Ude fra indkørslen virker it-udvikler David McNallys hjem som et helt almindeligt 1960’er-parcelhus på en helt almindelig villavej i en helt almindelig forstad til en dansk storby. Men allerede da jeg trykker på dørklokken, træder teknologien til.
Ikke blot i form af et ‘ding dong’-signal sendt trådløst til en højttaler i stuen, men også som en notifikation på Davids telefon, efterfulgt af et billede af mig foran hoveddøren. Det hele formidlet af en lille computer, der snurrer i kælderen døgnet rundt.
Fordelt over hus og have findes op mod 80 forskellige sensorer, kameraer og andre enheder, der regulerer og forbinder lys, varme, røgalarmer, rullegardiner, dørlåse, støvsuger, plæneklipper og garageporte. Det hele styret fra David McNallys telefon efter et sindrigt system af automationsregler.
Huset i udkanten af Odense er i en klasse for sig – men generelt har vi danskere faktisk europarekord i at forbinde vores hjem med internettet: Hver fjerde af os har brugt smart home-udstyr for nylig, viser tal fra Danmarks Statistik, hvilket de oplever konsekvensen af hos forhandlere som Proshop og Elgiganten, hvor salget af udstyret vokser med flere hundrede procent om året.
For når vi først har fået én sensor indenfor, vil vi have flere.
Hos David McNally, der er medejer af en it-virksomhed, begyndte interessen for smart home for alvor, da han og kæresten Mette købte parcelhuset for fem år siden. Automations-idéerne vokser ofte ud af irritation over småting i hverdagen, og i en periode glemte David ofte at sætte opvaskemaskinen i gang, før han gik i seng.
»Så lavede jeg en knap inde i skabet med vores tandbørster på badeværelset. Den trykker jeg på hver aften, og så slukker lyset rundt om i huset, og en sensor tjekker, om opvaskemaskinen kører. Gør den ikke det, får jeg en besked på min telefon,« siger David, som herefter kan gå ud og tænde opvaskemaskinen. Den er nemlig – endnu – ikke forbundet, så den kan startes automatisk eller på afstand.
Den digitale lås på hoveddøren er en anden favoritfunktion. Låsen er forbundet med Davids og Mettes telefoner og et videokamera, så de på afstand kan lukke familie eller en håndværker ind uden at skulle lægge en nøgle under potteplanten ved hoveddøren.
Lidt for magelig grøn omstilling
Smarte funktioner er der nok af – men de fleste annoncer for smart home-produkter indeholder også løfter om og anprisninger af produkternes evne til at reducere energiforbruget i hjemmet, fordi de automatisk kan tænde og slukke for lys, varme og vand.
De energibesparelser er dog svære at aflæse i statistikken, for ifølge tal fra Energistyrelsen bruger de danske husstande i dag 12 procent mere energi på apparater og lys i hjemmet, end vi gjorde i 1990. Og stigningen har især taget fart de seneste fem år.
David McNally er da også helt afklaret med, at hans mange sensorer, kameraer og digitale løsninger ikke nødvendigvis betyder færre udgifter til vand, varme og el under ét.
»De trådløse termostater betyder, at vi bruger færre penge på varme, men den besparelse tror jeg bliver spist af det passive strømforbrug, som alle de opkoblede lyssensorer og kameraer forbruger. De enkelte pærer trækker hver især 0,5 watt konstant, fordi de skal være forbundet,« siger han.
Med 30 opkoblede pærer bliver det til et konstant passivt strømforbrug på 15 watt, ligesom videoovervågningen af både indkørsel, have og stue trækker op mod 20 watt døgnet rundt. Og så har vi endnu ikke talt om alle de batterier, der løbende skal skiftes ud i de trådløse sensorer. I en skuffe har David McNally altid fem forskellige batterityper liggende klar.
Omvendt sørger automatikken i hjemmet for, at alt lys slukkes, og der skrues ned for varmen, når familien forlader huset om morgenen og tager på arbejde og i skole.
Så smart home-teknologierne har et teoretisk potentiale til at reducere energiforbruget. Men ud over at det passive forbrug trækker i den anden retning, støder ingeniørernes smart home-designs ofte ind i problemer, når produkterne bliver brugt af rigtige mennesker.
Sophie Nyborg er forsker ved DTU Management bl.a. med fokus på smart home og energiforbrug i private husstande, og for ni år siden var hun med i forskningsprojekt, hvor 119 husstande fik smart home-udstyr til at styre deres energiforbrug på afstand.
»Så kunne de følge med i, hvor meget strøm de brugte og styre forbruget fra sengen med en iPad. Ideen var at påvirke forbruget ved at visualisere vores strømforbrug. Men vi så meget hurtigt, at smart home-løsningerne blev brugt til alt muligt andet end at spare på strømmen, f.eks. tjekkede forældrene, om deres teenagere luftede hunden som aftalt, eller om de spillede computer i stedet,« siger Sophie Nyborg.
Det får hende til at pege på de ikke-økonomiske motiver, der kan afspore et mål om at sænke energiforbruget ved hjælp af smart home-udstyr:
»Hvis vi for alvor gerne vil reducere energiforbruget i vores hjem, så er det vigtigt at se på de sociale praksisser, folk engagerer sig i, og som de synes er meningsfulde. Folk har en meget større bredde af rationaler, som går langt ud over det økonomiske eller grønne. Vi bruger jo ikke strøm, fordi det i sig selv er meningsfuldt at bruge strøm, men for at få løst en række meningsfulde opgaver, f.eks. lave mad, vaske tøj eller se tv,« siger Sophie Nyborg.
En udfordring for industrien er derfor at håndtere de modsatrettede behov hos forbrugerne:
»Min forskning viser netop, at mange borgere gerne vil tage aktiv del i omstillingen som andet end passive energiforbrugere, f.eks. gennem selvproduktion af strøm, energifællesskaber, lokalt ejerskab af vindmøller og ved at lave alle mulige kreative bruger-hacks på smart home-udstyr eksempelvis,« siger Sophie Nyborg.
Og den vilje risikerer at blive tabt på gulvet med den nuværende tilgang, mener hun:
»Tech-giganterne og andre smart home-producenter har en forsimplet forestilling om, hvem brugerne er, og hvem de designer udstyret til – nemlig sådan en komfortsøgende sofakartoffel, der helst vil undgå at blive belemret med omstillingen, og som helst vil have, at det hele skal køre automatisk i baggrunden, så de kan fortsætte, som de plejer, uden at udfordre sociale praksisser og normer.«
Og Sophie Nyborg står ikke alene med kritikken:
»Bare fordi en termostat kan tale med internettet, betyder det ikke nødvendigvis, at den gør det bedre, som energioptimeringseksperten Nick Lange fra den grønne USA-baserede tænketank VEIC udtrykte det i forbindelse med et projekt, hvor 32.000 husstande fik en internetopkoblet termostat – uden at det resulterede i reelle energibesparelser.
Forsøg på at skabe mening
Det er snart ti år siden, Sophie Nyborg begyndte at forske i smart home-teknologi, og hendes tålmodighed er efterhånden ved at slippe op, især når de internetopkoblede produkter anprises som energibesparende:
»Det er et forsøg på at gøre vores fascination af Internet of Things meningsfuld og ikke bare til en fascination af gadgets og teknologi. Derfor genoplives mange tidligere kendte koncepter, f.eks. timere på termostater i nye IoT-former. Men det er ikke en lille IoT-dims i hjemmet, der får den grønne omstilling i gang,« siger Sophie Nyborg.
Hun understreger, at der kan være mange konkrete eksempler på automationsprojekter i hjemmet, som faktisk giver mening, og som er med til at reducere energiforbruget. Men de små besparelser fylder ikke meget i det store energiregnskab.
»Det smarte hjem kan nemlig også fungere som en trojansk hest, der, uden at vi tænker over det, introducerer nyt elektronikudstyr, der trækker et ikke uvæsentligt energiforbrug gennem konstant passiv overvågning med videokameraer og sensorer. Derudover er løfterne om luksus og komfort, som ofte følger med smart home-visionen, også værd at tænke over.«
Det fænomen kalder Sophie Nyborg for funwashing. Det er et begreb, hun udviklede, da hun skrev sin ph.d., og det forklarer, hvordan eksempelvis forsyningsselskaber kan bruge løfter om ekstra komfort, underholdning og luksus til at få den kedelige energispareindsats til at glide nemmere ned.
Hun nævner forbundne termostater. Her kan du skrue ned for varmen på afstand, når du ikke er hjemme, men de kan også bruges til at skrue op på forhånd, så huset er 21 grader, allerede før du kommer hjem fra ferie.
»Jeg synes faktisk, at de fleste smart home-løsninger skubber til vores eskalerende forventninger om komfort i hjemmet, og det kan trække den bæredygtige omstilling i den forkerte retning, hvis man ikke er bevidst om de her dynamikker, når man designer teknologierne,« siger Sophie Nyborg.
