Sletning af domæner på Google Apps hænger stadig i limbo efter to måneder

Google lukkede i begyndelsen af januar for automatisk sletning af domæner på Google Apps. Nu hober de manuelle support-forespørgsler sig op.

Google Apps-kunder har i to måneder ikke selv kunnet slette et domæne, der er tilknyttet Google Apps, hvis de eksempelvis ville lave domænet om til et alias for et andet domæne. Det skriver Infoworld.

Google lukkede for funktionen i januar på grund af et ikke nærmere specificeret relateret problem.

Det betød, at en Google Apps-administrator ikke længere selv kan slette domæner, men skal have Google til manuelt at slette dem. Den proces kan ifølge Google tage op til to uger.

Læs også: Ustabil stavekontrol plager danske Google Docs-brugere

Knap to måneder senere har Google endnu ikke opdateret den oprindelige tråd på Google Apps-supportforummet med en opdatering på, hvornår brugerne kan forvente, at den automatiske funktion bliver aktiveret igen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere