Slut med målrettede reklamer i din Gmail

Senere på året vil Googles 1,2 milliarder brugere af Gmail ikke længere få reklamer, der er fundet ud fra ord i mails, der skrives eller modtages.

Førhen har Google scannet mails for buzzwords, og der er dernæst dukket reklamer op i højre side af skærmen. Reklamer, som passer til de ord, der står i din mail. Men det er slut nu, oplyser Googles ansvarlige for cloud computing, Diane Greene.

Læs også: Google fjerner oplysninger om din helbredstilstand fra søgeresultaterne

Google dropper nemlig senere på året den type måde at målrette reklamer, du ellers plejer at få i din Gmail, der er relateret til de ting, du skriver.

I stedet går Google over til, at reklamerne bliver personaliserede på samme måde som Google målretter resten af deres reklamer. Her er de baseret på brugerindstillinger, skriver Diane Greene.

Læs også: Chrome vil filtrere reklamer automatisk

Googles gratis email-service Gmail har på nuværende tidspunkt ca. 1,2 milliarder brugere. Derudover er der over 3 millioner betalende virksomheder, som benytter G Suite, hvortil der er tilknyttet Gmail.

Artiklen er rettet for antallet af virksomheder, der bruger G Suite

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere