SKI: Derfor brugte vi et år på nyt konsulent-udbud

20. januar 2012 kl. 14:57
SKI-rammeaftale om it-konsulentydelser var et år undervejs, fordi andre aftaler var vigtigere at få ud til kunderne.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Lidt mere end et år har Statens og Kommunernes Indkøbsservice brugt på at få den nye, tilrettede version af et konsulentudbud på banen til kunder og it-leverandører.

Men når SKI først nu er ved at være klar med den nye version af konsulentaftalen - rammeaftale 02.15 om it-konsulenter - er det ganske enkelt fordi, at andre rammeaftaler har haft højere prioritet.

Det forklarer SKI i et svar til Version2.

Rammeaftale 02.15 fastsætter aftalegrundlaget for det offentliges indkøb at it-konsulentydelser. Den gamle udgave blev annulleret i december 2010, fordi der kunne opstå tvivl om udbudsformerne direkte tildeling og miniudbud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ventetiden på den nye version af rammeaftalen har som tidligere beskrevet på Version2 undret et af de danske konsulenthuse, der bød ind på den gamle udgave af 02.15. Og som også har tænkt sig at byde ind på den nye i håb om at blive optaget som leverandør på den lukrative rammeaftale.

»Vi har prioriteret vores udbudsplan med cirka 25 udbud efter kundernes efterspørgsel. Vi har ikke lagt udbuddet på området for it-konsulenter forrest i planen, da kunderne har kunnet indkøbe it-konsulentydelser via SKI´s nuværende aftale 02.15 hele sidste år,« forklarer teamchef Morten T. Pedersen, SKI, i et e-mail-svar til Version2.

Den nuværende aftale udløber 29. februar 2012.

Men leveringsaftaler indgået mellem kunder og leverandører på 02.15 inden 29. februar kan fortsætte, selv om rammeaftalen udløber, forklarer teamchefen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig har SKI villet gøre alt for at undgå problemer med den nye version af 02.15, hvilket også har lagt til i tidsplanen:

»Det har været vigtigt for SKI at gøre arbejdet ordentligt. Vi har udviklet et nyt kontraktparadigme for rådgiverudbud, ligesom at dialogen med kunder og branchen har været vigtig. Senest har SKI efter aftale med brancheforeningerne i december haft en udvidet dialog med workshops og møder,« forklarer Morten T. Pedersen.

Den oprindelige udgave blev anslået til at have en værdi af mellem 600 millioner og en milliard kroner.

Den nye version af udbudsbekendtgørelsen til 02.15 ventes klar i næste uge eller ugen efter.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger