SKI skyder skylden for e-mail-læk på it-leverandøren

SKI beklager at have sendt e-mail til 390 it-konsulentfirmaer, hvor alle kunne se oplysninger om hinanden. Leverandøren af udbudssystemet er blevet bedt om en redegørelse.

Det var angiveligt en fejl i it-systemet, der bevirkede, at 390 potentielle leverandører på SKI's rammeaftale om it-konsulentydelser fik en e-mail, hvor alle modtagere stod i 'til'-feltet. Det forklarer SKI's nye, administrerende direktør Signe Lynggaard Madsen i en e-mail til Version2.

Læs også: SKI-ki-Leaks: Blottede 390 leverandørers e-mail-adresser

»Der er sket en beklagelig fejl i det elektroniske udbudssystem, som SKI bruger. Det beklager jeg meget over for modtagerne af mailen, der har bestået af mange forskellige virksomheder. Både de, der blot har været interesseret i udbuddet, og de der har tilmeldt sig prækvalifikationen,« skriver Signe Lynggaard Madsen til Version2.

Hun forklarer, at det tilsyneladende er leverandøren af udbudssystemet, der står bag fejlen.

»Dette er ikke acceptabelt. Vi har bedt vores leverandør om en redegørelse for, hvad der er sket. Systemet skulle nu være ændret således, at tilbudsgiverne er i Bcc-feltet,« skriver Signe Lynggaard Madsen.

Samtidig afviser hun, at det er normal praksis, at alle tilbudsgivere kan se hinanden i mailens til-felt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Makholm Blogger

Det lyder ikke såden.

Funktionaliteten af BCc-feltet er iøvrigt horibelt underdefineret. Jeg tror kun det er garanteret at folk i To og Cc ikke kan se folk i Bcc. Men der er vist systemer der tillader folk i Bcc at se andre Bcc'ede modtagere.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere