Det nye it-system, der blev bestilt og leveret, skulle gøre sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen mere effektiv, men nu viser det sig, at styrelsen ikke blot endte med et system, der var for langsomt. Systemet viste sig nemlig slet ikke at være dét, styrelsen reelt havde behov for.
Arbejdsskadestyrelsen har nu besluttet helt at skrotte sagsbehandlingssystemet Proask, som er endt med at koste 283 millioner kroner i anskaffelse og drift. Alle pengene er spildt ifølge konsulenthuset Deloitte, da systemet slet ikke passede til styrelsens behov. Det fremgår af det seneste aktstykke om sagen til Folketingets finansudvalg.
Da det blev besluttet at investere i Proask i 2008 som afløser for et system fra 1991, så var visionen, at det nye system kunne automatisere mange af arbejdsgangene. Det skulle blandt andet ske ved at benytte en regelmotor til at hjælpe sagsbehandlerne.
Ifølge Deloitte passer designet af Proask imidlertid ikke med de behov, som styrelsen har til it-understøttet sagsbehandling. Konsulenterne vurderer også, at det vil være umuligt redesigne Proask til at passe til de nuværende behov.
En del af det økonomiske argument for indførelsen af Proask-systemet var, at det ville hjælpe til at give en effektivisering ved hjælp af automatisering. Systemet har siden vist sig at have langsomme svartider, og det har også overskredet budgettet med blandt andet ekstra udgifter til licenser og ekstern hjælp til at udvikle grænseflader til andre systemer.
»Styregruppen er enig i, at mulighederne for automatisering af arbejdsskadesagsbehandlingen har været overvurderet, og tilslutter sig videre Deloittes vurdering af, at Proask ikke på en brugbar måde kan redesignes fra den bestilte funktionalitet målrettet omfattende automatiseringer til en løsning målrettet sagsbehandlingsstøttende funktionalitet til sagsbehandleren,« lyder det i aktstykket fra Beskæftigelsesministeriet.
Med andre ord: Styrelsen bestilte et it-system, som skulle automatisere arbejdsgangene. Men styrelsen havde i virkeligheden brug for et system, der gjorde det lettere for de personer, som sidder med sagsbehandlingen.
Det skal bemærkes, at Deloitte allerede var inde over Proask-projektet som ekstern rådgiver under udarbejdelsen af det oprindelige udbudsmateriale i 2008. Kravspecifikationen blev skrevet af PA Consulting, og Deloitte lavede et eksternt review af udbudsmaterialet.
Af aktstykket til finansudvalget fremgår også det overordnede regnskab for Proask, som i alt har kostet 283 millioner kroner. Heraf udgør udviklingsomkostningerne 149 millioner kroner. Derudover har Arbejdsskadestyrelsen efterfølgende brugt 13 millioner kroner på at forsøge at modne systemet.
Udviklingsomkostningerne omfatter både de knap 71 millioner kroner inklusive moms, som indgik i kontrakten med hovedleverandøren Steria, samt godt 49 millioner kroner, som hovedsageligt blev brugt på konsulentbistand og udvikling af grænseflader ifølge et tidligere aktstykke fra 2010.
Dertil kommer i alt 88 millioner kroner, som er brugt på drift og vedligeholdelse af systemet, selvom det aldrig har været brugt i styrelsens almindelige arbejdsprocesser.
De 283 millioner ligger væsentligt ud over de 139 millioner kroner, som Proask fik bevilliget i 2009. De ekstra millioner skal nu hentes ind ved blandt andet at lukke systemet ned, så det ikke koster mere i drift, og dermed kan de penge, der var afsat til Proask-drift i styrelsens budget gå til betaling af gælden.
Dertil kommer 28 millioner kroner, som Beskæftigelsesministeriet skal finde, ligesom finansudvalget er blevet bedt om at bevillige knapt 62 millioner kroner. Proask modtog i 2013 desuden 37 millioner kroner fra Fonden for Velfærdsteknologi.
En del af besparelserne kommer af, at Arbejdsskadestyrelsen kan afmelde en række drifts- og supportaftaler om Proask, som udløber i slutningen af juni og ikke behøver blive forlænget, fordi Proask nu er lukket ned. Det sparer styrelsen for godt 25 millioner kroner, som er afsat på budgettet og nu kan bruges til at afdrage på udgifterne til Proask.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
