Smertende 'tastaturarme' er programmørers nye musearm

Intensiv programmering ved tastaturet kan give de samme gener, som kendes fra museskader. En dansk programmør fortæller her, hvordan han på få uger måtte sygemeldes pga. brændende smerter i underarmene.

Programmører, der sidder mange timer foran tastaturet hver dag, kan risikere at ende op med smertende underarme i stil med det, man kender fra musearme.

Det har været skæbnen for en programmør, Version2 har talt med om smerterne, der er opstået efter få ugers arbejde som programmør.

Han har valgt at optræde under anonymitet i artiklen af hensyn til sin fremtidige arbejdssituation, men vælger at stå frem for at fortælle andre om de mulige konsekvenser af fingrenes bevægelser henover tasterne dag ud og dag ind i arbejdet som programmør.

Gener i armene og skuldrene, der opstår ved at arbejde foran computeren, kendes normalt som museskader, fordi videnskaben i højere grad har registreret og undersøgt tilfælde af gener fra brug af musen end tastaturet.

Forskellene mellem muse- og tastaturskader er dog så lille, at de kan betegnes som værende synonyme ifølge en dansk specialist i arbejdsmedicin, Version2 har talt med.

For NN kom smerterne ikke længe efter, at han var begyndt i sit første job som programmør efter endt it-uddannelse på et universitet i slutningen af 2007.

At arbejdet var fuld tid og belagt med programmering dagen lang ? og dermed timevis af tastaturarbejde hver dag - var umiddelbart ikke noget, der skræmte NN fra begyndelsen. Han havde ikke tidligere haft problemer med smerter i armene.

»Da jeg skrev speciale, arbejdede jeg op mod 16 timer om dagen i flere måneder, hvor jeg både skrev og programmerede. Det gav mig ingen problemer, for jeg skiftede mellem flere forskellige slags tastaturer og primært brugte et ergonomisk tastatur med knæk på midten,« siger NN.

Men da han begyndte på det første job, var de fysiske arbejdsforhold ikke helt på plads fra begyndelsen.

»Jeg blev placeret ved et for højt skrivebord med et helt almindeligt, ikke-ergonomisk tastatur,« siger NN.

Herefter gik det hurtigt ned ad bakke. NN oplevede først for sent, at skrivebordet ikke var indstillet korrekt, og han begyndte så småt af opleve smerter i underarmene, og han begyndte derfor at tage sit eget ergonomiske tastatur med på arbejde. Han forsøgte også at få nogle arbejdsopgaver med lidt mindre grad af tastearbejde.

»Men jeg var jo helt ny på arbejdsmarkedet, så jeg følte ikke, at jeg kunne tillade mig ikke at arbejde igennem, så derfor fortsatte jeg med rigtig meget programmeringsarbejde ved tastaturet. Der gik ikke længe, før jeg var fuldstændig ødelagt i armene, og jeg blev nødt til at melde mig syg efter kun to måneder på det første job,« siger NN.

I første omgang fik NN diagnosticeret generne som tennisalbue, golfalbue og seneskedehindebetændelse.

»Det gjorde, at jeg for eksempel ikke kunne vaske op og snitte grøntsager, og om natten skulle jeg ligge med armene over kors på en bestemt måde for at kunne sove, så det ikke gjorde for ondt,« fortæller NN.

NN var langtidssygemeldt i tre måneder, indtil han blev sagt op. Selvom der ikke blev givet en skriftlig begrundelse, fik NN at vide mundtligt, at det var på grund af problemerne med armene.

Begrænset viden om tastaturskader
Overlæge Jørgen Riis Jepsen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk sygehus i Esbjerg vurderer, at tastaturskaderne minder meget om de velkendte museskader, selvom der pt. ikke er foretaget meget forskning om tastaturskaderne.

»Jeg opfatter de to belastninger som nogenlunde synonyme. Når man sidder ved tastaturet, sidder man med underarmene drejet helt ind mod kroppen, og det er omtrent det samme som med en mus. Forskellen er selvfølgelig, at man bruger begge arme ved tastaturet,« forklarer Jørgen Riis Jepsen.

På baggrund af en stor dansk undersøgelse, Nudata, konkluderede Arbejdsskadestyrelsen i 2004, at der generelt ikke kan dokumenteres en sammenhæng mellem sygdomme i bevægeapparatet og pc-arbejde. Konklusionen omhandlede dog kun arbejde med computermus, da omfanget af datamaterialet for tastaturarbejde i Nudata-undersøgelsen var for begrænset.

»Tastaturskaderne er ikke noget, man ved så meget om. Men man ved, at symptomerne er relateret til mængden af arbejde, og dem, der sidder og laver intensiv programmering er for eksempel mere udsatte end dem, der sidder og ekspederer på et posthus, som også har tastearbejde,« siger Jørgen Riis Jepsen.

Han ser selv rigeligt af patienter som NN på afdelingen, men har ingen data, der kan sige noget om omfanget eller udviklingen i antallet af tastaturskader.

»Jeg ser mange af den slags patienter, men hvorvidt det er et stigende antal, tør jeg ikke sige,« siger Jørgen Riis Jepsen.

Han mener derfor, at der bør sættes mere fokus på forskning i omfanget og konsekvenserne af tastaturskader.

Prosa: Museskaderne er det primære
Hos forbundet af it-professionelle, Prosa, koncentrerer man sig indtil videre mest om de medlemmer, der får museskader.

»Vi har da fokus på, at der er folk, der får gener af at bruge tastaturet, men vi har ikke registreret, at der skulle være flere tilfælde af tastaturskader end tidligere, og det er heller ikke så udbredt som museskader. Ingen af delene er rigtig anerkendt officielt, men der bliver jo talt mest om museskader, og det er også i de tilfælde, at der hidtil er blevet givet erstatning,« siger Allan Pleman, arbejdsmiljøkonsulent i Prosa.

Halvandet år efter han blev sygemeldt er NN stadig ikke sluppet helt af med smerterne i armene, selvom de er i bedring.

»Jeg går stadig til fysioterapeut, og armene bliver heldigvis bedre uge for uge,« siger han.

Han er lige nu jobsøgende og bliver nødt til at bede om særlige vilkår, hvis han skulle blive ansat.

»Nogle dage kan jeg arbejde otte timer foran tastaturet, mens jeg må stoppe efter ti minutter andre dage. Så jeg bliver nødt til at søge job, hvor jeg kan være sikker på at få en fleksibel ordning, fordi jeg ved, at det ødelægger armene, hvis jeg presser dem til mere, end de kan klare.«

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte i 2006 tre sager om museskader, der alle var opstået ud fra intensiv brug af computermus.

NN's rigtige identitet er kendt af Version2-redaktionen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (21)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Mikkelsen

Der står i artiklen, at NN ikke havde problemer, da han tit skiftede mellem "ergonomiske" tastaturer.

Jeg benytter selv et Fujitsu-Siemens KBPC E, som koster ca. 500 kr og fås på Dansk. På det kan man både justere højden og vinklen mellem de to knækkede dele, og det gør jeg hele tiden. Jeg har ikke én indstilling - jeg bruger dem alle sammen.

  • 0
  • 0
Kim Schulz

Når folk får musearm eller tastaturarm er det 100% grundet fejl fra deres egen side. de sidder forkert, skifter ikke stilling, har musen foran dem i stedet for i ret vinkel, har tastaturet for tæt på eller langt fra kroppen osv.
Har programmeret noget nær fuldtid i de sidste 10-12 år og har aldrig haft problemer med nogle af delene. Hvorfor? fordi jeg skifter stilling ofte, holder pauser osv. Jeg bruger ikke ergonomiske mus eller tastatur - ja jeg programmerer endda ofte direkte på den bærbare computer.

  • 0
  • 0
Michael Nielsen

Jeg har nu arbejdet med computere fuld tid siden 1989 (altså godt og vel 20år), og har skrevet mange millioner af taste tryk, da jeg var klar over at jeg ville arbejde med EDB, tog jeg maskinskrivening i skolen, og har arbejdet med tasature siden 1986.

Muse skader, og RSI, eller tastatur skader som mange hyler op om, er desværre 100% personen egen skyld, da hvis man har gidet at sætte sig in i tingene, så ville man lære at skifte stilling, sørge for at div instillinger af borde m.v. er korrekte før man udsætter sig sig selv for arbjedet, samt tage pauser.

Denne snak om muske skader m.v. er det sammes om en person der arbejder i en lager hal, som inisitere på at løfte med ryggen, og beklager sig over ryg smerter.

Det er ufatteligt vigtig at man sørger for at tage pauser, skifte stilling, og at man bruger værktøjet rigtig - men der er mange der vil påstå det er arbejdsgiveren's problem, men der er altså ingen lov i mod at bruge hovedet og undersøge sagerne selv!

  • 0
  • 0
Per Frederiksen

Jeg var i 90'erne netværks og pc supporter i en virksomhed med ca. 75 ansatte, dvs. perioden hvor pc'en gik sin sikre sejrsgang især for kontor ansatte.

På et tidspunkt begyndte folk at melde om smerter i muskler og led. Jeg nåede at opleve hvordan ca. 10 medarbejdere begyndte at klage meget over smerter, havde sygedage pga. smerterne som blev ved med at komme tilbage, også selv om de alle fik forskellig behandling hos kiropraktor, fysioterapeut og ergoterapeut.

På et tidspunkt flyttede jeg kontor, og fik ikke indstillet mit bord rigtigt. Efter kun 3 måneder gik det helt galt med nakke og skuldre, og jeg begyndte en langvarig behandling hos fysioterapeut og kiropraktor, hvor jeg i begyndelsen modtog behandling 1-2 gange om ugen. Efter ca. 2 år fik jeg så meget styr på problemet og lært så mange forskellige øvelser, at jeg siden da selv har kunnet holde problemet i ave, ved særlige øvelser af 5-10 sekunders varighed på stolen 3-5 gange i timen, og med øvelser på gulv 1-3 gange om dagen af 1-2 minutters varighed.

Konklusionen fra begge oplevelser er: Find den rette siddestilling! Skift arbejdsstilling flere gange om dagen. Være MEGET opmærksom på om der også er andet som stresser din arbejdssituation.

Tag en 1-2 minutters pause ca. hver time, hvor du rejser dig fra stolen, bevæger dig rundt, og bringer de muskler som du benytter meget, eller som er meget i en bestemt stilling, ud til yderposition for den muskel. At lave disse muskel bevægelser er helt afgørende!

Kontroller om dit syn er skiftet, og det derfor vil være en fordel at få skærmbriller. Du vil blive meget overrasket over hvor mange spændinger i hele kroppen kan forårsages af at din siddestilling skal kompensere for spændinger i dine øjne.

På et tidspunkt så indkøbte kontoret også en række forskellige tastaturer og mus, så der var en ”vekslecentral” så kan kunne få udstyr som passede til ens armlængde etc., og så man jævnligt kunne skifte til andet tastatur eller mus.
Alle som havde store ergonomiske problemer havde to til tre mus og tastaturer på permanent lån fra vekslecentralen, så de nemt og hurtigt kunne lave daglige rotationer.
Alle borde blev over et par år også skiftet til hæve/sænke borde, og alle blev pålagt mindst én gang om ugen at skifte fra siddende til stående arbejdsstilling ved bordene.

Efter mit eget ”nedbrud” er det aldrig blevet det samme igen. Bed til at du aldrig kommer til at opleve nedbruddet, for varslerne er få og ”meget almindelige”, så det opleves ofte som lyn fra en klar himmel når det plusleligt går helt galt.

Det er langt fra alle som kommer til at opleve disse ”nedbrud” med varige eller permanente skader, men når det sker, så giver det væsentlige ændringer i livsbetingelser og livskvalitet.

Min første fysioterapeut forsøgte at berolige mig med at sige, at jeg ikke skulle være ked af det og føle mig alene eller "hvorfor lige mig", for han mente at jeg blot var en af de første af hundrede af tusinder som ville få disse lidelser over de kommende år. Han forventede at det i løbet af få år ville blive en lige så udbredt skadestype for kontorarbejde, som det tidligere havde været med tunge løft for manuelt arbejde.

  • 0
  • 0
Hans Christian Rosenkold

Flere indlæg har hævdet, at det er 100% egen skyld, når man får sådanne problemer. Det er ikke rigtigt. Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for at arbejdsmiljøet er i orden, og er der behov for et ergonomisk tastatur, er det arbejdsgiverens ansvar at skaffe det. Det er også arbejdsgiverens ansvar at hjælpe dig med viden om arbejdstillinger m.v. Dit eget ansvar, som er en vigtig del af det, er at være opmærksom på symptomerne og få hjælp til at gøre noget ved sagen. Der er desværre mange fortilfælde, hvor man tror, at det nok går over. Det gør det ikke af sig selv. Så grib fat i det i starten, når du begynder at mærke noget, inden dine arme/håndled/skulderled er helt ødelagte. Fordi så er det for sent, som det også fremgår af historien ovenfor.

  • 1
  • 0
Kim Schulz

Ergonomiske tastaturer og mus giver måske 1-2% hvor rette holdning, variation i stilling osv giver resten. Med andre ord så er det pænt ligegyldigt om man har det ultimative ergonomiske setup hvis brugeren stadig bruger det forkert.

  • 1
  • 0
Jan E. Sørensen

Som nebengesjæf behandler jeg mennesker med problemer med led, sener og muskler.

I den forbindelse er jeg virkelig bekymret over alle de (især unge) mennesker, som partout skal have en bærbar computer, helst så lille som muligt. For dér er det simpelthen umuligt at indrette sig en rimelig arbejdsstilling.

Da computerne kom frem, var en del af dem bygget sammen med skærm og tastatur. Det blev naturligvis afskaffet, da det gav alt for dårlige muligheder for at variere sin arbejdsstilling, og vi, der er noget over gennemsnitshøjde, fik hurtigt ondt i ryggen af at sidde krummet sammen for at se skærmen og bruge tasterne samtidig.

Det samme er problemet med de bærbare. Afstanden mellem tastatur og skærm er alt for lille, og kan yderligere ikke reguleres. Det må og skal give en masse skader hos bl.a. de studerende, der har lavet deres opgaver i intenst arbejde og stor stress på en bærbar.

Men jeg burde jo være glad for dem, for de kommer til at give mig masser at lave som behandler....

MVH
Jan

  • 0
  • 0
Per Frederiksen

Sjovt nok, så havde jeg før min nakke, skulder, ryg skade afprøvet det ergonomiske tastatur som fandtes den gang - fra Microsoft - og jeg brød mig ikke ret meget om det, og vendte derfor tilbage til det "lige" tastatur som jeg kendte.

Efter skaden, så gav kroppen imidlertid direkte og øjeblikkelig respons på om jeg gjorde det rigtige eller det forkerte. I dag (ca. 12 år senere) kan jeg stadig i løbet af højest 3 minutter mærke om jeg:
- benytter et ergonomisk formet tastatur eller ej
- har den rette højde på bordet
- at skærmen er i den rette højde, så jeg ikke kigger nedaf
- har korrekt støtte i ryggen, med fri bevægelighed af skulderblade

I øvrigt er jeg enig med Jan E. Sørensen, at dagligt, timelangt arbejde ved en bærbar, det er den sikre vej til problemer. Problemer som man i nogen grad kan kompensere for ved et meget aktivt fritidsliv, hvor muskler dagligt eller i det mindste ugentligt benyttes helt anderledes. Men jeg vil stadig kraftigt advare mod daglig og timelang brug af bærbar computer.

Jeg er også helt enig med Hans Christian Rosenkold, at ansvaret for at der ikke opstår denne ”nye” type arbejdsskader, den deles mellem arbejdsgiver og medarbejder. Som menneske har man altid et personligt ansvar for at melde til eller fra omkring egen situation. Som arbejdsgiver har man imidlertid et ansvar for at arbejdsforhold er ordentlige og at de rette arbejdsredskaber og viden om bedste/korrekte brug er til stede.

  • 2
  • 0
Michael Nielsen

Grunden til jeg siger dette, er jeg ved at langt de fleste virksomheder bruger store summer af penge for at købe det ergonoiske korrekte udstyr, men stadivæk kommer der folk med muse og taste skader.

Derfor kan man konkludere at arbejdsgiverne (altfald det store flertal) har gjordt hvad de kan, men medarbejderne, er enten ikke udannet i hvordan man arbejder, eller ikke lytter.

Der har været meget store kampagner om at løfte i benene, men prøv at gå hen hvor der løftes meget, og se hvor mange der løfter i ryggen, nu er der så løfte grej de fleste steder, men folk løfter stadigvæk i ryggen, og får ryg skader.

Det er arbejdsgiveren's ansvar at anskaffe grejet, og muligvis ansvar i at udanne folk i at bruge det, men ellers er det udannelse institutionerne der bør lære en at arbejde rigtig. Da jeg opdagede jeg skulle arbejde med edb, tog jeg et 3 årig skrivemaskine kursus, hvor jeg lærte om stillinger m.v. for at ungå da værdene problem (RSI - repetitive stress Injury), som er det variation på Muse og tase skader.

Jeg har arbejdet for en del forskellige virksomheder i Danmark, og ønsker man en speciel stol, speciel tastatur, speciel mus, er det som regl ikke et problem, men man skal selv bede om det.

Jeg har det feks meget dårlig med de "ergonomiske tastaturer", da de giver mig smerte forskellige steder, og jeg finder dem enormt kejtet. hvorfor jeg bruger almindelige tastaturer.

Jeg benytter ikke Dansk tastatur, fordi tasterne sidder upraktisk for det job jeg laver, hvor flertallet af tasterne er enten 3 tast kombinationer, eller lange ræk på tastaturet, noget som er sjælden på en US-layout.

  • 0
  • 0
Ville Witt

Hej! Jeg har været bange for at dette skulle ske for mig da jeg oplevede at have musearm i 3 dage i min spille alder - Quake1 og CS (0.2-1.0) - og vil ikke opleve det igen. Jeg ville lære blind skrift for at mindske den fysiske del og forsøgte på et QWERTY-layout - men jeg faldt konstant tilbage i gammel/dårlige vaner. Så opdagede jeg Dvorak og tog en koldtyrker:
# totalt skifte fra QWERTY til Dvorak på alle computere fra en time til den anden,
# beholdte rent visuelt det forkert layout på tasterne så jeg ikke snød,
# skiftede i Linux, Mac og Windows via software.
Nu kører jeg Dvorak på andet år, laver så godt som ingen tastefejl, har ingen kobling mellem syn og fingre - kan skrive af uden at se skærmen.

Jeg har anskaffet, men bruger ikke i praksis, et Kinesis Advantage Pro keyboard til 1700 - har ikke kunne finde et i Danmark - og bruger det når jeg skal skrive opgaver intensivt eller kode meget af en relativ triviel natur.

DanskDvorak.dk har meget mere om dette - kan klart anbefales, også selv om at man ikke vil skifte, men bare vil kende historien bag QWERTY.

(NB: Evt. fejl skyldes skribentens evne til at stave - ikke tastefejl.)

  • 0
  • 0
Søren Pilgård

Her er det jo tydeligvis en fordel at jeg har problemer med at sidde stille på stolen for længe, og derfor ofte skifter stilling.
For som fysioterapeuterne siger, hellere 10 dårlige stillinger end 1 god!

Det hjælper også på det hvis man sørger for at kombinere brug af tastatur og mus.
Hvis man er rigtig fræk kan man prøve at stille musen om på den anden side af keyboardet og skifte hånd. det kræver end del tilvending for at kunne bruge sin ikke dominerende hånd til at føre musen nogenlunde ordentligt, men personligt kan jeg godt lide at bytte lidt rundt en gang i mellem

Ville Witt, jeg har også selv overvejet at gøre noget lignende, men jeg tror ikke det er så smart at skifte til Dvorak nu her lige inden eksamnerne, måske gør jeg det til sommer.

  • 0
  • 0
Peter Valdemar Mørch

Er helt enig med Søren Pilgård om det med musehånden. Jeg fik det at vide i sin tid af en kollega engang da jeg begyndte så småt at få problemer i skuldrene, og han sagde det tog en uge at vænne sig til. Og min erfaring fra flere er at det virkeligt kun tager en uge.

Er også meget glad for Microsoft Ergonomic Keyboard http://www.microsoft.com/hardware/mouseandkeyboard/productdetails.aspx?p... som jeg selv har købt til både hjem og arbejde.

Om det er folks egen skyld? Det er vel det samme som at sige at at folk der er stressede jo bare kan slappe af. Jeg er ikke enig - det er ikke helt så simpelt.

Peter

  • 1
  • 0
B. Patzwald

....og diskussionen tager heller ingen ende, sålænge der ikke findes en fornuftig lovgivning på området.

Mit eget citat fra 2003.

”Det er klart, at man er ansvarlig overfor sit eget liv. Men der findes mange firmaer, der har utroligt dårlige arbejdsforhold, hvor jeg i hvert fald ikke kan se mig selv som personlig ansvarlig, hvis firmaet lukker øjne og ører for, hvad der sker med arbejdstageren.

Jeg har bl.a. siddet i et firma, hvor de ikke ville give penge til at købe en ordentlig mus, det eneste man kan gøre i en sådan situation er selv at investere eller smutte fra jobbet, men kan det være rigtigt?

Hvis et firma har meget dårlige arbejdsforhold, det være sig uergonomiske stole/borde, dårlige arbejdsredskaber, monotont arbejde, manglende uddannelse i nye programmer etc. etc. er det så mit ansvar?”

Citat slut.

Siden da har jeg stadig ikke oplevet, at jeg havde indflydelse på indretning af min arbejdsplads, stol eller noget som helst, og hvis man vover at nævne det overfor arbejdsgiveren, er de meget uforstående overfor problemet, hvilket enten har endt med fyring eller ingen ansættelse.

Jeg tror desværre, der er nogle, der er meget blinde eller har været meget heldige med deres arbejdsgiver....eller har standard kropsstørrelse, stærk rygmuskulatur, kraftige skuldre, over- og underarme, kraftige håndled og fingre?

Jeg har meget sjældent oplevet, at jeg har kunnet indstille min arbejdsplads korrekt efter min kropsstørrelse, og tro mig, jeg har sat mig godt ind i sagerne, og er meget, meget bevidst omkring ergonomi, da jeg også påbegyndte kontor = pc-/muse -arbejde for over 20 år siden og endnu ikke har fundet en smertefri stilling.

Jeg har meget, meget sjældent oplevet arbejdspladser, hvor jeg selv kunne få lov at bestille en mus, tastatur eller stol der passede til mig. Tværtimod. Jeg har oplevet arbejdspladser, hvor man sad med næsen helt inde i skærmen, ingen plads til støtte af arme, dårlig plads til tastaturet og musen. Gamle udtjente stole, hvor foret vendte udad, 3 benede kontorstole, kontorstole som var umulige at indstille eller ødelagt i indstillingerne osv. osv. Flimrende skærme, som ikke kunne udskiftes før efter et par år, fordi de var leaset. Spejling i skærme, fordi kontoret havde glasvægge hele vejen rundt, så det var ligemeget hvordan man stilte skærmen, og der pt. ikke var råd til at købe fladskærme. Jeg kunne blive ved!
...og så er der selvfølgelig også mange, mange andre faktorer som kan spille ind: Såsom manglende indflydelse på egne arbejdsopgaver, dårlig og urimelig planlægning, som man heller ikke har haft indflydelse på, ingen mulighed for afveksling, eller der bliver kigget skævt til en, hvis man holder en pause, ingen tid til pause pga. urimeligt arbejdstryk eller det omvendte; ingen udfordringer, meningsløse og/eller ensidige opgaver osv. osv.

Såvidt jeg er blevet informeret, er det desuden ifølge EU´s arbejdsdirektiver for computerarbejdspladser blevet afskaffet, at højdeindstilling af skærmpladsen i forhold til højdeindstilling af tastaturpladsen = forskudte bordplader skal være muligt. Det er iøvrigt det samme problem, man har ved nutidens bærbare! Er det derfor, at direktivet er blevet afskaffet?

  • 1
  • 0
Kristian Thy

Siden da har jeg stadig ikke oplevet, at jeg havde indflydelse på indretning af min arbejdsplads, stol eller noget som helst, og hvis man vover at nævne det overfor arbejdsgiveren, er de meget uforstående overfor problemet, hvilket enten har endt med fyring eller ingen ansættelse.

Hvad har din fagforening og den lokale sikkerhedsrepræsentant sagt til dine problemer?

  • 0
  • 0
B. Patzwald

Jeg har været ansat/arbejdsløs under Tyskland lov siden 1999. I Tyskland findes ikke fagforeninger på ligefod med I DK, og de enkelte sikkerhedsrepræsentanter jeg har mødt, har stor set altid stået på arbejdsgivers side. Desuden er det svært at klage til nogen, i et land med så stor arbejdsløshed, uden at blive ekstrem upopulær eller miste jobbet.
Der opstod fysiske problemer mht. et arbejde i DK i 1998, hvor min læge faktisk anbefalede mig at stoppe, men at jeg lige skulle undersøge det med fagforeningen først, og hos IDA fik jeg denne besked:
De rådede mig til at glemme det, da det ville være en langvarig proces, der bestemt ikke gøre helbredet bedre!
Så da der ikke var nogen hjælp at hente, og da jeg rent økonomisk ikke kunne tillade mig at holde op, så kæmpede jeg videre, og troede bl.a. selv på at en ny arbejdsplads ville kunne løse problemet. Det var desværre ikke tilfældet!
Mere vil jeg helst ikke kom ind på det her, jeg følte mig bare et kort øjeblik ekstremt provokeret til at deltage i debatten omkring, hvem der har et ansvar eller ej.
Desuden kan jeg mærke, at jeg allerede har siddet alt, alt for længe ved pc-en for i dag!

  • 1
  • 0
Mikael Hansen

De fleste nybegyndere der har prøvet at træne styrke i et motionscenter, får ondt i kroppen, og der er en god grund. For det første er det noget nyt for kroppen, og man må tilpasse sig efter hvad man selv formår. For det andet vil for meget fokus på at gøre det rigtigt, kun belaste endnu mere. Også nye omgivelser og opgaver kan i sig selv være belastende.
Hvis man tænker konstant ergonomi, så FÅR man ondt i kroppen (og hovedet). KLYNK gør det endnu værre. Og; Nogle kan det bare - andre kan ikke...

Jeg har nu arbejdet i næsten 20 år med daglig programmering og design, og har endnu ikke haft problemer, andet end et par overflødige kilo som følge af for lidt motion ;-)

Det handler om at investere i det bedste (hvilket er evt. arbejdsgivers ansvar) der passer dig (dit ansvar) og ikke stresse for meget (dit ansvar). Hvis du skal bruge 8 timer istedet for 6.. så brug 8. Ellers kan INTET udstyr kompensere for stress.

Generelt vil jeg sige: Man kan ikke alene lægge skylden på arbejsgiver. Det handler om at I finder ud af det sammen, men hvor der skal være plads til dit ego. Hvis du vil have en mega chef-stol, jamen så kræv dog det...

PS. Hvad jeg IKKE kan anbefale, er bærbar computer på en stationær arbejdsplads. Godt nok er der mobile fordele ved en bærbar, men hellere investere i begge dele.

mvh. MH

  • 0
  • 1
Jesper Olesen

Ah, det er ikke grundet 100% fra folks side, hvis de får musearm. Jo, man kan gøre utroligt meget for at undgå musearm, men det er nu heller ikke en naturlig bevægelse at klikke på en mus - slet ikke når man går det konstant på arbejdet. Jeg læste i øvrigt på http://www.sundhedslex.dk/musearm.htm at en musearm ofte forplanter sig til fingrene, hænderne, skuldre og ryg. Så en forkert bevægelse gentagne gange med en kropsdel kan altså kan altså føre til skavanker på andre dele af kroppen.
Jeg har selv haft musearm - selvom jeg gør ALT for at undgå det, fik jeg det for ca. 1 år siden.

  • 0
  • 0
Kasper Nielsen

Jeg gad godt at høre hvordan det går programmøren i dag.
Jeg lider af lignende problemer. havde kodet og spillet computer i mange år, før jeg fik fast arbejde som programmør. Efter 2 uger fik jeg ondt i håndledende, selvom jeg havde hævesænkebord osv. Jeg er dog sikker på at det var den mac-mus jeg anvendte der var skyld i min skade (havde aldrig før brugt mac). Jeg fik ondt i højre håndled og begyndte at bruge venstre arm i stedet, hvilket resulterede at jeg fik ondt i venstre. (ja det var dumt, men man vil jo også gerne beholde sit job!) Jeg har siden da haft ondt i mine hænder, arm og albue. I nogle perioder går det godt og andre er det ret slemt. Har holdt lange ferier hvor jeg ikke har mærket til det, men straks når jeg begynder igen, så kommer smerterne. er blevet mr-skannet og har været til mange forskellige behandlere uden at det har hjulpet...

  • 1
  • 0
Claus Jacobsen

du ved godt du har genoptaget en ualmindelig gammel artikel og kommentar? ville det ikke have været lettere at spørge dem om at lave en ny artikel?

MEN hæve/sænke betyder egentlig ikke det helt store for dine håndled. Det har effekt på skuldre albuer rygge og nakker. - Håndled har med vinklen på din skriven og især musens størrelse at gøre. - Jeg har selv forholdsvis små hænder og bruger derfor notebookmus for at jeg ikke skal strække fingrene for meget og et helt fladt keyboard for at undgå strækning af senerne i håndleddene. Du kan få vertikale mus for at undgå vrid i hånden, men det vigtigste jeg har fundet ud af er sådan set at man har en mus hvor hånden passer(eller omvendt :-) ). Det vil sige musen ikke må være for stor. Hvis den er for stor strækkes fingrene for meget og så er det ligegyldigt hvor meget du drejer håndleddet, du har stadig de strukne sener. En ting der måske kunne hjælpe var at gå på en pegeplade i stedet. FX noget a la den her http://www.logitech.com/da-dk/product/touchpad-t650?crid=1153 - så kommer du slet ikke til at strække fingrene på samme måde.

Jeg startede med seneskedehindebetændelse i gymnasiet for over 20 år siden og dengang var der absolut ikke noget der hed ergonomi. musene var "firkantede" og med den mængde syvkabale jeg fik høvlet igennem, der havde jeg i stort set hele min gymnasietid problemer. Fik sågar en seneknude i "V'et" ved tommelfingeren hvor senerne krøllede sammen (kan godt have været effekt af megen kampsportstræning også) så jeg har haft min ration af skader. Derfor har jeg som regel også mit "eget" setup når jeg skal arbejde, som sjældent ligner andres.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere