Skrottet it-system til 283 mio. duede slet ikke til formålet

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Det har vist sig, at Proask-systemet slet ikke passede til de arbejdsgange, det skulle automatisere. Derfor kan ingen dele af systemet genbruges.

Det nye it-system, der blev bestilt og leveret, skulle gøre sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen mere effektiv, men nu viser det sig, at styrelsen ikke blot endte med et system, der var for langsomt. Systemet viste sig nemlig slet ikke at være dét, styrelsen reelt havde behov for.

Arbejdsskadestyrelsen har nu besluttet helt at skrotte sagsbehandlingssystemet Proask, som er endt med at koste 283 millioner kroner i anskaffelse og drift. Alle pengene er spildt ifølge konsulenthuset Deloitte, da systemet slet ikke passede til styrelsens behov. Det fremgår af det seneste aktstykke om sagen til Folketingets finansudvalg.

Da det blev besluttet at investere i Proask i 2008 som afløser for et system fra 1991, så var visionen, at det nye system kunne automatisere mange af arbejdsgangene. Det skulle blandt andet ske ved at benytte en regelmotor til at hjælpe sagsbehandlerne.

Læs også: Kriseramt it-system var en prøveklud og et højrisikoprojekt fra begyndelsen

Ifølge Deloitte passer designet af Proask imidlertid ikke med de behov, som styrelsen har til it-understøttet sagsbehandling. Konsulenterne vurderer også, at det vil være umuligt redesigne Proask til at passe til de nuværende behov.

En del af det økonomiske argument for indførelsen af Proask-systemet var, at det ville hjælpe til at give en effektivisering ved hjælp af automatisering. Systemet har siden vist sig at have langsomme svartider, og det har også overskredet budgettet med blandt andet ekstra udgifter til licenser og ekstern hjælp til at udvikle grænseflader til andre systemer.

Læs også: Styrelse brugte mindst 14,4 millioner kroner ekstra på konsulenter til it-fiasko

»Styregruppen er enig i, at mulighederne for automatisering af arbejdsskadesagsbehandlingen har været overvurderet, og tilslutter sig videre Deloittes vurdering af, at Proask ikke på en brugbar måde kan redesignes fra den bestilte funktionalitet målrettet omfattende automatiseringer til en løsning målrettet sagsbehandlingsstøttende funktionalitet til sagsbehandleren,« lyder det i aktstykket fra Beskæftigelsesministeriet.

Med andre ord: Styrelsen bestilte et it-system, som skulle automatisere arbejdsgangene. Men styrelsen havde i virkeligheden brug for et system, der gjorde det lettere for de personer, som sidder med sagsbehandlingen.

Det skal bemærkes, at Deloitte allerede var inde over Proask-projektet som ekstern rådgiver under udarbejdelsen af det oprindelige udbudsmateriale i 2008. Kravspecifikationen blev skrevet af PA Consulting, og Deloitte lavede et eksternt review af udbudsmaterialet.

Læs også: Overblik: Skandaleramt it-system til en kvart milliard kan blive 100 millioner dyrere

Af aktstykket til finansudvalget fremgår også det overordnede regnskab for Proask, som i alt har kostet 283 millioner kroner. Heraf udgør udviklingsomkostningerne 149 millioner kroner. Derudover har Arbejdsskadestyrelsen efterfølgende brugt 13 millioner kroner på at forsøge at modne systemet.

Læs også: Vingeskudt it-projekt: Glemte software og hardware for 7,4 millioner

Udviklingsomkostningerne omfatter både de knap 71 millioner kroner inklusive moms, som indgik i kontrakten med hovedleverandøren Steria, samt godt 49 millioner kroner, som hovedsageligt blev brugt på konsulentbistand og udvikling af grænseflader ifølge et tidligere aktstykke fra 2010.

Dertil kommer i alt 88 millioner kroner, som er brugt på drift og vedligeholdelse af systemet, selvom det aldrig har været brugt i styrelsens almindelige arbejdsprocesser.

De 283 millioner ligger væsentligt ud over de 139 millioner kroner, som Proask fik bevilliget i 2009. De ekstra millioner skal nu hentes ind ved blandt andet at lukke systemet ned, så det ikke koster mere i drift, og dermed kan de penge, der var afsat til Proask-drift i styrelsens budget gå til betaling af gælden.

Dertil kommer 28 millioner kroner, som Beskæftigelsesministeriet skal finde, ligesom finansudvalget er blevet bedt om at bevillige knapt 62 millioner kroner. Proask modtog i 2013 desuden 37 millioner kroner fra Fonden for Velfærdsteknologi.

En del af besparelserne kommer af, at Arbejdsskadestyrelsen kan afmelde en række drifts- og supportaftaler om Proask, som udløber i slutningen af juni og ikke behøver blive forlænget, fordi Proask nu er lukket ned. Det sparer styrelsen for godt 25 millioner kroner, som er afsat på budgettet og nu kan bruges til at afdrage på udgifterne til Proask.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (37)
Max Tobiasen

for et par år siden lavede jeg sammen med et par andre et system til en større Dansk detailkæde der skulle forbedre deres handelsflow. Systemet inkluderede kommunikation med eksterne databaser, ordreflow, sagsbehandling, returvarer, etc. etc. Umiddelbart ser det ikke ud til at ligge langt fra den funktionalitet der er skulle have været i proask. Det tog et par måneder og kostede lige omkring en million.

Er der nogen her der kan svare på hvordan i alverden man kan komme op på så vanvittige beløb for noget der for mig forekommer relativt simpelt? Er der noget oplagt jeg misser? Er et system der skal bruges af 400 mennesker (antallet af sagsbehandlere i arbejdsskadestyrelsen) ikke bare noget der står og tygger på en enkelt *nix server nede i datacentret med CPU-cycles to spare? Hvordan kan man have lange svartider på det? Hvor ligger problemet?

Jeg forstår det ikke...

Rolf Kristensen

Man kunne nok sagtens lave en fin prototype for 1 million, som derefter kunne tilpasses til lovkrav, adgangskrav, overvågning, eksterne obskure datakilder. Men som alle offentlige projekter så skal det være levering af et komplet system, som dækker alt mellem himmel og jord. Hvis leverandøren i sit tilbud ikke viser at de kan alt mellem himmel og jord, så vil de blive afvist som useriøse. At de så har godtaget levering uden at have krav om svartider etc. er lidt pussigt.

niels henrik højbjerg

jeg er sikker på at man - som med så mange andre fiaskosystemer - ikke har taget slutbrugerne med på råd.
man har garanteret siddet i et elfenbenstårn og lavet noget der ikke hænger sammen med den virkelighed det skal fungere i.
der har sikkert været masser af projektgrupper og styregrupper og tidsplaner, men man har forsømt at spørge dem der skal bruge det om hvordan det skal virke.

i virkeligheden er det pærelet at lave et successystem.
man skal bare lave det i tæt samarbejde med de daglige brugere.

vh nh

Christian P. Broe Petersen

der har sikkert været masser af projektgrupper og styregrupper og tidsplaner, men man har forsømt at spørge dem der skal bruge det om hvordan det skal virke.

Det lyder også af formulering omkring "automatiseringer", at man har håbet at kunne spare medarbejdere, i stedet for bare at gøre det nemmere for dem at udføre deres arbejde (hvilket jo så på sigt måske også kunne føre til færre). Derfor har man måske ikke villet involvere dem alt for meget, men ja - netop siddet i sit elfenbenstårn og tænkt smarte tanker.

Ulrik Suhr

Du har lige bekræftet min formodning.
Har længe siddet med en intelligent nysgerrighed omkring simplificering af komplekse systemer.

1 mil er også hvad jeg ville forvente at et "komplekst" system(pilot projekt). Hvor brugeren sidder med udviklerne i hånden og er så meget indover at selv små forbedringer kan fanges.

Hvis man har hjernekapacitet til at forstå sammenhængene kan man dele det op og simplificere det.
Denne kapacitet eksistere ikke i de styrende/ledende organer og derfor vil projekter for altid fejle.
Så længe man deler ansvar op i små nok bidder til der ikke kan placeres et egentligt ansvar vil man altid fejle.
Motto for det offentlige digitaliserings eksperiment:
"Det er lettest ikke at lave noget end at lave det rigtigt!"

Grunden hvorfor en IT havari kommission aldrig kommer er klar:
Det vil være krystal klart hvor meget konsulenter fejler når ledelsen er uduelig.

I stedet skal man lave et udbud hvor man kan få X antal kroner af besparelserne i en årrække. Ingen betaling under udvikling og ingen fast pris. Dog umuligt at gennemføre :)

Frithiof Andreas Jensen

Er der nogen her der kan svare på hvordan i alverden man kan komme op på så vanvittige beløb for noget der for mig forekommer relativt simpelt?


Ja, det er jo bare at oversätte lovgivningen på området til en simpel state-machine med nogle få workflows som driver state-changes og en non-sql database. Hvad fanden, det er nogle tusind sider lovtekst og cirkulärer og fortolkninger og gäldende praksis man skal läse. Hvor Svärt Kan Det Väre? Et halvt år, MAX, så har vi da hacket det sammen!?

Cirka Sådan?

Kenn Nielsen

Eller måske "ingen applikation, ingen penge til styrelsen"...

Giisp ! - nej, da.

Så SKAL vi jo trækkes med en ubrugelig løsning, fordi bonusser, med videre er i fare.

Dette vil jo betyde at 'styrelsen' enten vil definere successkriteriet, så det kan nås med en minimal indsats af en børnehaveklasse, eller de vil fifle,fire,bøje,præcisere,genforhandle successkriteriet.

Vi så jo et lille hjørne af den potentielle katastrofe med digitalisering af tinglysningen.

K

Kenn Nielsen

.. eller styrelserne ville lære at "nøjes" med standardsystemer og blive bedre til at tilpasse sig?

Den tror jeg ikke på.

Nye systemer skal jo understøtte 'forretningsgangen'.
Ellers er der ingen grund til nye systemer.

Jeg tror nærmere på en 'fintuning' af een arbejdsgang ad gangen.
Under udbudskriteriet, med krav om at kunne aflevere data til gammelt system OG en åben snitflade. Der vælges en mindre lokal (=ikke global) aktør.

Dette bør være muligt hvis hvis systemerne splittes op.

Resten kan Justitsministeriets propagandahjerner skrive sig ud af.

K

Niels Martin Hansen

Hvornår får vi et ordentligt regnskab at se, når et IT-system bliver skrottet eller indført?
Hvor mange personer har arbejdet med systemet?
Hvor mange timer har de arbejdet?
Er der ikke en kyndig person, der kan prøve at forklare, hvordan man når frem til de voldsomme priser på IT-systemerne hos det offentlige?

Der er "kun" ansat 400 personer i arbejdsskadestyrelsen. De 283 mill svarer til 700.000 kr. pr. medarbejder. Hvilken ledelse kan fortsætte uændret efter en sådan skandale?

Per Erik Rønne

Da vi i sin tid lavede et projekt på datalogistudiet, 'opfandt' vi to nye ord. Bund- og topbruger. En slutbruger kan således både være en bundbruger (eksempelvis lægen på et hospital) eller en topbruger (den djøf'er der sidder som direktør samme sted). Bundbrugeren har brug for registreringer som han skal bruge i sit daglige arbejde, topbrugeren har brug for registreringer han kan bruge til sin overordnede styring og til kontrol af sine underordnede. Og det er til syvende og sidst topbrugeren der bestemmer hvordan produktet skal være.

Det er nok derfor hospitalslægerne kan fortælle, at de bruger 75% af deres til på vedligeholde hvad der for dem burde være patientjournalen.

Parkinsons Lov fortæller os at det ikke er opgavens omfang der betyder noget for bureaukratiets størrelse. Det er de ressourcer der kan bruges på det - og det uanset om organisationens primære arbejdsopgaver dermed udføres mindre effektivt end ellers. Det giver simpelthen en bureaukratisk leder mere status at have mange ansatte under sig, i mange lag.

I øvrigt har jeg (og andre) kunnet lægge mærke til at hvor man i min gymnasietid kunne nøjes med en rektor, der også underviste, en enkelt inspektor, som hovedsagelig underviste, og 2-3 halvdags kontordamer, så kræves der i dag en fuldtidsrektor, et stort hierarki af inspektorer og et større antal kontorfolk. Dertil lærerteams der sammen forbereder ikke mindst tværfaglige forløb, og lærerpligt til at foretage en bunke registreringer af eleverne, de ikke kan bruge til noget (da de naturligvis kan huske eleverne i hovedet). Men registreringer som bureaukratiet kan bruge til at udarbejde rapporter og planer med.

Det gælder også for gymnasieskoler der ikke har fået flere elever siden jeg var elev ...

Niels Henrik Sodemann

Det er sikkert en god del af forklaringen, men hvordan kan det tage 6 år og koste 49 mio. i eksterne konsulenter at komme frem til den konklusion?

Der er simpelthen dyb mystik omkring de forhold, der er i spil. Det må forekomme klokkeklart at man ikke kan fortsætte, førend årsagerne til det her er klarlagt.

IT-Havarikommission nu!

Niels Henrik Sodemann

Få så ændret udbuds og project strukturen.

Der synes at være konsensus omkring at disse regler ikke kan ændres pga. den nuværende EU-lovgivning. Det er baseret på en lokal fortolkning af reglerne.

Det er oplagt en af de emner en uafhængig IT-Havarikommission behandle.

Vores virksomhed har mange no bullshit agile aftaler rund omkring i Europa, som i Danmark ville skulle køres gennem den store big-bang, monster kontrakt udbudsmølle. Da reglerne er ens for hele EU, må det bero på forskelle i de lokale fortolkninger.

Thomas Petersen

Det handler ikke om hvorvidt teams er agile men om hvorvidt projekt-definitionen er. Intet agilt team kan løse den type project defintioner man normalt sætter op netop fordi agiliteten kun virker hvis opgaven er fleksibel og begrænset.

Der er intet der forhindrer projektskaberne i at ændre både process og udbuds struktur.

Man kunne jo starte med at bruge bagatelgrænsen til at få lavet et bedre forarbejde bla. ved at finde ud af om der findes eksisterende systemer, om der er nogen der allerede har implementeret lignende løsning i andre lande og man kan lave projektet over flere faser med mange små delmål.

Det ville sikre at man fik koncentreret sig om det væsentlige uden at tvinge dem der byder ind på opgaver til at skrive sig ud af alle de ubekendte via 500 siders kravspecifikation.

Shawn Blue

For 35 år siden lavede jeg et system til styrelse x. Det kunne erstatte meget af papirgangen. Alle var glade for der var forbedringer for alle. Siden har jeg og mit firma lavet små forbedringer år for år. Nu er alle de gamle pensionister og vi skal komme op med noget nyt. Men vi har ikke 35 år til at lave trinvise forbedringer. Selvfølgelig vil brugerne ikke acceptere en løsningsmodel hvor man er dårligere stillet end hidtil. Altså er vi alle i store problemer "fucked". Forbedringer er baseret på det etablerede. Vi er låst.

Allan Astrup Jensen

Jeg har ofte påpeget et smarte IT-sælgere bilder tilsyneladende uvidende politikere og embedsmænd ind at de kan levere et IT system, der giver lettere arbejdsgange og en masse besparelser - uden at det passer. Det ser ud til at IT branchen er fuld af plattenslagere, som fortsætter med at lave skandaler. Hvorfor bliver firmaer, der ikke leverer hvad de har lovet eller rådgiver forkert, betalt og ikke sortlistet? Det hele minder mig om den omfattende svindel med EU midler i Sydeuropa, hvor pengene endte i de forkertes lommer, og byggeprojekterne oftest mislykkes eller ender ufærdige. I de tilfælde var der tale om omfattende korruption, men det kender vi naturligvis ikke til i lille Danmark. Alligevel er korruption og aftaler, der ikke tåler dagens lys, den mest nærliggende forklaring på at projekterne bliver dyrere end nødvendigt og at stort set alle store IT-projekter i de sidste 40 år er mislykkedes og at det fortsætter ufortrødent. Der er for mange, der har interesser i at guldkalven ikke slagtes, og det hele får en ende.

Jn Madsen

Jeg er overbevist om at alle aspekter omkring overholdelse af EU lovgivning, dansk lovgivning, godkendelses processer, udbud, kravspec, dokumentation ... osv osv ... det har været lige "efter bogen".

I disse horder af højtlønnede jurister og advokater, rådgivere, it-huse, konsulenter, politiske aktører, projektledere og andre vismænd ... der er jeg bange for, at der er en udtalt mangel på solide håndværkere.

Dem der egenligt ved hvordan man barberer sådan en ged, de er ikke inviteret til tag-selv bordet.

I en anden verden. Det er snart Le Mans ... jeg er sikker på at Audi's garage ikke er fyldt med advokater, projektledere, konsulenter og andet godtfolk. Der er nok fyldt med solide håndværkere.

Jeg vil vove den påstand, at hvis man satte en håndfuld af de rigtige personer sammen, jeg kunne nævne nogen fra dette forum,- så havde de kunne skrue noget sammen der virkede i første hug ... for et par millioner.

Janus Knudsen

Det stinker langt væk af korruption det her. Ingen ved sit fulde fem vil acceptere den slags.

Endnu et offentligt projekt der direkte skider på skatteydernes penge.

Korruption af værste skuffe.

Jeg har flere gange været med til at udvikle lignende systemer, endda nogle med langt mere forretningslogik og de ligger typisk på 1-1.5 mill og dertil skal bemærkes at så spiller de sandelig også 100% hvor alle i teamet er tilfredse.

Det vi ser her er ikke andet end regulært spil for galleriet fordi udbyderen ved der kan høstes afsindige betalinger og alligevel slippe fra det ved bare at annullere eller levere noget skidt.

Skammeligt at Danmarks penge fosser ud til den slags bondefangeri.

Janus Knudsen

Hov... men halløj... der rammer du jo hovedet på sømmet, men hvordan katten havde du tænkt dig det skulle lade sig gøre når et monsterfirma render med udbuddet?

Den danske stat er totalt løbet ud på et vildspor, fyldt med korruption, underhåndsaftaler, klogeåger osv. Åbner du mnder bliver du fyret eller forflyttet.

Der er allerede masser af danske politifolk som træder frem omkring problemområderne, og der vil heldigvis komme endnu flere til i fremtiden.

Som minimum burde man som dansk skatteyder forlange at statens indkøb blev foretaget hos danske virksomheder og ikke noget multinationalt pis og papir.

Men næh nej.. man har trælbundet den danske befolkning til at tie og samtykke og så ellers have blind tillid til de gennemkorrupte personer der sidder rundt omkring der skal forestille at varetage danskernes interesser.

At være en del af det korrupte demokratisk valgte må da give en dårlig smag i munden når man kigger sig selv i spejlet.

s_ mejlhede

De priser som der nu antages der kan spares i driften, hvis det også fremstod af udbudet, burde vel have indikeret at man slet ikke skulle have startet dette projekt ?

Med de drift udgifter var der mange arbejdspladser, som skulle spares væk når det var indført. Men den besparelse har de vel allerede taget, også bedt medarbejder sløse sig lidt hurtigere i gennem sagerne :(

Hans Henrik Jakobsen

Ofte ønskes et standard system som er nemt at opgradere og vedligeholde, men når man har et gammelt system fra 91, er det så specialiseret, at et standard system ikke kan leve op til det gamle system.

Som regel er det en management beslutning som ikke har haft bund i det daglige arbejde, men et PowerPoint med masser af store og små pile.
PowerPoint er som regel udarbejdet af det der kaldes arkitekter, i daglig tale kaldet drømme-fabrikken.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder