Gratis Xbox Live Gold-abonnement skal få danskerne over på Office 365

Microsoft tilbyder, at man som ny bruger af Office 365 kan få 12 måneders abonnement på Xbox Gold Live med i købet.

Overvejer du at opgradere din Office-pakke til Office 365? Så var det måske nu, du skulle slå til.

Microsoft tilbyder nemlig indtil 28. september, at man kan få 12 måneders abonnement på Xbox Live Gold med i købet, når man anskaffer sig den nye Office-pakke.

Dette kan muligvis være med til at gøre Office 365 lidt mere attraktivt. Med tre år imellem opgraderinger koster det nemlig dobbelt så meget at have Office 365 som det gjorde at have forgængeren, Office 2013.

Læs også: Office 365-abonnement dobbelt dyrt som at købe Office 2013

Microsoft er måske af denne grund meget interesseret i så hurtigt som muligt at få folk over på Office 365, der er en cloudbaseret løsning, der betales via et løbende abonnement.

Men går man alligevel i tanker om at skifte, og er man Xbox-gamer, kan det nu godt betale sig.

Office 365 Home Premium koster nemlig 799 kroner om året, og et Xbox Live Gold-abonnement købt gennem Microsofts hjemmeside står i 499 kroner. Det er dog muligt at få Xbox Live Gold-abonnementer en del billigere, helt ned til under 250 kroner om året.

Tilbuddet gælder til manges store ærgrelse ikke i USA. Til gengæld kan man få det i få det i de fleste europæiske lande, - og altså også i Danmark.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere