Slut med mobilt e-bøvl

Universel smtp-løsning gør det lettere af afsende "rigtige" e-mails, når man er væk fra kontoret eller hjemmets e-mailopsætninger.

Smtp.dk er en nystartet dansk virksomhed, der har lanceret et enkelt nicheprodukt, der henvender sig til alle rejsende internetbrugere, der har behov for at sende e-mail.

Alle kender problemet med, at det er nemt at modtage e-mail, mens man rejser, men ofte svært at sende, da mange udbydere har lukket for port 25, der bruges til smtp-trafik. Og hvis porten endelig er åben, vil ens almindelige smtp-server i langt de fleste tilfælde alligevel ikke acceptere forbindelsen.

Med servicen fra smtp.dk er det muligt at sende e-mail, uanset hvor i verden man befinder sig. Det sker ved at sende mail via smtp.dks smtp-server, der kan anvende enten port 25, eller port 587, hvis port 25 er blokeret.

Lige nu tilbyder smtp.dk sin service til mindre virksomheder og private i Danmark.

»Vi har set stor efterspørgsel fra især mindre virksomheder, der ikke har forkromede Exchange-løsninger, men alligevel har rejsende medarbejdere. Om et par uger lancerer vi også servicen på engelsk, således at vi kan nå ud til et større publikum«, siger Hans Jul Larsen fra smtp.dk til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Lønskov Luther

Jeg syntes det er lidt underligt at det er nødvendigt med sådan en service, men det er måske nok et stort problem for mange små firmaer der ikke har nogen med forstand på mailservere (og som selv driver deres mail).

Som jeg ser det er det eneste smtp.dk gør er, at tilbyde at man kan sende via deres smtp server med behørig authentication.

Jeg har ganske vidst fint muligheden for dette via min normale mail/webhotel ved anvendelse af TLS eller SSL og der må jeg sende ligeså mange mails uden at betale ekstra for det.

  • 0
  • 0
Bjarke Sørensen

De fleste burde understøtte POP before SMTP, men derudover undrer det mig at de, proffessionelle folk som Smtp.dk henvender sig til ikke har ordentlige email-løsninger som tillader at de kan arbejde mobilt og uafhængigt at Internetudbydere og tredjepartsprodukter :-(

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere