SKI annullerer kæmpe tablet-udbud: Ingen var gode nok

Illustration: Microsoft
Endnu engang dropper SKI udbuddet om at levere tablets til kommunerne, fordi ingen leverandører lever op til kravene i udbuddet.

SKI sløjfer endnu engang det rammeudbud på 657 millioner, som kommunerne skal anvende til at indkøbe tablet-computere og lignende udstyr.

Det skriver Computerworld.

Opgaven blev sendt i udbud i december 2019, men blev annulleret og sendt i genudbud i marts 2021, fordi ingen leverandører levede op til kravene i udbudsmaterialet.

Det samme gør sig gældende denne gang, og vinderen af udbuddet skal nu findes gennem forhandlinger med de leverandører, som har budt på opgaven.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Torben Rune

Endnu engang dropper SKI udbuddet om at levere tablets til kommunerne, fordi ingen leverandører lever op til kravene i udbuddet.

Mon ikke det så er kravene og ikke tilbudsgiverne den er gal med?

  • 6
  • 0
#5 Erik Kliim-Hansen

At overgå til "udbud med forhandling" har nu været en taktik, som ordregivere har benyttet - ikke mindst for 5+ år siden, da Klagenævnet var langt mere restriktiv omkring muligheden for at planlægge udbud som "udbud med forhandling", og man tit måtte gå omvejen af at erklære alle tilbud for ukonditionsmæssige, hvorefter man godt kunne starte forhandlingsrunden. Det giver en større fleksibilitet for ordregiver (her: SKI), end hvis man skal lave et velgennemarbejdet udbudsmateriale på forhånd, hvor man bagefter kun kan vælge tilbudsgiver og skrive under på kontrakten.

  • 5
  • 0
#6 Torben Rune

Det giver en større fleksibilitet for ordregiver (her: SKI), end hvis man skal lave et velgennemarbejdet udbudsmateriale på forhånd....

Det er ikke mit indtryk, at SKI tidligere har brugt den praksis, og at anvende den to gange i samme udbud vil sikkert også vække Klagenævnets interesse - selv om reglerne er lempet. Hvis udbudsmaterialet derimod er så krævende - eller så forældet, at ingen kan opfylde kravene, så vidner det mere om at man ikke har føling med markedet og udviklingen i det, end at man vil ændre udbudsform.

Underligt at offentlige kunder har så specielle ønsker til noget så almindeligt som tablets, at det ikke er muligt at lave en rammeaftale i det danske marked. Og også mærkeligt, at man ikke lægger tablets ind under PC aftalerne, da grænserne er ret flydende især når det gælder Apple produkter (hvor nogle tablets nu er lige så kraftige som stationære enheder).

Nu bliver det interessant at se hvordan man så vil "forhandle" om en leverance. Det må jo betyde, at nogle af de ønsker som de kommende brugere har, ikke kan opfyldes, hvorved aftalen får mindre værdi.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere