Skepsis over at presse programmering ind i fysiktimerne i folkeskolen

Det er tvivlsomt, om lærerne får tid til at give eleverne i folkeskolen en tilstrækkelig introduktion til programmering i fysiktimerne, mener formanden for it-vejlederne.

Folkeskolens elever skal nu introduceres til programmering som en del af fysiktimerne, men det er tvivlsomt, om lærerne kan indfri forventningerne, når de samtidig har mange andre mål i undervisningen, de skal opfylde. Det skriver DR.

»It- og medieområdet og specielt programmering vil blive nedprioriteret til fordel for mange af de andre områder, der er under pres i øjeblikket,« siger formand for de danske skolers it-vejledere, John Klesner, til DR.

Han bakkes op af Martin Exner, formand for foreningen Coding Pirates, som tilbyder programmeringskurser til unger. Martin Exner siger til DR, at lærerne efter hans vurdering ikke er klædt godt nok på til at undervise i programmering.

Undervisningen skal ske som en del af fysiktimerne i 7. til 9. klassetrin begyndende fra det kommende skoleår.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (24)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Jünckow

IT vedrører efterhånden samtlige fag - det må være muligt at oprette et decideret IT undervisningsfag hvor software og hardwareforståelse (og ikke mindst programmering) kan udgøre en stor del af pensum. Et fag målrettet at gøre eleverne til "creators" istedetfor blot "consumers" af IT.

Det giver meget lidt mening at forsøge at presse programmering ind i fysikundervisningen - der er et stort fysikpensum at tage hensyn til i forvejen og man kan ikke forvente at fysiklærere er istand til at undervise i programmering.

Man kan ikke bare presse programmering ind på denne måde og tro alt er godt, man er nød til at tænke bredere og overveje hvad det er vi mener bør være grundundervisning i forhold til fremtidens arbejdsmarked og tilrettelægge fag og pensum efter det.

  • 12
  • 0
Thomas Jensen

Hvorfor faldt valget lige på fysiktimerne? Hvorfor ikke geografi eller biologi? Det giver da lige så meget mening...

Når det er sagt, så er jeg i tvivl om det smarte i at bruge tid og ressourcer på programmering til alle børn. Målet er vel at forbedre kompetencerne hos dem der gerne vil arbejde med programmering senere i livet - så bør man ikke rette kræfterne specielt mod dem? Altså, lægge programmering i valgfag eller i udvidet matematik?

Det generelle IT-kundskabsniveau bør også forbedres, men det bliver det ikke af programmering i fysiktimerne. Jeg synes alle skolebørn skal have hvad der svarer til udvidet pc-kørekort når de når 5-7 klasse, dvs. være 100% fortrolige med officepakken og de mest almindelige programmer. Og ja, (også) det kræver efteruddannelse af lærerne. Betal, eller lev med dette niveau... :-)

  • 1
  • 5
Henrik Mikael Kristensen

Jeg synes alle skolebørn skal have hvad der svarer til udvidet pc-kørekort når de når 5-7 klasse, dvs. være 100% fortrolige med officepakken og de mest almindelige programmer.

Officepakker og "de mest almindelige programmer" ændrer sig alt for hurtigt og findes efterhånden i for mange form factors, til at man bør undervise i dem. At undervise folk i, hvor knapperne sidder i et program bliver bare til endeløs og kedsommelig kursusundervisning, uden at give motivation til at lære selv.

Det giver heller ikke nogen fantasi til problemløsning med en computer, hvis man tror de kun er skabt til Facebook, skolestile og Farmville.

Officepakker er midlet, ikke målet, og derfor bør IT undervisning foregå på et lavere niveau, dvs. operativsystemer, filsystemer, programmering, brugerflader (WIMP og touch), sikkerhed, I/O, netværk. Åbn en PC og peg på de forskellige komponenter, CPU, RAM, GPU, disk, osv. Hvad vil det sige, når et program bruger CPU, hvad er anti-virus, hvad er browser cookies, hvad er processer og threading, hvad er pixels, hvorfor fylder en JPG mindre end en PNG, osv.

Prøv mange forskellige computere, PC, Mac, Raspberry Pi, Commodore 64, embeddede computere, osv. for at se, hvad en computer kan være.

Prøv forskellige GUIs og tekstbaserede brugerflader, for at hvad fidusen er ved hver enkelt.

En bette smule computerhistorie kan også hjælpe til, hvorfor vi gør, som vi gør.

Det kan gøres i træk, der er så grundlæggende, at man lige får fingrene ind under det, og gøre eleven mere tryg ved at vide, hvad der kan ødelægges eller ej, og opfordre til at udforske computere i stedet for at være bange for dem.

Så kommer muligheden for, at eleven selv finder ud af officepakken, fordi man forstår de universelle regler for computerteknologi.

"Teach a man to fish..."

Der er for lidt respekt for computere i undervisning.

  • 14
  • 0
Peter Makholm

Når det er sagt, så er jeg i tvivl om det smarte i at bruge tid og ressourcer på programmering til alle børn. Målet er vel at forbedre kompetencerne hos dem der gerne vil arbejde med programmering senere i livet - så bør man ikke rette kræfterne specielt mod dem?


Jeg mener ikke at børn skal lære at programmere for det tilfælde at de skulle senere i livet skulle blive programmører; nærmere tværtimod. Derimod anser jeg det for almendannende at lære lidt mere om IT end bare at kunne starte en tekstbehandlignsprogram op og bruge computeren som skrivemaskine.

En lille smule struktureret programmering, en lille smule algoritmik og måske en lille smule netværk, gerne pakket ind i lidt robot-byggeri. En slags IT-sløjd, selvom sløjdfaget vist også er blevet kraftigt beskåret siden jeg gik i folkeskole.

  • 14
  • 0
Martin Jünckow

år det er sagt, så er jeg i tvivl om det smarte i at bruge tid og ressourcer på programmering til alle børn. Målet er vel at forbedre kompetencerne hos dem der gerne vil arbejde med programmering senere i livet - så bør man ikke rette kræfterne specielt mod dem?

Enig med Peter, det handler ikke om at vi skal forsøge at gøre alle til programmører eller forsøge at pode spirende programmører i en tidlig alder.

Det handler derimod om at klæde de unge på til en fremtid hvor computere og IT opgaver er en helt naturlig del af arbejdsmarkedet. Ja vi er sådanset allerede idag i denne fremtid, problemet er blot at de fleste arbejdere er utrolig handicappede idag fordi de mangler helt basal viden.

Et eksempel er folk i finansafdelingen, mange af dem er super gode til Excel - men kan de finde ud af at lave makroer til at automatisere deres opgaver? Har de styr på VBA scripting? Hvor mange kan finde ud af det som der ikke lige er en knap i GUI'en til, men som oftest er det mest powerfulde i forhold til at slippe for at lave redundant arbejde?

Hvor meget kan vi effektivisere alle mulige arbejdsopgaver hvis det ikke blot er os i IT afdelingerne som kan finde ud af at bruge computere til at automatisere vores arbejdsopgaver for os? Hvad hvis helt almindelige mennesker også er istand til dette på om ikke andet basalt niveau?

hvor meget tidsspilde kan vi minimere ved at folk generelt har en højere forståelse for computere og software og hvordan tingene virker?

Som tingene er idag så er de i de fleste afdelinger i virksomhederne en eller anden "guru" som er den person alle de andre henvender sig til når de ikke kan finde ud af at få deres chart i Excel til at virke som det skal eller ikke kan forbinde til deres access database eller har problemer med deres Windows etc. - hvad hvis folk har bare en smule mere forståelse for hvordan tingene virker og kunne selv?

Hvor meget produktivitetsforøgelse taler vi om? Mit gæt er at vi er uhyre ineffektive idag i forhold til hvad vi kunne være hvis folk var istand til at tage sig af grundlæggende IT problemstillinger selv og selv kunne finde ud af at scripte/programmere deres arbejdsopgaver så de slipper for at lave det samme repetitive arbejde dag ud og dag ind.

  • 7
  • 0
Martin Jünckow

En ting man glemmer er at hvis det kan forventes at almindelige mennesker kan scripte/programmere på et basalt niveau og har en hvis grundforståelse for hvordan tingene virker. Så kan vi også begynde at lave bedre og mere produktive interfaces i de applikationer som er målrettet deres fag. Vi ville kunne lave DSLs til mange forskellige fagområder der ville gøre det muligt let at automatisere opgaver.

Vi kan jo blot se hvordan al denne automatisering har revolutioneret de værktøjer vi som professionelle IT folk anvender, efterhånden er der ikke meget indenfor traditionel systemadministrering, overvågning, deployment etc. som ikke er automatiseret. Selv den måde vi udvikler applikationer på automatiseres mere og mere, vi skriver kode til at generere kode med f.eks. og vi skriver massere af systemer til at analysere vores kode og fange fejl upfront så vi kan effektivisere vores udvikling og dagligdag.

Men udenfor IT branchen er der ikke meget revolution at spore - en office pakke ligner stadig sig selv og interfaces er stadig designet i forhold til at slutbrugeren er IT analfabet i den anden ende for hovedparten af al business software.

Så længe vi er nød til at klappe i hænderne når slutbrugeren er istand til at bevæge musen op i menubaren og finde det rigtige ikon til en handling, så lader denne revolution vente på sig indenfor alle andre fagområder end vores eget.

Bedre uddannelse er eneste vej fremad her.

  • 2
  • 0
Morten Pedersen

Vi vil jo gerne have vidensarbejdere som er effektive og deres høje løn værd, så vi kan opretholde en velfærdsstat i fremtiden, fordi der stadig er produktion her til lands.

Det harmonerer jo meget godt med at vi ikke vil investere flere penge i uddannelse i f.eks. IT, programmering, automatisering, selvom det er noget som vil fylde ekstremt meget i de unges fremtid. Næh, så hellere bygge en Femernforbindelse, og give skattelettelser til de mest velhavende. Vi ligger som vi har redt, og så kan vi jo sende alle IT opgaver til Ukraine når vi ikke selv kan løse dem fordi der ikke findes et ikon i vores officesuite.

  • 7
  • 0
Thomas Jensen

At undervise folk i, hvor knapperne sidder i et program bliver bare til endeløs og kedsommelig kursusundervisning, uden at give motivation til at lære selv.

Enig. Og det var måske også dumt at begynde at snakke om office, men når jeg siger "udvidet pc-kørekort", så inkluderer det faktisk mange af de ting du snakker om - sikkerhed, forståelse af filsystemet, billedformater, osv.

Du nævner mange gode ting man kunne kigge på. Men situationen er, at mange af dem der forlader folkeskolen end ikke har de mest basale kundskaber. Man kan forbedre meget, selv hvis man er langt mindre ambitiøs end dig. Mit forslag med pc-kørekort inden 5. klasse er at sikre at eleverne har de basale færdigheder på plads på et tidligt tidspunkt, så det ikke er det der står i vejen i de større klasser - hvilket det er i dag (selvfølgelig ikke for alle).

Men det med IT på skoleskemaet... er måske også en misforståelse. Jo, måske kunne man have IT på skemaet et år eller to, hvor man kom lidt i dybden og åbnede en pc, som du snakker om. Men egentlig synes jeg ikke IT skal behandles som noget særligt. Tekstbehandling hører til i Dansk, regneark i matematik, præsentationsprogrammer i formning, osv. I gamle dage sad man og øvede skråskrift, i dag bør man øve brug af funktioner i tekstbehandlingsprogrammer (brug af typografier, osv.) som en naturlig del af faget dansk.

Jeg synes eleverne skal være i et miljø hvor IT er en naturlig del af hverdagen, og hvor lærerne er dygtige forbilleder, der har høje forventninger til eleverne. Martin Jünckow nævner makroer, og det er lige præcis sådan noget elever skal se lærere bruge - så får de (dem der har interesse for det) også selv lyst til at bruge det.

Men det kræver naturligvis at lærerne selv er fortrolige med IT.

  • 2
  • 0
Bent Jensen

Når der tages tid fra Fysik undervisningen, til programmering.
Hvis der så ikke give flere timer, hvad skal der så skæres væk ?
Forsøg, pentium eller bare en meget hurtigere gennemgang, da vi jo ved at
de danske skoleelever befinder sig i toppen, når det drejer som naturvidenskaben.

  • 1
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Det er misforstået at knytte IT specielt til fysik eller matematik. Det bør være en del af alle fag, og langt før 9. klasse. De danske politikere kunne have glæde af at skele til det initiativ, Storbritannien har for at indføre datalogi med fokus på computational thinking (altså ikke bare programmering) i folkeskolen:

https://www.gov.uk/government/publications/national-curriculum-in-englan...

http://www.naace.co.uk/curriculum/primaryguide

  • 2
  • 0
Glenn Møller-Holst

Lad eleverne lave 3D-printer (formning), speedometer til fx cykel (fysik), børsteløs styring (hvordan/h.. virker den?) til børsteløse motorer (fysik), ure (fysik), vejrstationer (geografi), fjernstyrede biler, både og droner. De skal selv programmere Micro Bit, Raspberry Pi, Beaglebone black... Det kan foregå integreret i alle timer - og valgfrit efter skoletid?

Kemi og fysik:
Homebrew NMOS Transistor Step by Step - So Easy Even Jeri Can Do It:
https://www.youtube.com/watch?v=w_znRopGtbE

Fysik:
Homopolar Motor Part 1:
https://www.youtube.com/watch?v=b9oZIFbSLds

Styring af step-motorer - bl.a.:
https://www.youtube.com/watch?v=atNmNjmbs5o
Stepper Motor + Arduino + Potentiometer + Button ~ 2:
https://www.youtube.com/watch?v=OasJ06UnKqw

Mini-vindmølle smart-phone lader (sådan overlever du uden adgang til stikkontakter - fx en skovtur eller længere naturudflugt):
Mini Wind Turbine:
https://www.youtube.com/watch?v=AS74oAmjpxU

  • 4
  • 0
Jn Madsen

Jeg tænker bare,- hvis skolen i dag har svært ved at få alle børnene til at blive gode i almindelig dansk og regning,- så bliver det her ikke nemmere.
Jeg ved så ikke, om IT vil blive et "problem" mere,- eller om IT faktisk kunne blive et understøttende/samarbejdende værktøj til at lære de andre fag? De kan blive løftestang for hinanden.

Det kræver ihvertfald godt gennemarbejdede materialer, og en gennemgribende undervisning af lærerne. Med børn i skolealderen kan jeg godt skive under på, at der er skræmmende mange lærere der end ikke har elementære IT-kundskaber.

Man kan ikke give en lærer, helt uden de mest elementære IT-kundskaber, -et højt niveau vha nogle ugers kursus.

Som alle i dette forum ved,- så tager det år at forstå tingene.

  • 1
  • 0
Lars Bendix

Hvorfor skal vi have programmering ind i folkeskolens undervisning? Hvorfor ikke bilens mekanik? Hvordan man afmonterer strømfordelerdækslet og tørrer fugten af, når bilens motor hakker i det (som jeg så min fader udføre på vores Opel i min spæde barndom). Eller hvordan man flikker tre lig sammen til en nogenlunde kørende bil (som min lillebror gjorde på et tidspunkt). Det var de gode gamle dage, hvor man ikke kørte ud uden hammer, svensknøgle og ståltråd i værktøjskassen - og hvor en benzinmotor skulle renoveres efter 100-150.000 km. Nu er det blevet meget mere kedeligt og strømlinet - vores Toyota har passeret 250.000 km og kører stadig som et schweizerur (7-9-13) og er uberørt af ejerhånd - kommer kun til serviceeftersyn, hvor de skifter nødvendige sliddele (og motoren er åbenbart ikke længere en sliddel - og bilen er vist så gammel, at den ikke kan "software-opdateres").

Tænk hvis IT kunne lave samme slags produkter - hvor langt størstedelen af brugerne bare sætter sig foran skærmen og drejer på nøglen - og ikke skænker det der er under hjelmen nogen tanke, men bare kommer fra punkt A til punkt B - hvor man ikke overvejer at "efteruddanne" millionvis af "køre-analfabeter", men udvikler sit produkt med ABS og automatisk parallelparkering.

Ja, man har vel lov til at drømme lidt ind i mellem ;-)

  • 2
  • 5
Martin Jünckow

Hvorfor skal vi have programmering ind i folkeskolens undervisning? Hvorfor ikke bilens mekanik?

For det første fordi der ikke er særlig stor samfundsgevinst i at alle lærer bilmekanik og for det andet fordi biler idag efterhånden er så elektroniske at de kræver IT forståelse at servicere ...

  • 5
  • 0
Martin Jünckow

Tænk hvis IT kunne lave samme slags produkter - hvor langt størstedelen af brugerne bare sætter sig foran skærmen og drejer på nøglen - og ikke skænker det der er under hjelmen nogen tanke, men bare kommer fra punkt A til punkt B

Grunden til det virker for en bil er fordi en bil som værktøj er temmelig veldefineret.

En computer derimod er det mest alsidige stykke værktøj vi nogensinde har opfundet. En computer åbner op for en verden hvor stortset kun brugeren der sidder foran sætter begrænsningerne.

Så længe brugeren er dybt afhængig af at andre har løst deres problemstillinger for dem i software, så bliver alting et spørgsmål om laveste fællesnævner. Og laveste fællesnævner er desværre helt dernede hvor det næsten er fantastisk hvis brugeren kan finde ud af at kopiere filer imellem 2 mapper - det er en kæmpe barriere i forhold til reelt at udnytte de muligheder computere giver os til at revolutionere fagområder med og effektivisere arbejdsprocesser.

  • 4
  • 0
Richard Foersom

Jeg synes hellere at man skulle integrere programmering i engelsk sprog timerne. Programmerings-sprog og computer-teknik er alligevel fyldt med engelske ord og udtryk så det er en praktisk måde at lære engelsk på.

Den gang jeg gik i skole / gymnasiet i 1980'erne var jeg ikke speciel god til sprog, heller ikke engelsk. Faktisk blev jeg kun god til engelsk ved at læse computer manualer og engelske blade efter engelsk undervisningen i gymnasiet var afsluttet. Også mit tysk er blevet hjulpet af Chip og C't.

  • 0
  • 3
Martin Jünckow

Problemet er at du ikke kan forvente at en engelsklære skal kunne undervise i IT og programmering - samme problemstilling som med fysiklæreren, matematiklæreren etc.

Det er lidt derfor jeg argumenterer for at det bør skilles ud som et separat fag og det bør have sin egen linie på læreseminariet. Det bliver noget rod at blande det sammen med andre faglinier, specielt det generelle IT niveau i lærestaben taget i betragtning.

  • 1
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

For at undgå, at voksne mennesker prøver at projektere software, som man projekterer at bygge et højhus eller en bro, når de ikke aner en skid om det. Det er ikke ondt sagt, men blot at de fleste der håndterer software dårligt idag, gør det dårligt, fordi de mangler helt fantasi til at forestille sig, hvad software kan og gør.

Programmering bør være en form for almen viden, på samme måde som almindelig matematik, læsning og stavning. Software styrer efterhånden næsten hvert sekund af vores hverdag på en eller anden måde.

Vi kunne jo her i Danmark ikke drømme om at spørge "Hvorfor skal vi lære at læse og skrive?"

Det kan man i lande, hvor flertallet er analfabeter, hvor man ikke kan løfte sig ud over primitiv farmerøkonomi, fordi man ikke har fantasi til, hvad det at kunne læse og skrive bærer med sig.

Enhver der har prøvet at skrive en stil eller har haft ligninger i matematik, ved det er tåbeligt at patentere sætningskonstruktioner eller matematiske formler, men da vi skulle stemme om EU patenter, deriblandt for software, fattede de fleste ikke en brik af, hvad det gik ud på, og derfor tabte vi den sag stort.

Det hængte fint sammen med, at alle de der gik ind for softwarepatenter, som jeg havde diskussioner med, aldrig selv havde prøvet at skrive software.

Det er jo ikke alle der skal arbejde med patenter eller softwareprojekter, på samme måde, som det ikke er alle der skal bruge 2. gradsligninger, men vi lærer matematikken for at få smag for mulighederne, ikke for at blive eksperter i det.

Grundlæggende matematisk forståelse giver dig også et solidt "bullshit detection kit."

Du kan bedre læse og forstå som almindelig person, hvis nogle politikere prøver at hemmeliggøre matematisk viden og gøre det til en handlingsvare, og hvorfor sådan noget er totalt "bullshit" og er dybt samfundsskadeligt.

På samme måde bør man lære at programmere, fordi software i mange tilfælde idag underlægges masser af "bullshit", f.eks. David Cameron's indædte og matematisk ulogiske kamp mod almindelig kryptering, eller de uendelige dynger af lortesoftware vi skal grave os igennem dagligt, fordi deres design og konstruktion er gjort af mennesker, der ikke aner en skid om software.

  • 2
  • 0
Jørgen Henningsen

Folkeskolens undervisning i naturfag og matematik er i forvejen helt i hegnet. Dybest set er problemet at mange undervisere ikke har nogen som helst ide om hvad naturfag og matematik kan bruges til. Det er blevet et lavstatus job at være folkeskolelærer og det holder de dygtige væk. At begynde at smide programmering ind er at føje spot til skade.

  • 0
  • 0
Lars Bendix

For at undgå, at voksne mennesker prøver at projektere software, som man projekterer at bygge et højhus eller en bro, når de ikke aner en skid om det. Det er ikke ondt sagt, men blot at de fleste der håndterer software dårligt idag, gør det dårligt, fordi de mangler helt fantasi til at forestille sig, hvad software kan og gør.

Det er vel de færreste voksne mennesker der nogensinde kommer i nærheden af at projektere software?

For at vende tilbage til bil-analogien, så vil vi jo ikke uddanne hele befolkningen i at projektere (eller reparere) biler? Det har vi nogle få veluddannede voksne mennesker til. Resten skal igennem en kortere uddannelse for at forstå, hvordan man anvender en bil på fornuftig måde. I gamle dage lærte man også om motorer og bremsesystemer til køreprøven - det ved jeg ikke om man gør i dag - men de fleste mennesker kan operere en bil på rimelig fornuftig vis uden at bekymre sig om hvad det er der ligger ude foran under hjelmen - eller hvad der er forskellen på tromlebremser og skivebremser.

Burde det ikke være på samme måde med IT? At selve IT-systemerne var lavet så fornuftige og intuitive, at man kunne give alle en kortere uddannelse i hvordan man generelt "kører" den slags systemer uden at komme galt afsted eller skade andre? Uden at komme ind på forskellen imellem high-endian og low-endian hardware-arkitekturer. Og så lave et valgfag hvor man kan fange dem ind som bliver interesserede i at nørkle med det der under motorhjelmen. Så den stakkels lærer kan undgå at skulle stå med en klasse, hvor 26 af de 29 elever ikke har den mindste interesse i det der bliver undervist i - det har de vist rigeligt med i forvejen.

Og politikerne (dem med "ansvar" for softwareprojekterne) kan vi vist godt opgive på forhånd - det lader til at det i det fag er en kvalifikation at være ukvalificeret.

  • 0
  • 0
Jn Madsen

Lars,- jeg forstår godt hvad du mener,- men IT verdenen er så enorm (nærmest uendelig) bred, alle grænser flyder konstant. Intet er statisk.

Temaet for denne tråd,- jo, man bør udvælge og introducere de teknologier der er rimeligt konstante. Så starter det hidsige slagsmål om, hvad der er vigtigt, hvad der også bruges om 10 år og hvad der giver en uddannelses mæssig værdi. Enhver IT mand vil jo straks mene, at lige netop det han ved noget om,- det er verdens centrum.

Det ville være en god ide, hvis man kunne gøre IT-kundskaber til en del af mange andre fag. Jeg er bare bange for, at man fra politisk hold slet ikke vil bruge de nødvendige ressourcer på det.
Jeg ser for mig et eller andet hovsa-projekt .... som vi plejer.

Spredningen af interesse og evner blandt de unge er også svær. Nogle teenagere er faktisk ret dygtige,- andre er fuldstændigt kolde og uinteresserede. Vi må finde et godt udgangspunkt.

  • 1
  • 0
Anders Hede

I hvert fald kan det næppe blive lærere der varetager dette. Med 4 timers forberedelse til 28 lektioner er det helt umuligt at skulle blive en lærer der har tid til at sætte sig meget ind i programmering

  • 0
  • 0
Morten Pedersen

Jeg er helt med på ideen om at IT bør være noget som indstuderes i alle fag, a la det engelske system med Computational thinking. Altså at elever lærer fra barnsben: hvordan ville en computer / robot løse dette problem. For det er den verden de kommer til at leve i:

Lægesekretæren skal suppleres af en tale-til-tekst computer som lytter med på telefonopkaldet og finder patientjournalen frem.
Snedkeren skærer komplicerede strukturer ud med computerstyret udstandsningsmaskine. Kloakmesteren dokumenterer til sit SKS system, og styrer en inspektions og reparations drone i rørerne. gartneren programmerer vandingssystemet.
Skal vi have innovative unge mennesker i fremtiden, så duer det ikke at de kun er kreative i "kreative" fag. De er nødt til også at kunne være "makers"... også for at blive bedre bullshit detektorer.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere