Skoldhedt vand køler ny supercomputer

7. juli 2010 kl. 06:593
Selv med 60 grader varmt vand er det muligt at køle bladeservere takket være et net af bittesmå kanaler, som lader vandet køle direkte på chippen. IBM har brugt teknikken i ny schweizisk supercomputer.
Artiklen er ældre end 30 dage

60 grader varmt vand er rigeligt til at give skoldninger, men det er også koldt nok til at kunne bruges til at køle en supercomputer.

IBM har bygget en ny supercomputer til det tekniske universitet, ETH, i Zürich, hvor systemet er vandkølet, men kan bruge kølevand, som er op til 60 grader varmt. Det oplyser IBM i en pressemeddelelse.

Når kølevandet har været gennem serverne, er temperaturen steget til cirka 65 grader, men det er stadig et godt stykke under de 85 grader, som regnes for at være grænsen for, hvad processorerne kan tåle.

Returvandet fra systemet kan endvidere sendes ud i universitetets centralvarmeanlæg og bidrage med en effekt på op til ni kilowatt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vandkølingen, som IBM har udviklet til dets BladeCenter bladeservere, sender vand fra et centralt rørsystem ind i serveren. På hver chip sidder en køleblok med et indtag til koldt vand og et udtag til varmt vand.

Inde i køleblokken ledes det kolde vand gennem et net af bittesmå rør ned til selve chippen, mens et tilsvarende net leder det opvarmede vand væk igen. Det er denne konstruktion, som gør det muligt at anvende vand med en forholdsvis høj temperatur.

Den nye supercomputer Aquasar er opstillet sammen med et identisk system, som er kølet med luft for som et forskningsprojekt at kunne lave en direkte sammenligning mellem effektiviteten af de to kølemetoder.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
7. juli 2010 kl. 12:58

...af flydende nitrogen :-O

Og videre:

...sammen med et identisk system, som er kølet med luft for som et forskningsprojekt at kunne lave en direkte sammenligning...

Der må her være tale om grundforskning.... I guder :-/

2
7. juli 2010 kl. 15:55

Magen til højrøvet sk.. må man vist lede længe efter. Ideen her er jo specielt at der produceres varmt vand med høj temperatur. Varm luft er jo kun anvendelig om vinteren, mens varmt vand kan bruges til bl.a. brugsvand eller kan gemmes til senere brug. Varmt vand kan også anvendes til køling (absorbtionskøleanlæg)

3
7. juli 2010 kl. 19:47

Undskyld Vagn, men her er tale om at man køler et emne med en temperatur X vha noget vand der har temperaturen Y hvor YZ>Y og det kalder man vandkøling. Din bils kølevand kan jo også stadig køle motoren til en temperatur under 90 selvom det under køreturen bliver godt lunt...længere er den ikke :-)