Slut med kontokig uden 2-faktor i Bankdatas netbank

EU's bankdirektiv bevirker, at det nu også er nødvendigt at bruge nøglekortet eller app'en for at logge på den netbankløsning, Bankdata leverer til flere banker.

Fremover skal kunder hos blandt andet Sydbank finde nøglekortet eller NemID-app frem, når de logger på netbanken.

Tidligere har det været nok med brugernavn og adgangskode i forbindelse med login, der altså har kunnet foregå uden 2-faktor-delen af NemID - den del som ellers udgør en væsentlig del af sikkerheden i den nationale logon-løsning. Dog skulle nøglekortet f.eks. fiskes frem ved overførsel af penge til andres konti.

Læs også: 'giraf1' uden nøglekort er godt nok til netbanken

Men på grund af EU's bankdirektiv, PSD2, så er Bankdata, der leverer netbank til blandt andet Sydbank og flere andre banker, nu tvunget til at kræve, at der bliver anvendt 2-faktor allerede ved login.

»De nye krav i PSD2 lovgivningen betyder, at der nu også er 2-faktor login for at se sin konto. Det er sikkerhedsmæssigt en lille stramning i forhold til tidligere, som Bankdata er i gang med at rulle ud,« oplyser pressekontakt ved Bankdata Annette Ernst Lüdeking i en mail.

Bankdata forventer, at ændringerne er rullet endeligt ud, når PSD2-kravet træder i kraft 14. september. Altså i morgen, lørdag.

Brugervenlighed

Når Bankdata indtil nu har kørt med 1-faktor som standard ved login handler det om brugervenlighed, fremgår det af svaret fra pressekontakten.

»Vi har vurderet, at det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at prioritere hensynet til bankkunderne, der ønsker at det skal være nemt at se sine egne kontooplysninger,« oplyser Annette Ernst Lüdeking og tilføjer:

»Det betyder, at der indtil nu har været 1-faktor login for at se sin konto. Det skal dog nævnes, at det hele tiden har været muligt for kunden at ændre fra 1. faktor til 2. faktor, hvis de ønskede det.«

Version2 har flere gange tidligere været omkring Bankdatas - alt andet lige - usædvanlige implementering af login med NemID, hvor 2-faktor ikke har skullet anvendes som standard ved login. Men det er altså slut nu.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Nielsen

Version2 har flere gange tidligere været omkring Bankdatas - alt andet lige - usædvanlige implementering af login med NemID, hvor 2-faktor ikke har skullet anvendes som standard ved login. Men det er altså slut nu.

Så usædvanligt er det heller ikke. Det fungerer på fuldstændig samme måde i BEC netbank.

  • 2
  • 0
Henning Wangerin

»Det betyder, at der indtil nu har været 1-faktor login for at se sin konto. Det skal dog nævnes, at det hele tiden har været muligt for kunden at ændre fra 1. faktor til 2. faktor, hvis de ønskede det.«

Har det det?

Man har kunnet vælge at indatste 2-faktor ved login in stedet for senere ved 1. overførsel.

Man har IKKE kunne vælge at der SKAL bruges 2-faktor for overhovedet at komme ind. Jeg har gentagende gange brokket mig til både Sydbank og JyskeBank at det ikke var muligt at kræve 2-faktor for at komme ind.

/Henning

  • 1
  • 0
Niels Madsen

Til at begynde med havde bankerne jeg brugte to-faktor login med NemID kortet, men afskaffede det inden for et par år, og jeg har ved gud ikke fundet nogen måde at slå det til igen, selv om jeg ledte.

Jeg er ret overbevist om at det var for at spare NETS for Porto ved fremsendelse af nye nøglekort. -Men tak til EU for at øge forbrugernes sikkerhed på dette område.

  • 0
  • 1
Uffe Kousgaard

Jeg logger også ind hos Nordea uden at skulle bruge en kode fra nøglekortet (jeg har kun konto-kig adgang).

Hos Nykredit kan jeg vælge om, det skal være med eller uden nøglekort.

Hvis hver eneste konto-kig kræver en kode fra nøglekortet, så vil forbruget af koder eksplodere.

  • 0
  • 1
René Larsen

Nordea har begge login muligheder - også i dag efter den nye lov er trådt i kræft - det bliver spændende at se hvor lang tid der gør, før de får ændret det.

Standard er dog 2FA, og man kan så i højre menu under "Log på" vælge "Konto-kik".

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere