Skoleelever plaget af alenlange logon-tider

Halvdelen af eleverne på Sønderlandsskolen i Holstebro bruger mere end ti minutter på at logge ind på skolens systemer. Hver tiende på en anden skole kan slet ikke logge på.

Ud af en lektion på 45 minutter er 10 minutter rigtig lang tid at bruge på logon. Og 10 minutter eller mere er netop, hvad 45 procent af eleverne på Sønderlandsskolen i Holstebro bruger på at få adgang til skolens netværk. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

På Mejrup Skole er forholdene så ringe, at 10 procent af eleverne slet ikke kan logge på.

Tallene stammer fra en undersøgelse, hvor Holstebro Kommune i maj måned bad 2480 elever tage tid på, hvor lang tid de var om at logge på netværket.

Undersøgelsen kommer efter, at kommunen for små to år siden koblede skolerne op på et fælleskommunalt skole-it system under kommunens egen it-afdeling. Men en egentlig forklaring på de lange logon-tider findes tilsyneladende ikke.

Ifølge avisen har kommunen erkendt problemet, og it-afdelingen har foreslået, at man hyrer et privat firma til at analysere årsagerne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Søren Schmidt Kriegbaum

En anden mulighed var at centralisere med tynde klientter. En løsning kunne være Ubuntu LTSP Server. Det er uhyggeligt let at opsætte. Alle klientmaskinerne behøver ikke harddisk da boot foregår over netværket. Eksisterende maskinerne kan let indgå i løsningen. Se https://help.ubuntu.com/community/ThinClientHowto Se også: http://www.edubuntu.org/GettingStarted Ps. Det hele er naturligvis gratis.

  • 0
  • 0
#6 Anders Gregersen

Det er jo interessant nok hvordan det så ud i maj måned, men kunne Version2 ikke lave lidt mere dybdegående artikler og kontakte de pågældende for at få en aktuel historie, hvor vi kunne lære lidt om hvordan disse problemer så bliver løst? Det ville også gøre kommentar på disse artikler lidt mere konstruktive istedet for disse gode men brede og ufokuseret kommentar der næsten ender i åben krig.

  • 0
  • 0
#7 Anders Gregersen

Nu hvor vi ikke ved så meget om deres problemer andet end logontiden, så er dette selvfølgelig ren spekulation, men mon ikke de har haft ekstern hjælp til at designe dette og at løsningen måske ikke er blevet helt overdraget til kunden, som så kan være meget afhængig af kompetencen hos leverandøren, som altid kun har én ekspert i emnet, som altid er ude hos kunder. Det kunne være at vi var heldige at nogen af de involveret kunne fortælle os noget mere, med mindre de allerede har fået mundkurv på.

  • 0
  • 0
#8 Christian Nobel

Hvis man skal tage V2 alvorlig, så burde V2 diske op med en gennemarbejdet artikel, hvor man også prøver at komme til bunds, og ikke bare en forkortet version af en historie fra Dagbladet Holstebro-Struer.

Eller har V2 måske givet helt op i erkendelsen af at det efterhånden er læserne og ikke journalisterne der leverer det brugbare indhold?

/Christian

  • 0
  • 0
#10 Casper Thomsen

Hej Jesper.

Man kan da finde det interessant, at I gerne vil have Version2 til at bruge en arbejdsdag på at dykke til bunds i en historie, men ikke ønsker at få vist de bannerannoncer, der udgør vores eneste indtægtskilde til at dække samme journalisters løn. Findes der ikke et ord for det? :-)

Lad mig være alvorlig (lidt alvorlig er man vel altid). Dækningen på Version2 består af en blanding af egenopdyrkede historier, hvor vi interviewer kilder og laver mere grundlæggende research, samt lidt hurtigere historier, hvor vi citerer andre medier for en relevant nyhed.

Nogen ville måske ønske, at vi kun skrev tre (grundige) historier hver dag, men det ville få vores trafik og læsertal til at dykke, og Version2 ville slet ikke kunne klare sig i konkurrencen om læsernes gunst. Det er altså den redaktionelle virkelighed - vi har ikke ressourcer til at gå dybt ind i alle historier.

Når vi citerer en historie som denne, er det fordi vi finder den relevant for vores læsere og fordi vi tidligere selv har kørt historier om samme problemstilling. Når det er sagt, er det da formentlig værd at kigge videre på denne historie og høre, om vi kan komme tættere på sagens kerne, hvilket vi vil prøve i opfølgende artikler.

Men tak for inputtet og opfordringen til at gå videre med historien. Jeg finder det fantastisk, at vores læsere har høje forventninger, for det fortæller forhåbentlig lidt om deres forhold til Version2. Vi kæmper så godt, vi kan, for at leve op til dem.

Desuden ser vi det som en styrke, at læserne i så høj grad bidrager med faglig viden og nyttig indsigt. I sidste uge havde vi for første gang i Version2's historie over 600 debatindlæg på en uge, og det er bare flot, når man samtidig tager indlæggenes generelt høje faglige niveau i betragtning.

Mvh Casper, Version2

  • 0
  • 0
#11 Erik Cederstrand

Man kan da finde det interessant, at I gerne vil have Version2 til at bruge en arbejdsdag på at dykke til bunds i en historie, men ikke ønsker at få vist de bannerannoncer, der udgør vores eneste indtægtskilde til at dække samme journalisters løn. Findes der ikke et ord for det? :-)

Abonnement? :-)

Da Version2 stadig var en papiravis betalte jeg vel til journalisterne via mit abonnement på Ingeniøren. Er det samarbejde ophørt? Jeg ville gerne abonnere på Version2, hvis det var muligt.

  • 0
  • 0
#12 Jesper Lund Stocholm Blogger

Eftersom jeg jo arbejder gratis for V2 ifbm min blog, så er jeg nok ikke det bedste mål for en spydig bemærkning omkring at arbejde gratis ;-)

Derudover har jeg aldrig argumenteret imod reklamer som finansieringskilde - jeg har argumenteret imod den [i]forretningsmodel[/i] I har valgt bag jeres reklamer.

  • 0
  • 0
#13 Casper Thomsen

Hej Jesper.

Du har ret - lige akkurat den spydighed skulle jeg ikke bruge over for dig, men betalingsmodeller var egentlig heller ikke sigtet med mit indlæg, jeg kunne bare ikke dy mig :-)

Jeg har læst dine indlæg om forretningsmodel og er ret uenig med dig på nogle punkter, hvor jeg mener, at du har misforstået, hvordan det foregår i praksis i dag, men har desværre ikke haft tid til at blande mig i den debat. Den må vi tage på et senere tidspunkt (og et andet sted). Jeg tror nu ikke, vi er så langt fra hinanden.

Erik nævner abonnement, og den model har vi ikke rigtigt set fungere på nettet endnu, men jeg vil da ikke afvise ideen.

Mit egentlige budskab var bare, at vi nogle gange vælger at citere et andet medie uden at bruge lang tid på historien, og at der er nogle årsager til det, selvom jeg har stor forståelse for et læserønske om at gå i dybden med alle historier.

Mvh Casper

  • 0
  • 0
#15 Jørn Hedegaard Povlsen

V2 som jeg har fulgt med i, i et halvtårstid finder jeg meget interesant. Man fornemmer stor faglighed.

Indlæg fra Peter Toft og Peter Makholm er blandt mine favoritter.

Aner ikke om disse er ansat på V2, og er iøvrigt også ligeglad.

Men nærværende artikel, som er V2-journalistiskt bearbejdet, er spild af tid, og skuffende læsning. mvh jhp

  • 0
  • 0
#16 Christian Nobel

Indlæg fra Peter Toft og Peter Makholm er blandt mine favoritter.

Se du rammer lige præcis sømmet på hovedet, for Peter og Peter, samt Jesper Lund Stocholm oma. er bloggere, som laver ujournalistiske indlæg om det de brænder for og virkelig ved noget om.

Så man kan groft sagt sige at selve V2's rolle er som toastmasteren til et bryllup, nemlig at være den der styrer ordet mellem kvalitetsindlægene der leveres af brugerne.

Jeg vil gerne være ærlig, jeg kommer kun på V2 for at læse hvad bloggerne og andre debattører skriver - artiklerne med mere eller mindre ekstrabladsagtig overskrift skimmer jeg som regel kun, og det er uhyre sjældent de giver noget af værdi - desværre.

Dybest set tror jeg at hvis V2 relancerede sig selv, og udelukkende agerede som højkvalitetsforum, så ville der også være basis for at kunne sælge annoncer som Googles, altså enkle tekstbaserede budskaber (men pling, plang og farver - nej!) og V2 ville få rigtig mange brugere.

/Christian

  • 0
  • 0
#17 Søren Bramer

"Erik nævner abonnement, og den model har vi ikke rigtigt set fungere på nettet endnu, men jeg vil da ikke afvise ideen."

http://lwn.net/ kører de med en hybridordning, hvor det kræver abonnement at læse de nyeste artikler, som efter et par dage bliver tilgængelige for gratister. Måske v2 kunne fortsætte med de mange citat-nyheder men samtidig tilbyde længere mere dybdegående artikler til abonnenter? Det er i hvert fald en interessant debat at tage, da vi er mange der har udtrykt ønske om bedre artikler, og v2s læsere må formodes at have økonomien der skal til. Lad eventuelt en afstemning være grundlaget for en debat.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere