningen af 2007.
At arbejdet var fuld tid og belagt med programmering dagen lang ? og dermed timevis af tastaturarbejde hver dag - var umiddelbart ikke noget, der skræmte NN fra begyndelsen. Han havde ikke tidligere haft problemer med smerter i armene.
»Da jeg skrev speciale, arbejdede jeg op mod 16 timer om dagen i flere måneder, hvor jeg både skrev og programmerede. Det gav mig ingen problemer, for jeg skiftede mellem flere forskellige slags tastaturer og primært brugte et ergonomisk tastatur med knæk på midten,« siger NN.
Men da han begyndte på det første job, var de fysiske arbejdsforhold ikke helt på plads fra begyndelsen.
»Jeg blev placeret ved et for højt skrivebord med et helt almindeligt, ikke-ergonomisk tastatur,« siger NN.
Herefter gik det hurtigt ned ad bakke. NN oplevede først for sent, at skrivebordet ikke var indstillet korrekt, og han begyndte så småt af opleve smerter i underarmene, og han begyndte derfor at tage sit eget ergonomiske tastatur med på arbejde. Han forsøgte også at få nogle arbejdsopgaver med lidt mindre grad af tastearbejde.
»Men jeg var jo helt ny på arbejdsmarkedet, så jeg følte ikke, at jeg kunne tillade mig ikke at arbejde igennem, så derfor fortsatte jeg med rigtig meget programmeringsarbejde ved tastaturet. Der gik ikke længe, før jeg var fuldstændig ødelagt i armene, og jeg blev nødt til at melde mig syg efter kun to måneder på det første job,« siger NN.
I første omgang fik NN diagnosticeret generne som tennisalbue, golfalbue og seneskedehindebetændelse.
»Det gjorde, at jeg for eksempel ikke kunne vaske op og snitte grøntsager, og om natten skulle jeg ligge med armene over kors på en bestemt måde for at kunne sove, så det ikke gjorde for ondt,« fortæller NN.
NN var langtidssygemeldt i tre måneder, indtil han blev sagt op. Selvom der ikke blev givet en skriftlig begrundelse, fik NN at vide mundtligt, at det var på grund af problemerne med armene.
Begrænset viden om tastaturskader
Overlæge Jørgen Riis Jepsen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk sygehus i Esbjerg vurderer, at tastaturskaderne minder meget om de velkendte museskader, selvom der pt. ikke er foretaget meget forskning om tastaturskaderne.
»Jeg opfatter de to belastninger som nogenlunde synonyme. Når man sidder ved tastaturet, sidder man med underarmene drejet helt ind mod kroppen, og det er omtrent det samme som med en mus. Forskellen er selvfølgelig, at man bruger begge arme ved tastaturet,« forklarer Jørgen Riis Jepsen.
På baggrund af en stor dansk undersøgelse, Nudata, konkluderede Arbejdsskadestyrelsen i 2004, at der generelt ikke kan dokumenteres en sammenhæng mellem sygdomme i bevægeapparatet og pc-arbejde. Konklusionen omhandlede dog kun arbejde med computermus, da omfanget af datamaterialet for tastaturarbejde i Nudata-undersøgelsen var for begrænset.
»Tastaturskaderne er ikke noget, man ved så meget om. Men man ved, at symptomerne er relateret til mængden af arbejde, og dem, der sidder og laver intensiv programmering er for eksempel mere udsatte end dem, der sidder og ekspederer på et posthus, som også har tastearbejde,« siger Jørgen Riis Jepsen.
Han ser selv rigeligt af patienter som NN på afdelingen, men har ingen data, der kan sige noget om omfanget eller udviklingen i antallet af tastaturskader.
»Jeg ser mange af den slags patienter, men hvorvidt det er et stigende antal, tør jeg ikke sige,« siger Jørgen Riis Jepsen.
Han mener derfor, at der bør sættes mere fokus på forskning i omfanget og konsekvenserne af tastaturskader.
Prosa: Museskaderne er det primære
Hos forbundet af it-professionelle, Prosa, koncentrerer man sig indtil videre mest om de medlemmer, der får museskader.
»Vi har da fokus på, at der er folk, der får gener af at bruge tastaturet, men vi har ikke registreret, at der skulle være flere tilfælde af tastaturskader end tidligere, og det er heller ikke så udbredt som museskader. Ingen af delene er rigtig anerkendt officielt, men der bliver jo talt mest om museskader, og det er også i de tilfælde, at der hidtil er blevet givet erstatning,« siger Allan Pleman, arbejdsmiljøkonsulent i Prosa.
Halvandet år efter han blev sygemeldt er NN stadig ikke sluppet helt af med smerterne i armene, selvom de er i bedring.
»Jeg går stadig til fysioterapeut, og armene bliver heldigvis bedre uge for uge,« siger han.
Han er lige nu jobsøgende og bliver nødt til at bede om særlige vilkår, hvis han skulle blive ansat.
»Nogle dage kan jeg arbejde otte timer foran tastaturet, mens jeg må stoppe efter ti minutter andre dage. Så jeg bliver nødt til at søge job, hvor jeg kan være sikker på at få en fleksibel ordning, fordi jeg ved, at det ødelægger armene, hvis jeg presser dem til mere, end de kan klare.«
Arbejdsskadestyrelsen anerkendte i 2006 tre sager om museskader, der alle var opstået ud fra intensiv brug af computermus.
NN's rigtige identitet er kendt af Version2-redaktionen.
