Slettede Sharepoint-data genopstår lettere fra graven i 2010

I dag kan det være et mareridt at gendanne data, som er blevet slettet i Sharepoint. I 2010-versionen bliver det muligt at gendanne en liste endda uden at skulle mounte en backup af databasen.

LAS VEGAS: For en it-administrator med ansvar for en stor Sharepoint-installation er måske det største mareridtsscenarie at skulle gendanne en fil, som en bruger er kommet til at slette. Det er i dag en kompliceret proces, som Microsoft nu vil gøre lettere i Sharepoint 2010.

»Den feature kan være hele prisen værd for at opgradere,« siger Shane Young, ejer af konsulentfirmaet Sharepoint911.

I dag kan du kun gendanne en hel database, og det betyder, at alle data, som er lagt ind i systemet siden den backup, du vil bruge til restore, blev lavet, bliver mistet.

Derfor er løsningen i dag, at du har en sekundær farm med en identisk Sharepoint-opsætning, hvor du kan mounte din database-backup og derfra trække det dokument ud, som du skal gendanne.

I Sharepoint 2010 bliver det muligt at gendanne en enkelt liste fra en backup af databasen, uden det er nødvendigt at mounte databasen. Dermed vil det ikke længere være nødvendigt at have en sekundær farm for at kunne lave restore.

Microsoft understøtter dog endnu ikke selv, at man kan trække et enkelt objekt ud fra sin backup, men kun en hel liste.

Derfor bør man ifølge Shane Young sørge for at holde stramme tøjler med, hvad der rent faktisk havner i databasen i første omgang. Mange dokumenter bliver lagt ind i Sharepoint, uden der reelt er behov for, at de ligger i en database i stedet for på en almindelig filserver, hvor det er nemmere og billigere at lave backup og restore.

»Jeg havde en kunde, hvor it-chefen havde lagt 100 gigabyte med musik ind i databasen,« fortæller Shane Young og fortsætter med en anden skræmmehistorie:

»Jeg havde en anden kunde, som havde sagt til personaleafdelingen, at de skulle lægge deres dokumenter ind i Sharepoint. It-afdelingen tænkte, at det skulle være personalepolitikker og den slags, men HR-afdelingen kopierede alt fra deres fælles fildrev ind i Sharepoint. Det fik databasen til at vokse fra 20 gigabyte til 310 gigabyte fra den ene dag til den anden.«

Det medførte et reelt denial-of-service, fordi Sharepoint-løsningen var sat op med en site collection som betød, at SQL Server-databasen låste en tabel for udføre en operation, som var følsom for, om der blev skrevet til tabellen imens. Med den enorme database var en regel, som før fungerede fint nu skyld i, at tabellen var utilgængelig i to timer.

En alt for stor database giver også i sig selv problemer, når det gælder backup og restore.

»Hvor mange kan sige, at de kan gendanne en database på 310 gigabyte inden for den tidsramme, som er sat i deres service level agreement?« siger Shane Young.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
Anonym

I dag kan det være et mareridt at gendanne data, som er blevet slettet i Sharepoint

»Den feature kan være hele prisen værd for at opgradere,« siger Shane Young, ejer af konsulentfirmaet Sharepoint911.

I dag kan du kun gendanne en hel database, og det betyder, at alle data, som er lagt ind i systemet siden den backup, du vil bruge til restore, blev lavet, bliver mistet.

Er den nuværende version af Sharepoint kun i Beta ?

Anders Gregersen

De fleste værktøjer til reetablering af enkelt elementer i Sharepoint gør det direkte i databasen (helt usupporteret af Microsoft) og man risikere derved at stå med et problem, hvor man ikke kan få hjælp fra Microsoft hvis der går noget galt. For nogle forretninger er det vigtigt at kunne reetablere på en supporteret måde, for andre er det mindre vigtigt.
Dette er selvfølgelig kun aktuelt hvis papirkurven i Sharepoint ikke kan redde det og der er en del handlinger som ikke kan afhjælpes med papirkurven.
Jeg syntes at det er et stort skridt frem at man ikke skal have en ekstra Sharepoint farm for at reetablere slettede elementer. Jeg kender iøvrigt kun et godkendt produkt til reetablering af delelementer i Sharepoint og det er sjovt nok Microsofts eget.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017