Skrottet teknologi fra Vista skal presse Windows 8.1 ind på tablets

15. april 2014 kl. 13:559
Ved at gemme Windows 8.1 i komprimeret form vil det frigive plads til brugeren på tablets med for eksempel 16 gigabyte lagerplads. Teknikken er fra Windows' Vista-udvikling, men er aldrig blevet brugt.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Da Microsoft lancerede Surface Pro med en fuld udgave af Windows 8, var der ikke meget plads tilbage til brugeren, selvom der fulgte 64 gigabyte lagerplads med i alt.

De 41 af dem blev nemlig slugt af Windows-installationen, så der var kun 23 gigabyte tilbage til brugerens data, hvilket ikke hjalp på folks begejstring for den nye type computer.

Nu skal det være slut med at afsætte så meget kostbar SSD-plads til Windows, melder Microsoft, som har gravet i bunkerne fra det hedengangne Longhorn-projekt, der efter mange års kamp mundede ud i styresystemet Vista. Det skriver amerikanske Computerworld.com. ud fra et blogindlæg fra Microsoft.

Ved at bruge en teknologi, Microsoft kalder WIM - Windows Imaging - vil den nyeste udgave af Windows kunne klemmes ind på tablets med blot 16 gigabyte SSD og stadig efterlade plads til brugeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med Windows Imaging bliver hele installationen gemt i en stærkt komprimeret form på sin egen partition. Når systemet skal bruge en fil eller en applikation, bliver den så pakket ud til formålet. Finten er, at brugeren ingenting opdager, for alt ser normalt ud på C-drevet.

Den nyeste tablet med fuld Windows-installation, Surface Pro 2, efterlader i dag 37 gigabyte til brugeren ud af det indbyggede lager på 64 gigabyte. Men med WIM-teknologien skulle selv en 16 gigabyte-tablet med Windows 8.1 kunne give brugeren 12 gigabyte til rådighed - hvilket er på niveau med Apples iPad med 16 gigabyte lagerplads.

Den komprimerede Windows-partition bliver read-only og kan derfor også erstatte en recovery-partition, som Windows normalt bliver solgt med.

Spørgsmålet er, om det vil koste noget hastighed, at filer skal pakkes ud, men det mener en tidligere Microsoft-ansat, som netop arbejdede på WIM-projektet, ikke vil kunne mærkes. Filerne skal ikke pakkes ud hver gang, men kan ’genbruges’, noterer han, og faktisk gav det i nogle tilfælde lavere svartider at bruge WIM-konceptet, forklarer han.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
16. april 2014 kl. 09:05

Hvis det passer at der "...efterlader i dag 37 gigabyte til brugeren, ud af det indbyggede lager på 64 gigabyte...", fylder image og installation i dag altså 27GB og hvis "...en 16 gigabyte-tablet med Windows 8.1 kunne give brugeren 12 gigabyte til rådighed...", vil image og installation altså blot fylde 4GB? Fra 27GB ned til 4GB, det vil jeg se før jeg tror på det!

Måske Microsoft skulle kigge lidt på hvad andre gør. Hvad er fordelen ved at 12GB kostbar NAND plads skal bruges til et image der allerede er forældet ved køb af enheden?! Jeg bevæger mig både i Windows, OSX og Linux verdenen, og har stadig svært ved at fatte hvorfor en helt ren Windows installation skal fylde ca. 20GB og hvorfor opdateringer på denne platform skal være så f..... "in your face" hele tiden.

OSX har en UEFI bootloader der simpelthen bare går på netværket og henter seneste image, når en enhed skal re-installeres kan hele disken jo alligevel benyttes. Mht. opdateringer er specielt Google's Omaha mekanisme med Courgette algoritmen imponerende og har bidraget til at Google Chrome browseren i snit er up-to-date hos 97% af brugerne blot 3 uger efter udsending.

8
16. april 2014 kl. 10:53

Hvis det passer at der "...efterlader i dag 37 gigabyte til brugeren, ud af det indbyggede lager på 64 gigabyte...", fylder image og installation i dag altså 27GB

Image, installation, præ-installeret software mm. Der er mange tal i den ligning. Du kan ikke regne baglæns på den måde.

Windows 8.1 x64 installeret fylder lige under 8,5GB. Det er uden "recovery image". De allerede installerede apps fylder måske 0,5GB, så det er ikke utænkeligt at MS kan lave et "råt" image omkring de 8GB (specielt ikke siden MS faktisk har slanket Windows installationerne på det seneste).

Tror du på at Microsoft kan komprimere 8GB til 4GB? For det er de tal de skal ramme.

Hvad er fordelen ved at 12GB kostbar NAND plads skal bruges til et image der allerede er forældet ved køb af enheden?!

Nu er der tale om at image vil fylde 4GB og ikke 12GB. En kompression på 50% er absolut indenfor rækkevidde.

Hidtil har det virket på den måde, at image blev "installeret" ved at blive pakket ud til C: partitionen. Med en kompression på 50% passer tallene faktisk fint sammen: pakket image 4GB + udpakket 8GB = 12GB.

Med traditionelle harddisk priser og kapaciteter var det aldrig et problem at have både den pakkede og udpakkede version lige efter en installation.

Ideen med at bevare installation image (de 4GB) er, at netop det image sikrer at du altid kan komme tilbage til et kendt udgangspunkt. Husk på, at modsat fx Apple så skal Windows kunne installeres på en bred vifte af hardware. Hvis det virkede ved første installation vil det virke til den samme maskine senere. Hvis en OEM eller en virksomhed bygger en model med særlig HW og har behov for særlige drivere eller software kan de skabe deres eget image.

OSX har en UEFI bootloader der simpelthen bare går på netværket og henter seneste image, når en enhed skal re-installeres kan hele disken jo alligevel benyttes.

Ja, det er ret elegant. Windows kan desværre ikke (endnu) installeres direkte fra Microsoft.

Windows Deployment Services (WDS) kan dog give det tilsvarende indenfor en virksomhed. WDS har den fordel, at WDS kan benytte virksomhedens eget image - altså med diverse software allerede installeret så maskinen er klar til at flyve uden yderligere installation af software.

7
16. april 2014 kl. 10:37

Det er nu blevet markant bedre.

Installerede en Intel nuc med 30gb ssd i forgårs, med nyeste Windows 8.1 update 32bit, der fyldte installationen 9gb efter alt var færdig opdateret osv.

Det er markant mindre end normalt, så det går den rigtige vej :)

4
15. april 2014 kl. 16:35

Det der fylder mest i en Windows installation er kopien af hver update, i udpakket form.

2
15. april 2014 kl. 15:11

Hvordan er I kommet frem til, at WIM er teknologi der blev skrottet i Vista?

Det er da det format der er brugt til deployment netop siden Vista.

Det nye er, at recovery image også bruges som det normale image, og der så blot ligge små reference filer på C drevet, som peger på filerne deri. Det kan mest betegnes som et overlay filsystem, men blot med små hardlinks, som så har copy-on-write, så ændringer gemmes og "hardlinket" forsvinder.

3
15. april 2014 kl. 16:28

Du tænker på Stacker - harddiskkomprimering. Men det er ikke harddiskkomprimering som "genoplives".

Her er der tale om WIM - som modsat artiklens påstand overhovedet ikke skal "genoplives" og aldrig var skrottet. WIM er i dag en essentiel del af Windows, og WIM blev måden som Windows distribueres på fra og med (i hvert fald) Windows 7.

Microsoft har allerede masser af værktøjer omkring WIM. Fx. kan du installere software/features på et offline WIM image. Du behøver altså ikke at "tænde" for en virtuel maskine for at installere software på den, det gøres direkte på image-filen.

Det nye er, at Microsoft vil bruge WIM som et filsystem der kan boot'es på - WIM Boot.

WIM er ganske rigtigt komprimeret. Når forskellen mellem processor hastighed og harddisk søgetid/overførselshastighed bliver stor, kan der opnås en netto hastighedsgevinst - fordi tiden der skal til at læse en 50% komprimeret fil + tiden til (delvist parallel) udpakning alligevel er kortere end tiden for at læse en ikke-komprimeret fil.

Med nutidens SSD diske er det nok ikke så nemt at særlig stor gevinst. Omvendt kan det på et single-user system godt give mening at bytte noget processortid for ventetid. Hvor grænsen går afhænger primært af processor hastighed, belastning og overførselstid. Specielt på single user systemer kan man opleve at processoren alligevel står og venter på det som systemet er ved at læse.