Sladrede om tidligere ansats kriminalitet: Virksomhed får GDPR-bøde på 150.000 kroner
Datatilsynet har i dag politianmeldt en anonym privat virksomhed for at fortælle sine kunder om, hvordan en tidligere medarbejder har brudt loven.
Det skriver tilsynsmyndigheden i en pressemeddelelse.
Videregivelsen af så personlige oplysninger skal koste 150.000 kroner, vurderer tilsynet, der har indstillet virksomheden til en bøde.
Sagen startede, da den tidligere medarbejder klagede til Datatilsynet over, at virksomheden havde skrevet mails til flere af deres kunder for at forklare, hvorfor den ansatte ikke længere kunne indgå aftaler på vegne af firmaet.
Selvom det er i orden, at virksomheden har fortalt kunderne, at den tidligere medarbejder ikke længere er ansat, så er det ikke lovligt at gå i detaljer om strafbare forhold, ifølge Datatilsynet:
»Det er legitimt at oplyse sine kunder om, at en medarbejder ikke længere er ansat, og dermed ikke længere kan indgå aftaler på virksomhedens vegne, men mere detaljerede beskrivelser af anklagerne mod den tidligere medarbejder er ikke nødvendige for at opfylde dette mål,« udtaler Astrid Mavrogenis, kontorchef i Datatilsynet, i pressemeddelelsen.
Tilsynet uddyber, at man fastholder både virksomhedens og den tidligere medarbejders anonymitet af hensyn til klageren.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.