Slyngelstat stjæler 24.000 filer i Pentagon

3 kommentarer.  Hop til debatten
Det amerikanske forsvarsministerium indrømmer nu, at en såkaldt slyngelstat i marts måned havde held til at liste 24.000 filer ud af Pentagons servere.
15. juli 2011 kl. 09:06
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det amerikanske forsvarsministerium vil ikke afsløre hvilken stat, der i marts måned havde held med at bryde ind i serverne i Pentagon og stjæle 24.000 filer, men Pentagon indrømmer nu at angrebet har fundet sted.

Men selv om Pentagon ikke vil navngive slyngelstaten, er det ikke ensbetydende med, at Pentagon famler i blinde. Ifølge viceforsvarsminister William Lynn har Pentagon en meget klar fornemmelse af, hvor de indtrængende kom fra. Men selv om mistanken mod de indtrængende er, at de kommer fra et bestemt land, advarer viceforsvarsministeren også om, at et cyberangreb også kan komme fra terrorister.

»Hvis en terrorgruppe erhverver skadelige eller ødelæggende it-værktøjer, er vi nødt til at antage, at de vil angribe uden tøven,« oplyser William Lynn.

Filerne, der er listet ud af serverne, kommer fra et netværk af industriforetagender i den amerikanske forsvarsindustri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pentagon har på det seneste strammet deres it-sikkerhedsprocedurer og har etableret egen afdeling til gennemførelse af og forsvar mod cyberangreb. Pentagon har ligeledes optrappet vurderingen af et cyberangreb til at være at betragte som en krigshandling med de regler, der gælder for modsvar.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
16. juli 2011 kl. 13:33

I stort set alle andre medier kan man læse at det var et privat firma, en leverandør til det amerikanske forsvar der fik stjålet 24.000 filer, og ikke Pentagon.

Den officielle udtalelse: "William Lynn, the US deputy secretary of defence, said the data was taken from the computers of a corporate defence contractor" bliver f.eks. i TV2 udlagt korrekt som "En leverandør til det amerikanske militær fik i marts stjålet 24.000 filer i et af de største it-angreb på en leverandør til Pentagon nogensinde."

Også det med slyngelstat er noget der er opfundet for at pynte på (u)troværdigheden. Den officielle version er at det er en fremmed efterretningstjeneste, og dermed en fremmed stat der står bag. I amerikansk politik betyder slyngelstat nogle helt konkrete lande.

Version2 vil levere uafhængig information af høj faglig kvalitet skriver Version2 selv. I dette tilfælde er det vist nærmere information af højst tilfældig kvalitet. Må vi få en korrektion, tak.

3
17. juli 2011 kl. 14:40

Det er kineserne som har en uddannelses institution hvor de studerende øver sig i at bryde ind i sikkerheds systemer. Filerne er beskrivelser af reservedele. Med mindre at de har nogle amerikanske våben så kan de ikke bruge filerne til noget.

1
15. juli 2011 kl. 13:38

Gad vide om de kører Windows?

Også, hvem har stået bag langt den største hacking af amerikanske firmaer indtil vidre?