Smart-tv fra LG sladrer om dine tv-vaner

LG's smart-tv sender oplysninger om tv-kanaler og videofiler til en webserver, selvom man slår funktionen fra.

Tv-apparater med internetadgang og indbyggede browsere er ét af de seneste års store hit blandt tv-producenterne. Men internetadgangen kan også bruges til at sladre om tv-vanerne hos seerne.

En britisk blogger opdagede en funktion til indsamling af information om det, der blev vist på tv'et, da han gennemgik indstillingerne på sit smart-tv fra LG. Han satte sig for at undersøge, hvad der blev sendt fra tv'et.

Funktionen var slået til som standard på tv'et, men ifølge bloggeren, viste det sig, at der blev sendt information til en webserver, selvom funktionen blev slået fra.

Informationen blev sendt uden kryptering og indeholdt blandt andet navnet på den tv-kanal, som blev vist. Hver gang der blev skiftet kanal, blev information om den nye kanal sendt til serveren. Det samme var tilfældet for videofiler, som blev afspillet fra usb-lagermedier, der blev tilsluttet til tv'et.

Ifølge bloggeren fandtes den URL på webserveren, som tv'et kommunikerede med, ikke på det tidspunkt, hvor han undersøgte trafikken fra tv'et, men LG ville have mulighed for at aktivere den, hvis de ønskede at udnytte de data, som tv-apparaterne sender.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Kasper Hovgaard

Taget i betragtning, hvor meget crap, mange SmartTV'er leveres med, virker det som en "logisk" konsekvens.

Læs venligst den oprindelige artikel. Særligt den sidste del er relevant:

So how can we prevent this from happening? I haven't read the T&Cs but one thing I am sure about is that I own my router and have absolute jurisdiction of any traffic that I allow to pass, so I have compiled an initial list of internet domains that you can block to stop spying and advertising on TVs that we, as customers have actually paid for. ad.lgappstv.com yumenetworks.com smartclip.net smartclip.com llnwd.net smartshare.lgtvsdp.com ibis.lgappstv.com This will free you from seeing ads plastered on your screen and having your viewing habits monitored, whilst it should still allow firmware updates to be applied.

  • 6
  • 0
#3 Einar Petersen

BBC har fulgt op på sagen og LG er nu i gang med at undersøge sagen som de siger :)

http://www.bbc.co.uk/news/technology-25018225

Det er også muligt at LG har forbrudt sig imod loven i England - Håber V2 m. flere kaster sig ud i en undersøgelse af LG og andre SmartTV producenter for at finde ud af om dette er "common" practise og om dette er tilladelig adfærd datasikkerhedsmæssigt etc.

Kom nu kære Datatilsyn... ind i kampen!

  • 6
  • 0
#5 Jesper Lund

Er der nogle (Version2) der ved hvad de sender tilbage til udbyderen, hvor det havner, og hvorlænge det gemmes?

Hvad der sendes til LG kan ses i det link som v2 referer til http://doctorbeet.blogspot.co.uk/2013/11/lg-smart-tvs-logging-usb-filena...

P.t. svarer serveren med 404, så der bliver formentlig ikke lagret noget hos LG. Men det sendes som HTTP, så der kan meget vel være en efterretningstjeneste eller to som registrerer hvad du ser.

  • 1
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere