Små byer i det nordlige Vestjylland må undvære fibernet

Jysk Energi stopper nu med at grave fibernet ned. Det koster selskabet for meget, i forhold til hvad de tjener.

Gennem de seneste år har 7000 borgere i henholdsvis Holstebro, Struer og Lemvig kommuner fået fibernet gravet ind til deres huse. På den måde kan de få hurtigt internet og tv. Men Jysk Energi vil nu ikke sætte spaden i jorden flere steder. Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.

»Det er for dyrt at grave fiber ned i forhold til, hvad vi kan tjene på det. Derfor har vi sammen med vores bestyrelse besluttet at sætte det på hold,« siger Lars Naur, som er direktør i Jysk Energi til Dagbladet Holstebro Struer, til dagbladet.

Søger offentlig støtte

Jysk Energi vil gerne fortsætte med at udrulle fibernet, men det kræver, at staten også vil støtte økonomisk. Han opfordrer til, at Holstebro, Struer og Lemvig kommuner søger penge. Blandt andet peger direktøren på, at Ringkøbing-Skjern Kommune har fået 70 millioner kroner i støtte fra EU-midler.

»Vi opfordrer nu kommunerne til at lave projekter for udrulning af internet, hvor de søger om offentlig støtte. Hvis det lykkes, så vil vi gerne være med,« siger Lars Naur.

Læs også: Kommentar: Glem norske ambitioner og lad tele- og elskaberne selv betale for udkantsbredbånd

Til Dagbladet Holstebro Struer understreger direktøren, at projekter hvor anlægsarbejdet er sat i gang, vil blive gennemført.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, der er også Venstre-medlem af byrådet i Lemvig, vil have kortlagt, hvilke landdistrikter, der endnu mangler at få fiber.

»Det er noget af en bombe der er sprængt, men nu må vi diskutere i byrådet, hvordan vi sikrer en udrulning til alle steder,« siger Steffen Damsgaard til avisen.

Hold dig opdateret om it - tilmeld til Version2-nyhedsbrev

Jysk Energi bruger i år over 40 millioner kroner på at lægge internet ind i cirka 2000 husstande. Det svarer til en udgift på op mod 20.000 kroner i gennemsnit for at lægger fiber ind i ét hus.

Elselskabet samarbejder med firmaet Altibox, som leverer internet, og hvor brugerne kan købe tv-pakker og telefoni. Hvor meget Altibox betaler i leje til elselskabet er fortroligt.

Men et godt bud kunne være, at det ikke er over 100 kroner om måneden. Det vil Lars Naur dog ikke bekræfte.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (25)
Jarnis Bertelsen

Grunden til at el-selskaberne også er blevet fiberselskaber, er fordi den ekstra omkostning ved også at lægge en fiber eller et tomrør, når man alligevel skal grave elledninger ned, er minimal (specielt i forhold til at skulle grave fiberen ned separat). Desværre er lovgivningen skruet sammen på en måde, så den nedlagte fiber skal belægges med halvdelen af omkostningen til nedgravning af både elledning og fiber, i stedet for kun at tilskrives meromkostningen.

Hvis det ikke kan betale sig for elselskaberne, at grave udelukkende for at lægge fiber ned, er det markedsvilkårene, og de samme som for andre internetudbydere. I så fald kan en kommune evt. tilbyde et tilskud til den aktør, der vil dække de husstande, der ellers ikke bliver dækket. Det må være en politisk beslutning, om det er værd at investere den slags beløb i udkantsområderne.

Hvis det derimod ikke kan betale sig at trække et tomrør eller en fiber, når man alligevel graver elkabler ned, pga. en ufordelagtig fordelingsnøgle for omkostningerne, så går vi som samfund glip af en enorm gevinst, som vi ikke får samme mulighed for at opnå så billigt, før næste gang, der af en eller anden grund skal graves til en stor del af landets husstande. Det vil være helt hul i hovedet at spilde denne chance.

Personligt så jeg gerne et lovkrav om, at det blev obligatorisk også at lægge i hvert fald et tomrør ved ethvert gravearbejde til en husstand, der ikke havde fiber eller tomrør allerede. Det ville sikre, at en vigtig national infrastruktur blev etableret til en ekstremt gunstig pris.

Meromkostningen kunne dækkes af et statsligt firma, der også ejede tomrørene, og lejede dem ud til markedsvilkår. Dvs. så længe der kun var én udbyder, der ønskede at benytte røret, var der ingen (eller meget lav) pris, så snart, der kom konkurrence ville prisen stige. Andre modeller for udlejning kunne også komme på tale, jeg er ikke religiøs om denne del.

TLDR; Vi bør lovmæssigt sikre at der etableres fiber-infrastruktur, når det er ekstremt gunstigt at gøre dette i forbindelse med andet nødbendigt gravearbejde.

Johnny Olesen

I tilfældet med Jysk Energi har der vidst aldrig været tale om at grave fiber ned sammen med elledninger. Jysk Energi (NOE), tidligere en del af MidtVest-Bredbånd, har gravet fiber ned i de byer, hvor hovedparten af husstandene ville have fiber.

Det betyder, at der i dag ligger fiber i mange mindre landsbyer i Nordvestjylland, hvilket sikkert er fint for disse små byer. Samtidig skal det dog siges, at selve landområderne ikke har set ret meget til fibernettet.

Christian Nobel

Og så er vi tilbage til den fiberfond Niels Zibrandtsen foreslog for snart mange år siden.

Hvis politikerne havde lyttet til ham, i stedet for at lefle for den (ikke fungerende) fri konkurrence, så ville vi have været milevidt længere fremme i dag, uden det havde kostet samfundet nogen penge.

Det gør direkte ondt at se Dong grave elledninger ned i Nordsjælland uden der i det mindste lægges tomrør ned, og TDC har jo besluttet at der ikke skal udrulles en millimeter mere fiber end det de fik forærende af Dong.

Det hele er præget af idioti på et højere plan, udelukkende fordi man mener det er vigtigere at holde sig til nogle mærkelige firkantede principper, end at agere pragmatisk.

Jens Jönsson

Personligt så jeg gerne et lovkrav om, at det blev obligatorisk også at lægge i hvert fald et tomrør ved ethvert gravearbejde til en husstand, der ikke havde fiber eller tomrør allerede. Det ville sikre, at en vigtig national infrastruktur blev etableret til en ekstremt gunstig pris.

Der skal da lægges tomrør ned, selvom det findes i forvejen ?!?!
Alle udbyderne af fiber sidder i dag så hårdt på det, at vi har fået os en del nye monopoler. Vi har haft svært nok ved at slippe af med TDC....

Per Hvid

Jeg syntes det er en god idé at stoppe fiberudbredelsen til private hjem. Jeg er forarget over at elselskaberne har spildt så mange af samfundets penge på fiber til private hjem. Jeg har endnu ikke set nogen business case der kan retfærdiggøre
dette.
Men tomrør er naturligvis en god idé, hvis man alligevel skal grave.

I det hele taget er det tvivlsomt, hvor lang levetid fiberen til hjem har. Dels er optikken / elektronikken dyr dels har glasset begrænset levetid dels har
fiberstandarden skiftet flere gange. Der er allerede i dag mange fiber i Danmark der alvorligt trænger til udskiftning.

Det er utroligt hvor meget data, man kan blive ved med at få gennem parsnoede kobberkabler og grænsen er sikkert ikke nået endnu.

Jeg kan ikke forstå, hvad private hjem skal med 300 Mb/s eller 1 Gb/s og jeg kan slet ikke forstå, hvis samfundet direkte eller indirekte skal finansiere en sådan hastighed.

Marc Munk

Jeg kan ikke forstå, hvad private hjem skal med 300 Mb/s eller 1 Gb/s og jeg kan slet ikke forstå, hvis samfundet direkte eller indirekte skal finansiere en sådan hastighed.

Hvordan kommer du frem til at det er samfundet der direkte eller indirekte finasierer folks fiberforbindelser..?

Hvis jeg ikke tager helt fejl så er der tale om arbejde lavet for penge elselskaberne har taget for meget over tid og alternativet var at give nogle få basører tilbage til de enkelte forbrugere. Alt andet lige vil samfundet få en højere gevist ved at få rullet et fornuftigt netværk ud til forbrugeren.

Baldur Norddahl

I det hele taget er det tvivlsomt, hvor lang levetid fiberen til hjem har. Dels er optikken / elektronikken dyr dels har glasset begrænset levetid dels har
fiberstandarden skiftet flere gange. Der er allerede i dag mange fiber i Danmark der alvorligt trænger til udskiftning.

Du har lov til at mene at vi ikke har brug for højhastighedsinternet, men undlad at opfinde dine egne fakta for at begrunde det.

Lad os tage det med elektronikken først. En 1 Gbit/s optisk transceiver koster idag 9 USD i enkeltstyksalg. Du kan købe en her: http://www.fs.com/1-25gbps-1310nmtx-1550nmrx-bidi-sfp-20km-single-mode-o.... De holder i mange år (har endnu ikke oplevet en der er fejlet). En dims til 50 kr er fuldt ud afskrevet i oprettelsesgebyret.

Vi lejer os ind på fiber som DONG lagde ned, og som nu er ejet af TDC. Både DONG og TDC brugte 100 Mbit/s udstyr på fiberen. DONG brugte udstyr der skulle bruge to fiber (en til at sende og en til at modtage på). Det har TDC opgraderet til udstyr der sender og modtager på samme fiber. Og vi har så igen opgraderet ved at bruge udstyr der kører 1000 Mbit/s. Samme fiber. Eneste udgift ved opgradering er noget elektronik der koster få dollars. Og fordi vi nu sender og modtager på én fiber, så der nu mulighed for at have to uafhængige fiber installationer i hvert hjem.

Og så er der det med levetiden på fiber. Den er estimeret til at være mindst 50 år og mange kilder forventer 100 år. Det er de samme forhold som begrænser levetiden for kobberkabler: metallet eller glasset holder evigt, men det der er udenom kan blive skørt eller blive nedbrudt med tiden. Nu har man et århundredes erfaring med at lave kabler, så man har styr på hvordan det skal laves.

Den optiske fiber er ikke en gammel teknologi. Princippet blev demonstreret i 1961 men det var først i 1988 at det første transatlantiske kabel med single-mode fiber blev taget i brug. Princippet i en singlemode fiber er det samme dengang som nu, men der er en sket mindre optimeringer, som har givet mindre dæmpning og mulighed for større bøjningsradius. Begge dele er dog uden betydning for fiber til slutkunder, dels fordi netværkene jo blev designet efter de begrænsninger som fiberen havde da det blev bygget, og dels fordi dæmpning kun er interessant på meget lange stræk som ikke relevant for et netværk til slutkunder.

Derudover så brugte man en uheldig coating på fiberen i de tidlige fiberkabler, som har vist sig at blive nedbrudt efter 20 år. Dette medfører at fiberen bliver skør og dermed nemmere bliver ødelagt (knækker), hvis den skal håndteres. Hvilken den ikke skal så længe den bliver liggende i jorden. Jeg er iøvrigt ikke bekendt med at nogle af de danske fibernet er berørt af dette problem. Ny fiber har som sagt en levetid på 50-100 år. Jeg har ikke oplevet en eneste fiberforbindelse i DONG fibernettet som udviste nogen målbar forskel til hel ny fiber.

Påstanden om at der er mange fibernet i Danmark der trænger til udskiftning er simpelthen fri fantasi.

Johnny Olesen

Jeg forstår sådan set godt Baldurs arguementer for at det er billigt at opgradere fiberen, men det er etableringsomkostningerne som er og bliver ulempen ved fiber. Det er delen med at grave fiberen ned, som er omkostningsfuld.

Jysk Energi bruger alene i år 40 millioner i år på at grav fiber ned - for samme beløb kunne selskabet dække både Lemvig, Holstebro og Struer kommuner med trådløst bredbånd en 5-6 gange.

Jysk Energi dækker i dag alle de små byer, hvor det har været rentabelt at grave fiber ned, og nu er der kun småbyer og landområder tilbage - samt de store by områder, hvor fiberen skal konkurrerer med kabel-TV og VDSL2 (via fremskudte centraler).

Derfor er Jysk Energi kommet til den logiske konklusion, at de ikke kan grave mere fiber ned, hvis det skal være bare nogenlunde rentabelt - SIKKE EN OVERRASKELSE!

I de tre kommuner er det oplagt at levere trådløst fast bredbånd - det gør Vestjyllands.net og Airnet allerede i visse dele af kommunerne.

Hvis Jysk Energi skal grave fiber ud til alle små byer og bønderne på landet, så koster det 15-20.000 kroner per husstand. Hvis Jysk Energi (eller andre) derimod oprettede et trådløst netværk, så taler vi om en investering omkring 2000-3000 kroner per husstand.

Ja, fiberen har næsten uendelig kapacitet, men bondemand Bo har ikke brug for uendelige kapacitet - han har brug for en fornuftig hastighed til en pris som han kan betale. I dag leverer f.eks. Airnet en 80/50 Mbit/s forbindelse til 199 kroner i to af de tre kommuner, og det er fuldt ud teknisk muligt, at leverer langt højere hastigheder med det nyeste udstyr på markedet.

Desværre dækker Airnet ikke alle landområderne i de tre kommuner, men med en investering på blot 1/10 del af, hvad Jysk Energi formøbler på at grave fiber ned i år, vil et selskab som Airnet kunne dække rigtig mange af de landområder, som nu bliver snydt for fiber. Tankevækkende...

Baldur Norddahl

Jo men til gengæld kan investering i fiber afskrives over meget længere tid.

Erhvervsstyrelsen har fastsat en fiberleje på cirka 80 kr/måned i det tidligere DONG fibernet. Det betyder at regnedrengene er nået frem til at TDCs udgifter inklusiv finansiering plus 10% fortjeneste er 80 kr/måned.

Det handler ikke kun om hastighed. Fiber er også meget stabilt og er nemt at installere. En trådløs installation kan kræve master eller synlige antennebokse, monteret på huset. Det kræver håndværkere der skal sendes ud og blive enige med husejer om en løsning. Der opstår nabostrider når et træ 10 år senere er blevet for højt og skygger for signalet. Det kræver meget support når signalet falder ud, og man skal finde frem til at føromtalte træ er årsagen.

Alt det kan man undgå med en infrastruktur der er gravet ned.

Det store problem er at finde en pengekasse til langsigtede investeringer og bagefter at sikre konkurrence, så at ny infrastruktur ikke blot bliver til nye monopoler.

Et andet problem er at det simpelthen ikke koster det samme at grave fiber til kunder der bor spredt i forhold til villaområder i storbyer. Det ser vi specielt ved bolignet, hvor man udnytter at folk bor ekstremt tæt i lejligheder, hvilket giver mulighed for net til en meget billig pris. Det er et problem hvis man forventer at alle skal betale det samme.

Johnny Olesen

Jo men til gengæld kan investering i fiber afskrives over meget længere tid.

Jo jo, man kan afskrive fiberen over længere tid, men det hænger bare ikke sammen ude på landet selv med en lang afskrivningstid. I storbyen og der større landsbyer er det måske rentabelt, men vi kan lige så godt se i øjnene, at 20% af de danske husstande ikke får fiber eller anden kablet højhastighedsinternet på markedsvilkår.

En WISP kan med en investering på f.eks. 2000-2500 kroner per husstand hente investeringen hjem på 18 måneder, hvor en investering i fiber koster mindst 20.000 kroner per husstand.
I det lange løb er fiberen billigere rent driftsmæssig, da de trådløse forbindelser løbende skal opgraderes med nyt og hurtigere udstyr, men hvis man skal låne pengene i banken, så dækker de sparede omkostninger til renter mere end rigeligt den løbende udskiftning af udstyr.

For et par dage siden præsenterede Ubuquiti Networks deres nyeste udstyr - en optagelse af hele præsentationen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=lNasPo7QP6s
I præsentationen faldt der et par vise ord, som frit oversat og frit fra hukommelsen lyder noget lignende sådan her: "Mange taler om at skaffe internet til alle dem, der er offline. Der tales om droner, balloner og satellitter. Ubiquiti leverer hver dag udstyr, som rent faktisk skaffer folk internet her og nu".

En trådløs installation kan kræve master eller synlige antennebokse, monteret på huset. Det kræver håndværkere der skal sendes ud og blive enige med husejer om en løsning. Der opstår nabostrider når et træ 10 år senere er blevet for højt og skygger for signalet. Det kræver meget support når signalet falder ud, og man skal finde frem til at føromtalte træ er årsagen.

Selvom dine indvendinger er helt valide, så mener jeg altså ikke, man skal gøre problemet større end det er. Hvis valget står mellem højhastighedsinternet via "en 25 cm parabol" på endegavlen af stuehuset eller nøjes med en 2 MBit/s xDSL fra TDC, så spiller WAF altså ikke ind i regnestykket.

Det kræver helt sikkert mere support ude hos slutkunden, men hvad koster det ikke, når et fiberkabel bliver gravet over? Så kan man altså ikke altid nøjes med at sende en tekniker ud til slutkunden i en times tid for at fikse problemet, når der skal graves ned til de ødelagte kabler og fiberen derefter skal repareres.

Baldur Norddahl

Jeg vil ikke tale trådløst internet ned. Det har sin plads. Og jeg vil ikke hævde at fiber til alle er rentabelt. Jeg synes tværtimod at jeg gentagne gange har gjort opmærksom på at det er det ikke.

Men nogle gange er det ønskværdigt selvom det ikke er rentabelt. Hvis de mange betaler et par kroner ekstra, så kan man måske omfordele ressourcer, så at dem der tilfældigvis bor et lidt uheldigt sted, alligevel kan få lov til at komme med.

Men jeg går ikke ind for at vi skal betale for at landmanden får foræret en fiber til gården for 1499 kr i oprettelse inklusiv 5 km gravearbejde. Det vil være absurd.

Modsat kan jeg se at hvis en kommune ønsker at beskytte de små bysamfund, så kan der være en interesse i at fiberinternet skal substitueres til mindre landsbyer, hvor det ellers ikke er rentabelt. Folk har ikke brug for endnu en undskyldning for at flytte derfra.

Jeg kan se en hybrid løsning, hvor landsbyen har fiber, men denne fiber forsynes med en trådløst backhaul. Det kan fungere godt nok. Det kræver så bare at kommunerne holder op med at se mastepositioner som en malkeko, for så falder projektet.

PS. Fiberkabler der bliver gravet over koster som regel intet. Det er skadevolders forsikring der betaler. Da man altid skal have gravetilladelse for at udføre gravearbejde i Danmark, så er det sjældent et problem at finde den skyldige.

Johnny Olesen

Men nogle gange er det ønskværdigt selvom det ikke er rentabelt. Hvis de mange betaler et par kroner ekstra, så kan man måske omfordele ressourcer, så at dem der tilfældigvis bor et lidt uheldigt sted, alligevel kan få lov til at komme med.

Men jeg går ikke ind for at vi skal betale for at landmanden får foræret en fiber til gården for 1499 kr i oprettelse inklusiv 5 km gravearbejde. Det vil være absurd.

Selvfølgelig skal folk på landet have lov til at komme med, men hvorfor pokker skal landmanden have samme hastigheder og muligheder, som dem i storbyen? Dem i storbyen har jo heller ikke krav på samme luftkvalitet, flotte udsigt og rige dyreliv, som dem på landet.

Hvis vi taler om basal internetadgang til alle danskere, så stemmer jeg helt klart for, men det kan ikke være samfundets opgave, at skaffe fiber til Jens Jensens bondgård, hvis Jens Jensen allerede kan få fast trådløst fra 2-3 selskaber (hvilket er situationen i det meste af Danmark lige pt.).

Hvis man vælger at bosætte sig på landet eller midt i skoven, så må man leve med, at man skal have sin egen brøndboring, sin egen septiktank, at der er langt til skolen, hospitalet og nærmeste Bilka - og man må leve med, at man "kun" kan få hurtig fast trådløst bredbånd fra TDC, Telia eller Net-1 eller leve med en ustabil 2 Mbit/s ADSL2 forbindelse fra TDC.

Modsat kan jeg se at hvis en kommune ønsker at beskytte de små bysamfund, så kan der være en interesse i at fiberinternet skal substitueres til mindre landsbyer, hvor det ellers ikke er rentabelt. Folk har ikke brug for endnu en undskyldning for at flytte derfra.

Jeg kan godt følge rationalet, men sådan fungerer det ikke ude i virkeligheden. I artiklen nævnes Lemvig, Struer og Holstebro kommuner. Alle "vinder" landsbyer har i dag fået fiber i de tre nævnte kommuner, mens de landsbyer, som kan betegnes som taber landsbyer ikke har fået fiber.

De velfungerende landsbyer, hvor man har stået sammen om at redde skolen, fritidslivet, købmanden osv. de har fået fiber i Lemvig, Struer og Holstebro kommuner. Det hører altså med til historien, og manglende fiber skal ikke være en dårlig undskyldning for manglende udvikling i landområderne. Og det skriver jeg altså selvom jeg skal være den første til at klage mig over centraliseringen, og den skævvridning Danmark i øjeblikket oplever.

Jeg kan se en hybrid løsning, hvor landsbyen har fiber, men denne fiber forsynes med en trådløst backhaul. Det kan fungere godt nok. Det kræver så bare at kommunerne holder op med at se mastepositioner som en malkeko, for så falder projektet.

Sådan fungerer det sådan set allerede i dag. Der ligger fiber i de fleste små byer, da der mange gange er en mobilmast - selv i helt små byer med ned til 100 husstande.

Kommunerne skal holde op med at se mastepositionerne som en malkeko, men de skal altså heller ikke komme til Christiansborg med huen i hånden, når der er lokale virksomheder, som kan løse problemstillingen relativt let.

I de tre omtalte kommuner er det fuldt ud muligt, at få en WISP til at dække alle landområder. Det kræver som minimum 20-25 sites per kommune, men modsat de traditionelle teleselskaber, så koster det udstyr en WISP benytter under en femtedel.

Hvis politikerne i de tre kommuner virkelig ønsker det bedste for deres indbyggere, så greb de knoglen og ringede til Airnet, og spurgte hvad der skal til for at få dem til at udvide netværket til de dele af kommunerne, hvor de i dag ikke dækker.

Sjovt nok er situationen næsten den samme på f.eks. Langeland, hvor politikerne også klager over manglende fiber, men helt glemmer Skywire, som rent faktisk investerer penge på øen, og dækker flere og flere områder på øen med højhastigheds internet.

PS. Fiberkabler der bliver gravet over koster som regel intet. Det er skadevolders forsikring der betaler. Da man altid skal have gravetilladelse for at udføre gravearbejde i Danmark, så er det sjældent et problem at finde den skyldige.

Det er korrekt, men hvor mange kunder rammes ikke på én gang? Man skal jo have et beredskab stående klar til at rykke ud og arbejde indtil skaden er udbedret. Når et fiberkabel bliver gravet over, så tælles antallet af ramte kunder jo ikke på én hånd, som når en sektor går ned hos en WISP.

Baldur Norddahl

Det er korrekt, men hvor mange kunder rammes ikke på én gang? Man skal jo have et beredskab stående klar til at rykke ud og arbejde indtil skaden er udbedret. Når et fiberkabel bliver gravet over, så tælles antallet af ramte kunder jo ikke på én hånd, som når en sektor går ned hos en WISP.

Jeg ved det ikke for jeg har aldrig oplevet det. Overgravede fiberkabler er en relativ sjælden ting. Backbonen er redundant, så hvis en af dé kabler bliver gravet over, så kører trafikken bare den anden vej rundt. Så det er faktisk kun på det sidste stykke ud til kunden, hvor der ikke er redundans, og hvor det kun berører få kunder.

Der var en meget publiceret sag med YouSee hvor et større antal kunder var uden net og TV i flere dage. Men den var netop i medierne fordi det ikke er almindeligt. Og man kan sige at YouSee i det tilfælde har forsømt at lave redundans for et så stort antal kunder.

Jeg kan sige at det største antal kunder vi kan risikere lukker ned på én fiberovergravning pt. er omkring 50.

TDC har tilfældigvis et døgnberedskab, men jeg vil sige at til privatkunder er det unødvendigt. Det sker sjældent (årtier imellem en kunde kan forvente at opleve det) og folk kan godt leve til næste arbejdsdag med at få det fikset. Vi sælger udvidet servicekontrakter, men der er meget begrænset interesse for det hos private.

Kristian Klausen

Hvis jeg ikke tager helt fejl så er der tale om arbejde lavet for penge elselskaberne har taget for meget over tid og alternativet var at give nogle få basører tilbage til de enkelte forbrugere.


Der hvor jeg bor var det kun 18,1% af strømmen sidste år der var til boliger. Så jeg kan kun erklære mig enig i at fiber var det bedste valg, hvis alternativet var at dele pengene lige ud.

Jørgen L. Sørensen

hvis Jens Jensen allerede kan få fast trådløst fra 2-3 selskaber (hvilket er situationen i det meste af Danmark lige pt.)

Javist, men der er stadig en del steder hvor man ikke engang kan få en enkelt lille bitte trådløs forbindelse. F. eks har området mellem Hee og Hover været umulig med hensyn til trådløst. Ved dog ikke om det er blevet bedre de sidste par år.

Lars F. Jensen

Ved dog ikke om det er blevet bedre de sidste par år.

"... de sidste par år..." Det er jo som at henvise til om ikke den mørke middelalder, men dog bogstaveligt flere generationer bagud.

Gamle informationer eller informationer uden nøjagtige data og hvor, hvornår, selskab, mobilenhed, 2G/3G eller 4G er uden værdi og er egentligt blot rygtespredning.

Der er kommet både 3G/UTMS900 og NET-1 LTE/450 og vigtigst godt dækkende 4G/LTE800.
Det kunne se ud som om TDCs net var klart det bedste i det omtalte område.

Skal man anvende mobile net/ trådløse forbindelser som erstatning for en fast forbindelse, så skal man naturligvis anvende det net, som har den ønskede dækning hvor nettet skal anvendes.

Lars :)

Johnny Olesen

Javist, men der er stadig en del steder hvor man ikke engang kan få en enkelt lille bitte trådløs forbindelse. F. eks har området mellem Hee og Hover været umulig med hensyn til trådløst. Ved dog ikke om det er blevet bedre de sidste par år.

Det går fint efter TDC opsatte en mast på Lyngsmosevej 1 ,6971 Spjald, som en del af deres dækningskrav til 800 MHz licensen. Og TT-netværket har opsat LTE800 og UMTS900 sendere i området (blandt andet i Hee). Mig bekendt er der ikke længere nævneværdige problemer i området.

En lille anekdote: For at råbe politikerne op omkring den dårlige mobildækning havde DR P4 Midt og vest sidste år en del indslag om den dårlige mobildækning i blandet andet Hover (det var før TDC satte masten op og før TT-netværket udvidede med UMTS900 i området).

Journalisten fra DR P4 MidtVest talte med en meget utilfreds dame i Hover, som klagede over den dårlige indendørs mobildækning på sin iPhone 4, og der var ikke det som der ikke var galt. Interviewet gik fint, og da interviewet var færdigt kunne journalisten - helt uden ironi - fortælle at hele interviewet var gennemført over en Nokia mobiltelefon indendørs i damens hus.

Jeg skreg af grin, da jeg hørte det interview i radioen... Jo, der VAR skam problemer i Hover med mobildækningen, men folks valg af mobiltelefon spiller altså også ind ligesom det på daværende tidspunkt allerede var klart, at TDC var nød til at sætte en mast op i området for at opfylde sine dækningskrav. Den del vidste journalisten dog ikke noget om, for det fortale han ikke lytterne, men sådan er DRs journalistisk niveau.

Johnny Olesen

Det er ellers meget normalt i debatter om dette emne, at henvise til andre tider end nutiden. Men du har da ret i, at en omtale af fortiden er lidt utraditionelt.

Der henvises ofte til fremtiden i disse debatter, for det er nu engang der de fleste af os skal leve. Hvad der er sket i fortiden er ikke særlig relevant, når vi nogenlunde ved, hvad der sker i nærmeste fremtid.

Hvis man går tilbage til omkring 2012, så er jeg sikker på at også Peter Stricker har deltaget i et par debatter med undertegnede, hvor en yngre udgave af undertegnede påstod, at vi i Danmark i år 2016 ville opleve markant bedre 4G mobilnetværk, som var i stand til at kunne levere hastigheder på over 100 Mbit/s til bønderne ude på landet.

Jeg må beklage og trække i land. Jeg tog dengang fejl, da bønderne allerede i starten af 2015 kunne få mobilt bredbånd med rasende hastigheder på over 100 Mbit/s, og der er en reel risiko for at hastigheden via mobilt bredbånd til bønderne nærmere risikerer at komme op over 200 Mbit/s i løbet af 2016.

Jørgen L. Sørensen

Det går fint efter TDC opsatte en mast på Lyngsmosevej 1 ,6971 Spjald, som en del af deres dækningskrav til 800 MHz licensen. Og TT-netværket har opsat LTE800 og UMTS900 sendere i området (blandt andet i Hee). Mig bekendt er der ikke længere nævneværdige problemer i området.

Lyder godt - så kan det være min onkel kan få bredbånd :-)

De fleste erfaringer gøres nu engang i mest i fortiden, og lidt i nutiden --- og hans erfaringer var dårlige efter at have et par forskellige trådløse folk ude som helt bestemt mente de kunne give dækning (han bor ikke i en lavning), men de måtte give op selv om de flyttede antenne rundt og målte og målte.

Mobildækningen var også ringe, men det lykkedes dog at få en bette hul igennem til han pc når donglen var hængt op det rette sted i huset.

Johnny Olesen

Lyder godt - så kan det være min onkel kan få bredbånd :-)

De fleste erfaringer gøres nu engang i mest i fortiden, og lidt i nutiden --- og hans erfaringer var dårlige efter at have et par forskellige trådløse folk ude som helt bestemt mente de kunne give dækning (han bor ikke i en lavning), men de måtte give op selv om de flyttede antenne rundt og målte og målte.

Mobildækningen var også ringe, men det lykkedes dog at få en bette hul igennem til han pc når donglen var hængt op det rette sted i huset.

Se Jørgen, det er allerede her, det går galt- en USB dongle hængt oppe indendørs i huset.

Når du alligevel skal til at hjælpe din onkel, så sørg for at købe noget udstyr, som er beregnet til formålet. En retningsbestemt udendørsantenne og en router til indendørsbrug er et must.

F.eks. har Bedresignal.dk flere starter-kits på lager. F.eks. en Huawei E5186 med XPOL retningsbestemtantenne til 3499 kroner.

I det omtalte område er det TDC, som man bør benytte til mobilt bredbånd, hvis man vil have optimal dækning. TT-netværket (Telia/Telenor) kan være et alternativ - teleselskabet 3 vil være et dårligt valg i området.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017