Skoler bruger millioner på interaktive tavler - og får dårligere undervisning

Interaktive tavler indbyder til en forkert måde at undervise på - og virker ikke efter hensigten. Spar millionerne og køb en projektor i stedet, lyder rådet fra ekspert.

Danske kommuner har kastet millioner af kroner efter interaktive tavler, der skal væbne lærerne i kampen om de digitale indfødtes opmærksomhed.

Men i virkeligheden kunne skolerne nøjes med en computer og en projektor. For en undersøgelse fra Professionshøjskolen UCC afslører, at interaktive tavler ikke er specielt egnede til undervisning. Tværtimod indbyder tavlerne til en gammeldags undervisningsform.

»Den interaktive tavle har sine begrænsninger. Den inviterer umiddelbart til en måde at undervise på, som er forelæsningsorienteret forstået på den måde, at lærerne ofte planlægger et forløb til tavlen hjemmefra og fremviser det for eleverne,« siger Ann-Thérèse Arstorp til Version2.

Hun arbejder i øjeblikket på et ph.d.-projekt om teknologiforståelse i læreruddannelsen og har sammen med tre undervisere fra UCC forfattet rapporten.

Den gamle skole i nye klæder

De fire undervisere undersøgte, hvordan de interaktive tavler blev brugt på fire forskellige skoler. Det viste sig, at mange lærere tog monopol på tavlen og planlagde en undervisning med film og slides.

Umiddelbart lyder det som en spændende udvikling væk fra lærerens kragetæer i kridt, men ifølge Ann-Thérèse Arstorp er det et tilbageskridt i forhold til nyere undervisningsprincipper.

»Nyere måder at tænke læring på hylder ikke det princip, at man kan hælde læring ud på eleverne og så lærer de noget. Der ligger heller ikke meget undervisningsdifferentiering i, at lærerne taler på samme måde til alle eleverne,« forklarer Ann-Thérèse Arstorp.

I dag stræber man efter, at eleverne selv skal undersøge og eksperimentere og på den måde opbygge sin egen forståelse af emnet. Her er den interaktive tavle begrænset, fordi den for eksempel ikke er nem at betjene og skrive på samtidig.

Derfor virker den interaktive tavle ikke som et naturligt skridt i den rigtige retning, da en tavle typisk kun kan håndtere én til to brugere ad gangen.

»I virkeligheden kan man bare nøjes med en computer og en projektor til at vise faglige ting, demonstrere og formidle,« siger Ann-Thérèse Arstorp.

Interaktive tavler kræver kreative lærere

Hvis man alligevel skal bruge de interaktive tavler kræver det, at lærerne forholder sig kritisk til teknologien og bruger den på en måde, hvor eleverne får lov at undersøge og være aktive.

Men mange gange, når eleverne får lov til at lege med det interaktive element, handler det om at løse en opgave med én rigtig løsning.

»Det lærer man ikke særligt meget af, hvis man overhovedet lærer noget,« siger Ann-Thérèse Arstorp.

Hun synes, at skolerne i stedet skulle købe en projektor og bruge pengene på enheder til eleverne, så de alle kan være aktive i undervisningen.

Københavns Kommune køber fortsat interaktive tavler

På trods af, at UCC’s rapport kom ud i august 2011, har Københavns Kommune planlagt at købe 1.147 interaktive tavler, som skal sættes op i sommerferien. I alt kommer Københavns interaktive tavleeventyr til at koste 21 millioner kroner.

Men Københavns Kommune kan ikke genkende kritikken fra rapporten og mener det er et spørgsmål om uddannelse.

'Udfordringen i forhold til at bruge interaktive tavler er at gøre undervisningen mindre lærerstyret og ’planlagt’. Der skal stadig være plads til spontanitet og elevinddragelse. Derfor prioriterer vi efteruddannelse af vores lærere utrolig højt, så de rent faktisk også lærer at udnytte de mange muligheder, der følger med interaktive tavler også i forhold til elevinddragelse. Derudover har vi stor fokus på videndeling og erfaringsudveksling lærerne og skolerne imellem, så de gode ideer i forhold til, hvordan man bruger tavlen optimalt i fysikundervisningen eller i historietimen, bredes ud til alle byens skoler,' skriver Karl-Erik Andersen, kontorchef i Pædagogisk IT i Københavns Kommune, i en mail til Version2.

Ann-Thérèse Arstorp erkender, at tavlerne har sine nyttige sider, men mener stadig at pengene vil være bedre brugt på andre måder.

»Tavlerne har nogle muligheder, men jeg synes nyere teknologi har overhalet de her tavler. Flere skoler investerer i nu i højere grad i enkelte enheder til eleverne, altså netbooks eller iPads. Det giver nogle helt andre muligheder, for at eleverne bliver aktive, og flere elever kan være aktive på én gang,« siger Ann-Thérèse Arstorp.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
Niels Jakob Pasgaard

Der er nok ingen tvivl om, at aktivering af eleverne kan være en god ting i forhold til at understøtte deres læring. For en del elever er opgaven med selv at skulle strukturere læringen og eksperimentere dog uoverkommelig. De har behov for, engang imellem, at underviseren tager styringen og præsenterer kendt viden indenfor det emne der undervises i - her kan 'forelæsninger' være en god metode.

Det er muligt, at de interaktive tavler ikke er pengene værd - men det skyldes primært, at lærerne ikke udnytter tavlernes potentiale. En iPad eller en ultrabook kan være lige så meget spild af penge, hvis den ikke anvendes til afvikling af andet end behavioristisk funderede træningsapps og småspil.

Didaktikken må styre anvendelsen af teknologien - og det er de didaktiske overvejelser lærerne har brug for hjælp til - IWB eller iPads gør det ikke alene.

Søren Schack Hansen

At bortdømme forelæsningers værdi er nok kritisabelt.
Hvis jeg tager udgangspunkt i mine elevers reaktioner (i fysikundervisning, folkeskolen), er det, at de lige gerne hørte på mine 'forelæsninger', understøttet af eksperimenter, som selv at eksperimentere - men balancen skal holdes.
Og den gamle. sorte tavle og kridt led aldrig af software- eller hardware-problemer, når undtages jagten på et stykke kridt.
For fuldstændighedens skyld: Jeg lod også eleverne aktivt indsamle informationer via IT.
Bevares, jeg holdt op med at undervise i 2003!

Karsten Krabbe

Jeg har et godt indtryk af Smartboards (elektroniske tavler) efter at have overværet undervisning i naturfag i overbygningen.
- Det er ikke rigtigt, at man kan opnå det samme med en pc og en projektor.
Tværtimod kan man kombinere meget mere, f.eks. videoklip fra YouTube, powerpoint-præsentationer samt tegninger på selve tavlen.
- Et Smartboard giver flere muligheder for at gøre undervisningen mere spændende. Der er ikke noget der sådan set taler i mod at kombinere Smartboards med Ipads. Det giver selvsagt flere muligheder.

Til gengæld kan jeg godt se de problematiske i at bruge en klodset 10-tommer Ipad ude i naturen. En Ipad eller en lille bærbar kan utroligt mange ting.

Men kan eleverne udnytte de mange muligheder i praksis? Selv om jeg er en stærk tilhænger at udflugter i naturen, så tror jeg, at f.eks. en lærers introduktion til både dyr og planter og brugen af de elektroniske stadig er meget relevant.

Og hvad er den pædagogiske linje i at bruge Ipads i naturen? Er det ikke bedre at eleverne oplever naturen i sig selv end at de også skal "belemres" med elektroniske dimser?

Torben Mogensen Blogger

En kridttavle er helt bestemt et interaktivt medie, og det tillader lynhurtig tilpasning af undervisningen til omstændighederne. Og en kridttavle har den fordel, at den tvinger underviserens præsentation af tekst og formler ned i et niveau, hvor de fleste kan følge med.

Avancerede animationer (i real time) kan være lidt svære på en kridttavle, men her fungerer en almindelig PC projektor fint. Og endnu bedre er det, hvis man kan demonstrere/illustrere forsøget live i stedet for at bruge en film.

Orla Møller

Det må betragtes som en regulær skandale, at der i den senere år er postet så mange ressourcer i interaktive tavler i den danske undervisningssektor. Og det bliver tilsyneladende ved. Politikere og skrivebordsbeslutningstagere uden praktisk erfaring med undervisning i skøn forening med en aggressivt markedsførende industri har skabt en myte om, at god undervisning er afhængig af interaktive tavler. Måske kombineret med undervisernes tryghed ved noget, der ligner en gammmeldags tavle.

Men sagen er den, som Ann-Thérèse Arstorp påpeger, at en projektor og skærm i de fleste tilfælde er en bedre løsning ganske simpelt fordi de interaktive tavler langt overvejende anvendes til præsentation og erstatning for andre former for tavle som fx en kridttavle.

Som præsentationsværktøj er de interaktive tavler meget problematiske fordi de nødvendigvis er små og hænger lavt. Det dur jo ikke i klasserum med typisk 30 elever. Her er en højthængende tilstrækkeligt stor skærm med billede fra en projektor en langt bedre løsning.

Som tavle er de interaktive tavler ligeledes problematiske først og fremmest på grund af størrelsen. Og samtidig har de det tilfælles med gammeldags tavler, at lærerens/elevens krop spærrer udsynet for en del af tilskuerne. En løsning med en højthængende skærm + projektor + tavlepc giver samme tavlemuligheder - men sikrer samtidig at alle i lokalet kan følge, hvad der foregår på tavlen. Og der findes jo altså programmel, så elever i klassen evt. kan deltage på tavlen. Oven i købet alle samtidigt i modsætning til de interaktive tavler.
Problemet med alle de hurra-rapporter, der priser de interaktive tavlers fortræffeligheder er, at det er uhyre sjældent, at de vurderes sammen med andet end gammeldags tavler.

Jeg anerkender en enkelt effekt ved de interaktive tavler, som er svær at genskabe lige så effektivt med en løsning med skærm/projektor/computer. Nemlig lærerens mulighed for at have et tavleskrivningskropssprog med øjenkontakt til klasserummet. Men man kan lave noget, der fungerer næsten lige så godt ved en god placering af den computer, som læreren (eller elever) arbejder fra.

Desværre må vi nok se i øjnene, at skandalen fortsætter. Specielt fordi den er gået ind i en fase, hvor politikerne bistået af skoleadministratorer har taget over og, uden reelt kendskab til det praktiske liv som lærer, demonstrerer handlekraft ved at afsætte rigtig mange ressourcer til indkøb af interaktive tavler. Ofte på bekostning af mere nødvendige investeringer i skolerne.
De interaktive tavler har reelt fået en funktion som politiker- og administrator-alibi for, at nu er skolernes it-niveau i orden.

Daniel Udsen

Gennerelt har de digitale skærme og de iPads man også poster penge i det tilfældes at de er designet til at gøre IT usynligt snarere end at fremme brugen af mere kraftfulde IT værktøjer som en del af problemløsningen, og det er som det ser ud udefra en generelt er trenden for folkeskolens politik om integrering af IT.

Det betyder vi faktisk får en dårligere andvendlse og undervisning i IT fordi der fokuseres på produktions hæmmende værktøjer som powerpoint og word fremfor f.eks. at grave dybt i excel og matematica/matlab eller undervisning i kryptografi og programering. Måske man faktisk ville få mere ud af at sætte IT på skemaet som selvstendigt fag.

Jens Madsen

En interaktiv tavle, koster nemt 50.000 kr. En personlig computer, med skærm, mus, og tastatur koster ca. 2.500 kr. Altså, der kan fås et helt klassesæt af computere, for en enkelt interaktiv tavle.

Sædvanlig klasseundervisning, er ekstremt ineffektiv. De første 10-15 minutter, går med at få eleverne, til at sidde stille. De næste, går med at læren brokker sig over de umulige elever. Og de sidste 15, går med, at give eleverne lektier for, til næste dag, som de alligevel ikke laver. Er der nogle elever, som ønsker at lave noget, så bliver undervisningen overdøvet af de andre elever, der alle skriger om kap med læren.

Computerundervisning er langt mere effektivt. Besøges en skoles computerlokale, så er eleverne stille. De laver måske ikke det de skal, men de sidder så typisk og ser musik på youtube, med høretelefoner. Det støjer ikke. Computerundervisning, er langt mere effektiv, fordi man ikke behøver at tage hensyn til de elever der støjer, og forstyrer undervisningen. Undervisningen, er i høj grad individuel, og læren går rundt, og hjælper eleverne individuelt. Ofte, kan eleverne få undervisning på deres niveau, og det er væsentligt, da mange af de støjende elever, netop er dem, som for længst er tabt i undervisningen, og intet får ud af lærens forsøg på at undervise.

Pengene vil være godt brugt på personlige computere. Og undervisning, bør foregå individuelt, hvor hver elev så kan spørge læren. At de spørger, gør samtidigt at de er motiveret, og får noget ud af lærens svar. Og, forstår de ikke svaret, så forklarer de, hvad de forstår og ikke forstår, når undervisningen er individuel omkring en PC. Derimod, hvis det er klasseundervisning, så tør de færreste spørge igen, og tider stille, fordi de ikke ønsker at blive til grin. Kun de dygtigste elever, tør at stille læren spørgsmål.

Ved normal klasseundervisning, medfører dette, at undervisningen stort set kun gives til 2-3 af de dygtigste. Og de andre, de søger så at give deres biddrag, ved at forstyre. Individuel undervisning, hvor lærens opgave, er individuel hjælp til hver enkelt, er langt bedre.

Dem, der mener at foredrag er dårlige, i forhold til klasseundervisning, er kun de få, der har turdet være med i undervisningen. Altså, klassens bedste elever. Dem, der tier, fordi de ikke tør spørge, og ikke forstår et hak af hvad der foregår - for dem, er det kun foredrag, og enda af den dårlige type, fordi den er planlagt, efter de dygtige elever, der har fået hjælp hjemmefra, og ikke til at være komplet, så den kan forstås af alle - også dem, der ikke har fået hjælp, eller ikke fået læst lektier.

Jeg har selv været en af de elever, der ikke var aktiv med i klassen, og først da jeg kom i gymnasiet, og kun i de fag hvor der var forelæsning, fik jeg noget ud af undervisningen. De fag, hvor læren spurgte eleverne, blev der ikke undervist. Hvis undervisningen var blevet optaget, og brugt som forelæsning - som den reelt var for 90% af eleverne - så havde den været totalt ubrugelig.

Personlig undervisning, hvor læren går rundt til hver enkelt elev, er det bedste. Fællesundervisningen, såsom "foredrag", samt til en vis grad interaktiv undervisning, kan gøres af computeren. Kombineret med, at læren går rundt, og hjælper eleverne individuelt med de problemer eller spørgsmål de måtte have, når de har behov for det, er den bedste måde at undervise på.

Jeg har på et tidspunkt arbejdet i en skole, og udover de sædvanlige problemer, havde nogle af lærerne også problem med at få de interaktive tavler til at fungere. Dette kunne tilføje 30 minutter, før undervisningen kunne startes... Derimod, var eleverne glade for den, og havde ingen problemer med at få den til at spille youtube højt i frikvarteret.

Karsten Krabbe

Et smartboard kan altså ikke sammenlignes med en traditionel tavle.

Jeg der er læreruddannet, har gennem 4 måneder overværet undervisning, hvor der blev brugt smartboard - i øvrigt SAMMEN med en pc og en projektor plus et traditionelt whiteboard (altså en tavle).

Den lærer, som jeg var gæst hos, underviste ofte med en kombination af smartboard og den traditionelle tavle. Et smartboard kan i øvrigt også bruges som en almindelig tavle!

Der er mange muligheder, som man ikke kan udføre med en projektor og en pc! Men den ene ting udelukker ikke den anden.

At kalde det en skandale at indkøbe smartboards er efter min opfattelse helt misvisende. Smartboards giver nogle ekstra muligheder, som de traditionelle medier ikke kan!

Du kan f.eks. ikke uden videre ændre i en PowerPoint-præsentation eller hente nye dias ind, fordi der bliver snakket om et bestemt emne. Men DET kan man med et smartboard.

Alt efter, hvad der tales om, kan man f.eks. hente en YouTube video om jordskælv fra Internettet og vise den på smartboardet, og når man har diskuteret denne gå videre med de andre emner.

Smartboards giver flere muligheder! Og den lærer, som jeg overværede, brugte de nye muligheder på en udmærket måde.

Så længe disse smartboards bliver brugt, og lærerne forstår at udnytte deres muligheder, kan jeg ikke se nogen grund til IKKE at benytte disse!
Faktisk giver det jo også eleverne en langt bedre mulighed for her og nu, at få svar på deres spørgsmål. I gamle dage måtte læreren gå hjem og finde svar på de spørgsmål, der opstod hen ad vejen. Nu kan lærer og elever sammen finde svarene og selv blive inspireret til at 'forske videre'..

Daniel Udsen

Alt efter, hvad der tales om, kan man f.eks. hente en YouTube video om jordskælv fra Internettet og vise den på smartboardet, og når man har diskuteret denne gå videre med de andre emner.

Og det kan man ikke med en PC forbundet til en projector?

Det er et kendt markerting trick at tage en ofte ubrugt feature der normalt er standard og sælge sit prodult til et niche på netop den feature?

Der er intet af det du beskriver du ikke kan med en 10k projector, det er altså 40k pr klasselokale man ved etavle har valgt ikke at bruge på software, infrastruktur og efteruddanelse og her ligger hoved problemet.

Karsten Krabbe

Som nævnt har jeg overværet en lærer undervise i naturfag i overbygningen i 4 måneder. Han leverede en rigtig god undervisning og brugte smartboardet i vid udstrækning.
- En interaktiv tavle KAN simpelthen meget mere end en traditionel pc.
Et smartboard virker mere som f.eks. 3 pc'er der samarbejder men med forskellige opgaver.

Men de 'gamle' undervisningsmidler kan jo stadig bruges ved siden af. Den ene ting udelukker ikke den anden. På smartboardet er det bare meget nemmere at integrere forskellige elementer.

Det hele afhænger naturligvis af lærerens villighed til at inddrage den interaktive tavle i undervisningen. For mig at se er det til fordel både for svage og stærke elever..

Peter Hellwing

Skulle vi lige smide lidt fakta på bordet
smartboard 77" kr. 10.990,- (norske kr.)
87" kr. 13.990,-
(greentech.no)

derudover skal skolens pedel bruge 2 timer på montering og IT Chefen kan installere software på en halv time (incl. den tid han hjælper pedel med at holde tavlen).

Lære og elever kan generelt godt lide værktøjet. Jeg skal ikke redegøre nærmere for de pædagogiske udfordringer, det har jeg ikke forstand på.

Peter Bræmer

En total løsning med SMART Board kan fra den danske certificerede distributør Solutors kan købes fra kr. 16.000,- inkl. projektor og opsætning, så de andre beløb der skrives her på siden er vist sat op som en slags skræmme kampagne.
Der skrives også norske priser fra en forhandler i Norge og det gør at jeg her må advare imod at købe i udlandet.

Jeg har lige opsat et par punkter herunder som indeholder en række af de områder, hvor Solutors har udviklet værdiskabende tiltag omkring leverancen af SMART Board siden 1996.

Det drejer sig om certificeret uddannelse, løbende dansk opdatering af software samt pålidelig dansk service og support.

Det drejer sig om tryghed og garantiordninger.

Det drejer sig om pædagogisk udvikling og samarbejde mellem undervisere på smartboard.dk – og meget mere.

Alt dette er skabt med det formål at udvikle engagerende og interaktiv undervisning i skolerne – i dag og i morgen.

De certificerede skolepakker og autoriserede forhandlerstempel er din garanti for at få alt dette med i købet af et SMART Board, når du handler med Solutors.

Dansk opgradering af software i direkte samarbejde med SMART Technologies, når der er nye versioner. Har du købt SMART Board hos Solutors, risikerer du ikke opdateringer på et fremmed sprog.

Direkte adgang til dansk undervisningsmateriale fra SMART Exgcange direkte i Notebook. Der ligger store mængder undervisningsmateriale på SMART Exchange fra både danske og udenlandske undervisere. Du kan trække det hele ind i Notebook, og anvende det direkte.

Solutors er autoriseret distributør i Danmark og samarbejder med en række autoriserede forhandlere og samarbejdspartnere over hele landet. Personalet hos Solutors har gennemgået omfattende uddannelse og træning i samarbejde med SMART Technologies. Autorisationen gælder en række områder fra træning af slutbrugere til support og service.

SMART Certificeret Uddanelses Center. Solutors er som den eneste leverandør i Danmark certificeret inden for uddannelse af brugere i anvendelsen af SMART Board og tilhørende produkter og software.

Solutors kan tilbyde et bredt spektrum af relevante uddannelsestilbud og –niveauer samt muligheden for at blive SMART certificeret underviser.

Når du køber SMART Boards gennem en autoriseret leverandør har din skole mulighed for at blive en certificeret SMART Showcase School, og opnå særlige fordele samt deltage i et internationalt netværk af spændende skoler.

Solutors afholder en række workshops, inspirationsseminarer m.v., som du har mulighed for at deltage i uden om-kostninger. Disse aktiviteter har ofte deltagelse af kapaciteter fra undervisningsområdet, SMART Technologies samt andre interessante personer, der kan inspirere jer.
Der er også mulighed for at skræddersy demonstrationer, seminarer, introfoløb m.v. tilpasset jeres specifikke behov.

Solutors har som autoriseret leverandør et tæt samarbejde med forlag, undervisere, organisationer og andre relevante fora, der giver stor indsigt i undervisningsverdenen.

Hurtige leverancer og installation af SMART certificerede montører sikrer korrekt montering.

Solutors kan altid levere de seneste modeller og opgraderinger med gældende service- og garantibetingelser.
Ingen ubehagelige overraskelser.

Direkte lokal support af SMART certificerede teknikere er din garanti for korrekt håndtering, afhjælpning af problemer og overholdelse af garantiregler og –forpligtelser.

Solutors er leveringsdygtig i alle produkter fra SMART Tecnologies, og har kompetencen til at sammensætte komplette løsninger bestående af SMART Board, software samt tilbehør fra SMART Tecnologies & andre godkendte producenter.

Som leverandør autoriseret direkte af producenten er du altid sikret, at Solutors lever op til gældende regler om produktansvar m.v. i henhold til dansk lovgivning.

I øvrigt synes jeg at denne artikel og ikke mindst den tilgrundlæggende undersøgelse skrives på et tyndt grundlag. Solutors har installeret mere end 20.000 SMART Board landet over, så at lave en undersøgelse på 4 skoler ud af de mere end 1000 skoler som har SMART Board og så ovenikøbet vælge 4 skoler som ikke har særlig stor erfagring har med at undervise med SMART Board og de muligheder det giver som digitalt lærings medie, hvilket jo også bringer artiklens overskrift til skamme.
Skulle der sidde nogen som er i tvivl om at SMART Board tilveje bringer en kæmpe merværdi med den rigtigt brug, så tag fat i Solutors få det at se med egne øjne - enten hos os eller ude på en af de mange mange skoler som bruger det hver dag.

Niels Jakob Pasgaard

Tillad mig at citere fra konklusionen i et 'working paper' fra UCC's hjemmeside, som nok må ligge til grund for den rapport der omtales i artiklen (Arstorp er ihvertfald en af forfatterne):

>>Det problematiseres således, at tavlerne ikke i højere grad anvendes som en teknologi, der kan udvikle skolens didaktik, men at de snarere betyder et tilbageskridt til mere traditionel, lærerstyret undervisning, hvor elevernes aktivitet er mindre og foregår ved deres plads i klasserummet - nemlig ved bogen, siddende bag bordet. Rapporten viser dog en masse muligheder for netop at gøre op med denne traditionelle undervisning og udvikle didaktikken og læringsrummets muligheder, og dette bliver derfor de kommende års udfordring.<<
Kilde: http://www.ucc.dk/public/dokumenter/Om%20UCC/Nyheder/Interaktive_tavler.pdf

Naturligvis skal der være plads til at eleverne kan afprøve og eksperimentere, men at forfatterne kalder tavle-undervisning et "tilbageskridt", vidner i mine øjne om en noget forsimplet forståelse af hvad læring er.

Også det, at teknologien ifølge forfatterne skal udvikle didaktikken, lyder i mine ører helt forkert - det bør være pædagogik og didaktik der styrer og udvikler teknologien - ikke omvendt.

Rita Houmann

Jeg har med interesse læst om ph.d-studerende Ann-Thérèse Arstorps undersøgelse fra Professionshøjskolen UCC, hvor hun sammen med 3 undervisere fra UCC efter at have overværet undervisning på nogle skoler, hvor lærerne har brugt den interaktive tavle i deres undervisning, er i stand til at konkludere, at man i virkeligheden kunne nøjes med en computer og en projektor på skolerne, idet undersøgelsen afslører, at interaktive tavler ikke er specielt egnede til undervisning. Tværtimod indbyder tavlerne til en gammeldags undervisningsform.

»Den interaktive tavle har sine begrænsninger. Den inviterer umiddelbart til en måde at undervise på, som er forelæsningsorienteret forstået på den måde, at lærerne ofte planlægger et forløb til tavlen hjemmefra og fremviser det for eleverne,« siger Ann-Thérèse Arstorp til Version2.

Som erfaren superbruger af de elektroniske tavler, som jeg har brugt på Randers Statsskole siden 2003 i mine fag dansk og engelsk, er jeg dybt uenig i denne konklusion. Jeg mener tværtimod med de snart 9 års daglig erfaring, jeg har med tavlerne, at de grundlæggende har ændret min opfattelse af, hvad det vil sige at undervise i en sådan grad, at jeg regner mit lærerliv i før og efter mødet med den elektroniske tavle.Tavlen bruges i min undervisning som multimedieplatform, idet den samler alle medier i sig,- f.eks sender mine elever sms'er direkte op på den elektroniske tavle med deres mobiltelefoner i både grammatiktimer og tekstbaserede timer. Derudover har tavlen vendt op og ned på lærer-og elevrollerne, så eleverne styrer undervisningen ud fra den tekst, som jeg i forvejen i god tid sender til eleverne i tavlens filtype, så de kan se teksten både på storskærm= den elektroniske tavle og på deres egen computer, hvor de kan skrive noter direkte ind i og på teksten.Et par elever agerer på skift lærer ved tavlen og skriver de tekstiagttagelser ind i filen, som eleverne bliver enige om.I løbet af timen bliver der lavet opslag i de elektroniske ordbøger- der bliver søgt efter relevant information på nettet, man er inde og se på nogle opgaver, som klassen har lavet i deres LUKKEDE Facebook-gruppe, man arbejder med udarbejdelsen af et fælles dokument i TitanPad.com Alt relevant arbejde trækkes ind på forskellig måde i den åbne tavlefil og gemmes ved timens slutning.Denne fil udgør nu klassens samlede arbejde med den valgte tekst, og filen sendes til eleverne, så fraværende elever kan se, hvad man har lavet på klassen og følge med ved at åbne filen derhjemme.Hvad laver læreren så i timen? Sidder nede i klassen og deltager på lige fod med eleverne i tekstarbejdet= rækker hånden op, hvis man vil sige noget. Hvordan kan man kalde denne brug af tavlen for tavle/lærerstyret undervisning? Jeg tror, at Ann-Thérèse Arstorp og de 3 undervisere fra UCC har besøgt nogle lærere, som ikke har forstået at udnytte de nye muligheder for en radikalt anderledes tilrettelæggelse af undervisningen, som tavlen lægger op til. Det er DYBT beklageligt, og jeg vil hermed invitere Ann-Thérèse Arstorp og de 3 undervisere fra UCC ind i min undervisning på Randers Statsskole, hvor jeg iøvrigt havde 72 !! lærere på besøg i min undervisning i løbet af skoleåret. For at innovere med den elektroniske tavle skal man forstå de pædagogiske muligheder, som de mange værktøjer i softwaren åbner for. Jeg kan sige, at jeg håber på, at jeg kan nå med de ca. 10 år, jeg har tilbage som underviser, at afprøve endnu flere måder at arbejde med mine to fag på ved boardet. Foreløbig er jeg nået til at udforske de mange muligheder, der ligger i at bruge den sorte overstregningstusch, hvor man f.eks kan få klassen til at fjerne alle overflødige ord i en tekst ved at strege dem over med den sorte tusch! Efterfølgende kan man se hvilke betydningsbærendeord, der er synlige på boardet. Hvilke ordklasser tilhører de? Som enhver underviser vil vide, ligger der meget frugtbart tekstarbejde gemt i denne lille øvelse :o)
Jeg kan henvise interesserede lærere til at se flg. lille film om mine elevers arbejde med boardet og syn på dette.
http://www.youtube.com/watch?v=3ugBaXGfiD8
Venlig hilsen
lektor Rita Houmann, Randers Statsskole
PS: Mine elever bruger selvfølgelig også den elektroniske tavle til mundtlig eksamen, og det hjælper især fagligt svage elever til at få overblik over deres præsentation

Niels Langager Ellegaard

De elektroniske tavler en fine til at demonstrere lommeregnerprogrammet til gymnasieelever. Fordelen er at læreren har hænderne frie og let kan have øjenkontakt med eleverne. Jeg bruger elektroniske tavlerne et par gange om året, og de virker fint.

Samtidigt følger der et godt program med smartboard. I Ritas video, bruger hun eksempelvis programmet til at loade en word-fil og tegne på den. Det er nyttigt i mange fag. I princippet kunne programmet sagtens erstattes af en interativ webside, men indtil videre har jeg ikke set en webside der er helt på højde med smartboards software.

Det største problem ved interaktive tavler er at de har en dårlig opløsning. Faktisk er de lidt svære at skrive tekst på. Tavlerne bliver bedre og bedre og om 5 år er de sikkert blevet rigtigt gode, men det kræver så at skolerne foretager en ny investering om 5 år.

Samtidigt har kridttavlerne større areal end de elektroniske tavler, og det giver eleverne mulighed for at overskue alt hvad der er sket i løbet af timen på en gang. Hvis læreren derimod bruger elektronisk tavle, så kan eleverne kun se den slide der er aktiv lige nu.

Ann-Therese har nogen fine pointer om aktivering af eleverne. Hvis man laver for meget tavleundervisning taber eleverne let koncentrationen. Derfor er der også fordele ved at fokusere på teknologier der sætter eleverne i stand til at arbejde selvstændigt eller i grupper.

Daniel Madsen

Nu nævnes iPad som et alternativ på lige vilkår med en ultrabook/netbook/laptop (kært barn har mange navne).
Jeg synes reelt også det er et problem at flere og flere skoler invisterer i iPads til eleverne.
Det svarer lidt til at købe en Xbox og tro at børn så lærer en masse om IT og computere ved at bruge tid foran denne.

En iPad er i langt højere grad en enhed til præsentation af indhold - den er ikke særlig anvendelig til kreative formål.
Noget så banalt som at skrive en stil på en iPad er ikke nogen særlig fed oplevelse og det er et problem når det knækker allerede der.

Pengene er imo bedre brugt på ultrabooks hvor eleverne i højere grad kan lære at anvende styresystemer og office-pakker (Word, Excel og Powerpoint som minimum) så de kan opbygge reel IT erfaring som de skal bruge når de kommer ud i erhvervslivet.

Ellers ender vi med en generation der er super-seje til Angry Birds og Cut-the-rope (groft sagt), men som ikke aner hvordan man laver præsentationer og bruger regneark.

Derudover burde man også lære børn grundlæggende HTML idag, da det i meget høj grad er det bedste præsentationsmiddel vi har og også er super relevant i erhvervslivet i større eller mindre omfang næsten uanset hvilket fag man er indenfor og kun bliver mere væsentligt i fremtiden.

Simpel programmeringsforståelse burde også læres på linje med matematik - det er ikke kun udviklere der har gavn af dette.
Skal man virkelig kunne anvende f.eks. Office-pakken så er makroer et must (skal man f.eks. for alvor lege med data i Excel er lidt VBScript forståelse super anvendeligt - men det er pt. forbeholdt nørder). Simpel javascript forståelse kunne også gøre meget for CMS løsninger hvor indholdet jo netop ofte laves af folk der ikke har IT som primær kompetence - simpel scriptforståelse for alle, kunne hæve baren betydeligt for hvad der kunne lade sig gøre i sådanne løsninger.

Brug af så snævre og lukkede medier som iPads er et betydeligt skridt i modsat retning, hvor man istedet lærer børn at være consumers istedet for producers.

Karsten Krabbe

Det er jo indlysende rigtigt, at en Ipad ikke kan erstatte en notebook.

Til gengæld er Ipad nem at benytte, når man har lært at bruge touchscreen-teknikken.

Ipads kan være nyttige i visse situationer, mens de ikke kan erstatte traditionelle pc'er og bærbare computere.

Børn kan lære at bruge en Ipad i en tidlig alder. Selve www-struktionen på Internettet er jo så enkel, at man i det store og hele kan surfe rundt uden at bekymre sig om den underlæggende teknik.

På den anden side er jeg overbevist om, at børn, der bruger Ipads (eller andre tablet-pc'er) får en masse erfaringen, når de skal til at bruge kontorprogrammer eller arbejde med hjemmesider osv.

Det man har »leget sig til« i de tidlige år, er jo med til at opbygge en forståëlse for muligheder og begrænsninger, som vedkommende kan genbruge senere i livet.

En skoleelev, der er fortrolig med Ipads, bliver ikke så computer-forskrækket som mange voksne, der ikke har denne indsigt..

Niels Jakob Pasgaard

Jeg er langt hen ad vejen enig med Daniel Madsen - en iPad er et redskab til konsumering af information, og den egner sig dermed bedst til brug i undervisning der tager afsæt i en instruktivistisk eller behavioristisk læringsforståelse. Ikke kun kontor-programmer, men også kollaborative online-værktøjer fungerer ikke særligt godt på iPads.

Læs evt. mit indlæg om iPads i undervisningen på eVidenCenters blog: http://evidencenter.blogspot.dk/2012/04/9-postulater-om-ipads-i-undervis...

Karsten Krabbe

Betegnelsen "konsumering af information" finder jeg meget negativ og misvisende.
- Uanset hvilken elektronisk udgave af en computer, man benytter med adgang til Internettet eller andre informationskilder, så er der sjældent tale om "konsumering".
- Jeg tør ikke udtale mig på andres vegne generelt. Men jeg omgås personer, som af lyst og interesse surfer rundt på Internettet efter emner, der interesserer dem. Eller som lader sig inspirere til at besøge nye sider for at få mere at vide.
• Er det ikke netop denne trang til at udforske og blive inspireret på Internettet, som lærere på alle klassetrin i skolesystemet har efterlyst?
-- Med Smartboards og Ipads kan en dygtig underviser udnytte de nye muligheder til at skabe en bedre og mere levende undervisning-
-- Forudsætningen er naturligvis at lærerne er fortrolige med at bruge udstyret og er klar over de muligheder, de rummer.

jeppe k

Der findes faktisk en meget billiere løsning på ca $ 40, i princippet en hjemmebygget smartboard. Bestående af 1 infrarød pen + 1 (eller 2) wii remotes + bluetooth adapter.

Til en pris af 50 $ for 1147 smartboards ville dette koste 346000 kr (med dagens dollar kurs), så er der nok et lille stykke op til de 21 mio til uforudsete omkostninger.

Her er en demo fra opfinderen på TED.com:

http://www.ted.com/talks/johnny_lee_demos_wii_remote_hacks.html

Og her er et link til en vejledning:

http://suefrantz.com/2009/05/07/the-smartboard-alternative-for-40/

Ellers google wii smartboard.

Forhåbentlig er der nogen som ser dette så der ikke bliver smidst så mange penge ud, det er blevet ret stort i USA men de har jo heller ikke så mange penge til skoler (kan vi forsætte med at have det)

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017