Slut med Winamp

Den amerikanske mediegigant AOL lukker for officielle downloads af den klassiske Winamp medieafspiller den 20. december. Tidligere ansatte giver AOL skylden for Winamps kollaps.

Sidste udkald, hvis man skal nå at have sig en original kopi af den tidligere så populære musikafspiller Winamp. AOL, der ejer den klassiske afspiller, lukker nemlig for adgang til winamp.com og dermed for yderligere downloads, skriver Ars Technica.

»Winamp.com og associerede web services vil ikke længere være tilgængelig efter den 20. december 2013. I forlængelse heraf vil Winamp Media player ikke længere være tilgængelige til download. (...) Tak for støtten over de sidste 15 år,« lyder den officielle melding ifølge Ars Technica.

På trods af adskillige års forspring må Winamp se sig slået af banen af større konkurrenter som for eksempel iTunes. Det billede kunne dog have set helt anderledes ud, mener en tidligere direktør.

»Der er ingen grund til, at Winamp ikke kunne have været i den position, som iTunes er i idag. Det skulle da lige være for adskillige lag af dårlig ledelse fra AOL’s side fra starten,« sagde Rob Lord, som var den første ansatte og direktør for Winamp, til Ars Technica tilbage i 2012.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Anders Juul

Det synes jeg egentligt er ærgerligt. Som hverken ejer af en iPod eller bruger af iTunes har jeg haft meget glæde af Winamp som mit musikbibliotek og overførsel til min MP3-afspiller.

  • 4
  • 0
#6 Sebbe Selvig

Winamp holder 100%, heldigvis nuker de ikke alle installationer, så man kan jo blive ved med at bruge den (indtil OS og hardware bliver for nyt).

Bruger selv Winamp meget sjældent efter jeg rykkede over på streaming tjenesterne. Men har da stadig min samling på 10.000 mp3 som Winamp styrer med hård hånd!

  • 2
  • 0
#7 Claus Jacobsen

playliste delen er så afgjort det der skilte fårene fra lamaerne dengang. Jeg var med på vognen siden justin frankel lavede winamp 1.02 tror jeg, men foobar er nu fuldt ud på højde med winamp.

Til gengæld må jeg så erkende at jeg primært er kravlet på itunes til lydafspilning, men det er nu mest af alt fordi der er nogle æble-baserede enheder i huset. Og kun en enkelt win-desktop på kontoret. og der hører jeg ikke så meget musik.(ok forsøger at undgå at være der alt for meget :-) )

  • 1
  • 0
#10 Kristian Dalgård

Det er trist for Winamp-community'et, men det kunne aldrig være blevet et iTunes - det er simpelthen for grimt for de flestes smag. Foobar2000 er efter min mening et fantastisk stykke software, der udkonkurrerer Winamp på alle punkter.

Men problemet er, at kontrollen over alle tre programmer ikke er i hænderne på brugerne. De er alle closed source. Det ser heldigvis ud til, at fremtiden i ret høj grad tilhører open source, så problemet bliver mindre. Men hvis AOL tog deres sociale ansvar seriøst, ville de frigive kildekoden til Winamp, så andre kunne bygge videre.

  • 1
  • 0
#11 Michael Svendsen

Jeg syntes Winamp ødelagde det for sig selv, for mange år siden. Winamp var en af de programmer, som havde en række crapware, de tailgatede. Winamp ville, at de overtog alle extentions som de overhovedet kunne få fat i. På et tidspunkt kom der alternativer som f.eks. VLC, og siden er jeg gået i en bue uden om Winamp.

Jeg er ikke klar over om det har ændret sig siden, for jeg opgav at afprøve winamp siden.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere