Skoldhedt vand køler ny supercomputer

Selv med 60 grader varmt vand er det muligt at køle bladeservere takket være et net af bittesmå kanaler, som lader vandet køle direkte på chippen. IBM har brugt teknikken i ny schweizisk supercomputer.

60 grader varmt vand er rigeligt til at give skoldninger, men det er også koldt nok til at kunne bruges til at køle en supercomputer.

IBM har bygget en ny supercomputer til det tekniske universitet, ETH, i Zürich, hvor systemet er vandkølet, men kan bruge kølevand, som er op til 60 grader varmt. Det oplyser IBM i en pressemeddelelse.

Når kølevandet har været gennem serverne, er temperaturen steget til cirka 65 grader, men det er stadig et godt stykke under de 85 grader, som regnes for at være grænsen for, hvad processorerne kan tåle.

Returvandet fra systemet kan endvidere sendes ud i universitetets centralvarmeanlæg og bidrage med en effekt på op til ni kilowatt.

Vandkølingen, som IBM har udviklet til dets BladeCenter bladeservere, sender vand fra et centralt rørsystem ind i serveren. På hver chip sidder en køleblok med et indtag til koldt vand og et udtag til varmt vand.

Inde i køleblokken ledes det kolde vand gennem et net af bittesmå rør ned til selve chippen, mens et tilsvarende net leder det opvarmede vand væk igen. Det er denne konstruktion, som gør det muligt at anvende vand med en forholdsvis høj temperatur.

Den nye supercomputer Aquasar er opstillet sammen med et identisk system, som er kølet med luft for som et forskningsprojekt at kunne lave en direkte sammenligning mellem effektiviteten af de to kølemetoder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Vagn Hansen

Magen til højrøvet sk.. må man vist lede længe efter.
Ideen her er jo specielt at der produceres varmt vand med høj temperatur.
Varm luft er jo kun anvendelig om vinteren, mens varmt vand kan bruges til bl.a. brugsvand eller kan gemmes til senere brug. Varmt vand kan også anvendes til køling (absorbtionskøleanlæg)

  • 0
  • 0
Tomas Ussing

Undskyld Vagn, men her er tale om at man køler et emne med en temperatur X vha noget vand der har temperaturen Y hvor Y<X og vandet med temperaturen Y stiger nu til Z hvor X>Z>Y og det kalder man vandkøling. Din bils kølevand kan jo også stadig køle motoren til en temperatur under 90 selvom det under køreturen bliver godt lunt...længere er den ikke :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere