Smartphone-teknologi kan spotte falske varer

Snart kan du ved hjælp af din smartphone sikre dig, at den håndtaske, du er ved at købe af ham den rare mand nede på hjørnet nu også er ægte, blot ved hjælp af din smartphone.

I fremtiden, når du skal købe en vare, kan du med din smartphone sikre dig, at det ikke er en forfalskning blot ved at tage et billede. Det skriver Computerworld.com.

Med et enkelt nærbillede med din smartphone kan den sende et billede til en database, hvor en cloudbaseret kan sammenligne dine billeder med billeder af en autentisk udgave af din vare.

”Objekt fingerprint authentification technology” kaldes det, og er ifølge virksomheden bag, NEC, det første system, som kan identificere individuelle objekter.

Teknologien bruger de fine mønstre i metallet eller plastikken, som fremkommer naturligt under fremstillingen, og som er usynlige for det blotte øje.

Systemet kan bruges på mange måder. Blandt andet til at finde kopierede varer, spore hvor produkterne kommer fra og distributionskæden gennem markedet af autentiske varer, samt varetage komponenter i industrielle opgaver, som i vedligehold og reparationer, så man er sikker på, komponenterne bliver brugt som de skal.

NEC siger ifølge Computerworld, at de har testet det på bolte, hvor de havde en fejlrate på mindre end en ud af en million.

Ved en demonstration i Tokyo satte NEC-medarbejdere et 3D-printet closu-up-objektiv på et standard smartphonekamera. Derefter fotografede de objekter, som en lynlås på en luxus-håndtaske og hovedet på en skrue ekstremt tæt på, hvorefter cloud-databasen fandt tilsvarende information gennem NCCs app.

Hurtigt fandt programmet et matchende mønster i databasen, og bekræftede autenticiteten af de to produkter.

NCC siger, at et standardmakro-objektiv til smartphone kan virke, men at deres eget objektiv var mest effektiv. De vil dog ikke sige, hvor meget det vil komme til at koste.

NCC regner med at sende produktet på markedet i deres finansår 2015, som er mellem 1. april 2015 og 31. marts 2016.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Søren Jensen

Derefter fotografede de objekter, som en lynlås på en luxus-håndtaske og hovedet på en skrue ekstremt tæt på..

Hvis du er igang med at købe en taske af en flink mand på hjørnet så er han da sikkert også helt vildt interesseret i at du tager closeup billeder af produkterne. Hvis et tilbud er for godt til at være sandt, så er det det nok også.

  • 2
  • 2
#2 Thomas Dynesen

Hvis du er igang med at købe en taske af en flink mand på hjørnet så er han da sikkert også helt vildt interesseret i at du tager closeup billeder af produkterne. Hvis et tilbud er for godt til at være sandt, så er det det nok også.

Ja, det kan du have ret i, men produktet er nok ikke i første omgang tiltænkt private forbrugere, men toldere og andre der har en professionel interesse i at afsløre fakeware. Hvem vil købe eller 3-D printe et closu-up-objektiv for at kunne afgøre om de varer man køber til privat forbrug er kopier. Men hvis du har tænkt dig at købe nogle 1000 til videresalg er sagen jo anderledes.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere