Skoleelev hacker CIA-chefs personlige AOL-konto

5 kommentarer.  Hop til debatten
En amerikansk gymnasieelev hævder at have hacket CIA-chef John Brennans personlige email-konto blot med social enginering.
20. oktober 2015 kl. 15:32
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En amerikansk gymnasieelev har angiveligt fået adgang til CIA-chef John Brennans personlige AOL-konto. Det skriver avisen New York Post, der har ført gentagene samtaler med den unavngivne teenager.

Over for avisen hævder den unge hacker blandt andet at have fået adgang til John Brennans email-konto, og at han i de vedhæftede filer til de omkring 40 emails, han har kigget på, blandt andet har fundet det 47 siders ansøgningsskema, som Brennan har udfyldt for at få sin sikkerhedsgodkendelse.

Yderligere hævder hackeren at have fundet en regeringsskrivelse omkring ”brug af hårde forhørsteknikker” overfor mistænke terrorister. Ligesom Brennans emails skulle have indeholdt personnumre og personlige informationer på en række topplacerede amerikanske efterretningsagenter.

New York Post fortæller at den unge hacker skulle have fået adgang til CIA-chefens AOL-konto gennem social enginering, hvor han har narret ansatte ved teleselskabet Verizon til at udlevere personlig information om John Brennan. Denne er så blevet brugt til at få AOL til at nulstille hans kodeord, så hackeren kunne få adgang til kontoen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CIA har i en officiel erklæring meldt ud, at de er klar over, at denne historie har spredt sig på de sociale medier, og de relevante myndigheder derfor er blevet gjort opmærksom på sagen.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
21. oktober 2015 kl. 17:21

På den anden side, så .... Hvis nogen nu har brug for at vide hvad loven siger inden 5 år efter TTIP / TISA er trådt i kraft eller hvor mange civile "vi" har "dronet" for nyligt, så er det bedste som er muligt inden for "demokratiets" rammer nok at "en klovn" "CC"'er det til sin private mailserver.

4
21. oktober 2015 kl. 14:02

Er "social engineering" nu det samme som "at hacke"?

Ja, det er det, og det har det været længe. I hvert fald når hackning omfatter uautoriseret indtrængen i et edb-system. En af de gamle hackere, "Susan Thunder", skal have være fænomenal til det. Hackning involverer en masse forskellige teknikker, også at rode i skraldespande og ringe folk op og udgive sig for en vigtig person. Eller at bluffe sig ind i en virksomhed for at stoppe en "dims" i virksomhedens netværk. Regn intet for sikkert. Frygt danæerne, når de kommer med gaver.

3
21. oktober 2015 kl. 11:14

Er "social engineering" nu det samme som "at hacke"?

Er det ikke en lige lovlig 'optimistisk' titel?

Det hjælper absolut ikke på debatten om emnet, at de professionelle medier blander begreberne sammen. Det næste er vel man "hacker" når man får tildelt en tilfældig PC til en afgangseksamen med en tilsynsførendes webmail der uheldigvis ikke var logget ud? "Skoleelev hacker eksamen"

En mere passende titel kunne være i stil med "CIA chef udsat for social engineering af skoleelev". Mere fakta - mindre fud, tak.

2
20. oktober 2015 kl. 23:30

Stol trygt på at statens kyndige og omhyggelige embedsmænd passer godt på alle de data om borgerne de opbevarer.

Gem trygt alle dine data i e-boks, baser trygt din tilværelse på nemid, stol trygt på at staten aldrig ved en fejl eller ved sløseri kommer til at give uvedkommende adgang til de mange mange mange data om dig, for dig, og af dig som de opbevarer.

Put trygt alle dine data i statens store e-kurv.

1
20. oktober 2015 kl. 16:29

CIA's chef er en kæmpehat og bruger usikre services privat.

Sådan ... meget bedre! :-)