Skepsis efter stor AI-konference: Al lærer snævert og begår stadig »stupid mistakes«

Illustration: Andrey Popov / Bigstock
Efter flere års hype er forventningerne til AI på nogle områder ved at køle ned.
18

I denne uge mødtes mere end 13.000 AI-kyndige i Vancouver for at diskutere, hvor den roste teknologi er på vej hen. Det skriver Wired

Her leverede en af Googles topforskere, Blaise Aguera y Arcas, en noget mådeholden tale.

»We’re like the dog who caught the car,« lyder det fra Aguera y Arcas ifølge Wired.

For mens AI på nogle områder er kommet langt, er det svært at se, hvordan det for alvor kan udbredes yderligere i sin nuværende form.

»All of the models that we have learned how to train are about passing a test or winning a game with a score, but so many things that intelligences do aren’t covered by that rubric at all,« lød det ligeledes fra Aguera y Arcas.

Kun få timer senere på samme konference sagde direktøren for Ai-selskabet Mila, Yoshua Bengio:

»We have machines that learn in a very narrow way. They need much more data to learn a task than human examples of intelligence, and they still make stupid mistakes.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Kim Madsen

Eftersom de mest komplekse neurale net, stadig kun simulerer en lille brøkdel af det antal neuroner der findes i en menneske hjerne, samt at man for nuv. primært simulerer den elektrokemiske del og ikke svjv i større skala den biologiske, hvor der skabes og nedlægges synapser.

Desuden så er vores hjerne netværk formentlig forprogrammeret til en del basale ting, hvor kunstige neurale netværk som oftest er helt blanke ved opstart.

Jeg er dog stadig af den overbevisning, at det kun er et spørgsmål om tid (måske 50 år?) før at man kan skalere tilstrækkeligt til at tilnærme sig antallet af neuroner i menneskets hjerne, samt de utallige synapser.

Hvis man stadig primært arbejder på den elektrokemiske emulering på det tidspunkt, så kunne jeg godt forestille mig at man skal yderligere en faktor 10 eller måske 100 op i antallet af neuroner for at kompensere for den simplere lærings mekanisme.

Der hvor jeg tror man får store udfordringer, er at gøre sådan en elektronisk hjerne emulering lige så energi og plads effektiv som hjernen.

  • 1
  • 0
#2 Bjarne Thomsen

Problemet er ikke primært antallet af lag og neuroner i DeepLearning. Den menneskelige hjerne er i stand til at få nye idéer om begreber og sammenhænge, som ikke alene eksisterer i form af data. Neurale netværk anvendes derimod til at klassificere geometriske figurer gennem en læringsproces på få klasser af kendte figurer. Problemet opstår, hvis man vil finde helt nye og ukendte klasser af figurer. Problemet kendes fra astronomien, hvor man ønsker at klassificere milliarder af galakser. Det virker i mange tilfælde, men man finder ingen nye og spændende typer. Eller de nye og spændende typer bliver fejlklassificerede. Flere neuroner betyder blot, at man kan klassificere billeder med større opløsning. DeepLearning har intet med intelligens at gøre. At forestille sig, at DL kan opfinde en teori som kvantemekanikken ud fra nogle forvirrende observationsdate forekommer absurd. En intelligent maskine kræver nogle helt andre idéer. Man bør, efter min opfattelse, koncentrere kreaviteten om at forstå livets oprindelse. Så er der jo også lige problemet med at stoppe den globale opvarmning, som vi selv har skabt, og dette kræver ikke fundamentalt nye teorier.

  • 3
  • 0
#4 Kim Madsen

Problemet er ikke primært antallet af lag og neuroner

Det er jeg ikke så sikker på er korrekt.

Med antal af neuroner og lag og et iøvrigt mere kaotisk "lag system", hvor der kan være forbindelser mellem ikke nabo lag, som det må formodes at hjernen er opbygget, så tror jer at "tilfældighederne" og de uforklarlige abstraktionsniveauer som vi mennesker kalder kreative tanker og mentale aha oplevelser, opstår.

Så med mindre der findes en "Gud" som giver input ind i vores hjerne udenom alle de ellers opdagede sanser der er i vores krop, så bør vores hjerne "sagtens" kunne emuleres. Og selvom der så var en "Gud" som havde et alternativt API til vores neuroner, og derved kunne påtrykke os innovative, kreative tanker og "out of the blue" oplevelser, så burde vi også kunne emulere et sådan API... på sigt.

Jeg håber sådan set ikke at det er tilfældet, da det så vil være tydeligt bevis for at mennesket ikke har "fri" vilje, egne kreative tanker etc. men i så fald bare være en forprogrammeret maskine som får yderligere software injections fra en master programmør.

Så ville menneskeheden (og alt andet kendt liv) teknisk set bare være et avanceret bot net.

  • 0
  • 0
#6 Simon Rigét

Jeg håber sådan set ikke at det er tilfældet, da det så vil være tydeligt bevis for at mennesket ikke har "fri" vilje, egne kreative tanker etc. men i så fald bare være en forprogrammeret maskine som får yderligere software injections fra en master programmør.

Hvad mener du med "fri vilje"? er det friheden til at følge din lyst? er det ikke netop forudsigeligt, hvis man kendte din biologiske opbygning og programmering fuld ud? (Egentlige frihed opstår først, når du vælger noget andet end det du er forudbestemt til at gøre)

Jeg tror at Anders Maansen har helt ret; Vi tror på, at ved at emulere de mekanisker vi forstår, skulle der opstå alt det vi ikke kan forklarer, som "emerging properties" Det kræver en evne til at tro, som jeg desværre ikke besider :)

  • 1
  • 0
#9 Kim Madsen

Hvad mener du med "fri vilje"? er det friheden til at følge din lyst? er det ikke netop forudsigeligt, hvis man kendte din biologiske opbygning og programmering fuld ud? (Egentlige frihed opstår først, når du vælger noget andet end det du er forudbestemt til at gøre)

Det er vel egentlig lidt det jeg siger... hvis menneskets hjerne kan gøre hvad den kan gøre, kan en emulering også gøre det.... på et tidspunkt.

Jeg er sikker på at mængden af entropi i form af baggrundsstråling, kosmisk stråling, kombinationen af stimulering fra og interaktion mellem ting, mennesker, dyr, planter og resten af det vi verdensrum vi deltager i etc. på virker neuronerne og synapserne nok til at to fuldstændig (100% neuroner, synapser, kemi etc.) identiske hjerner vil opføre sig forskelligt over tid pga. udefra kommende stimili.

Det tror jeg er det som ender op med at blive betegnet kreativitet og opfindsomhed og intelligens i alle dens variationer.

Hvis elektroniske neuroner og synapser kan udsættes for samme mængde signal entropi, så må forventningen (i mine øjne) være at den elektroniske hjerne også begynder at udvise det som vi fortolker som kreativitet etc.

  • 1
  • 0
#10 Per Larsen

AI er pr. definition overbrugt vrøvleord, -- og bliver misforstået. En computer kan pr. definition ikke være intelligent, --- heller ikke Artificielt! Det er ganske klart, at "maskiner" laver "Stupid mistakes", og det vil de fortsætte med. Stupid mistakes er vel på det nærmeste at betegne som "bugs" - i computersprog?

Mennesker laver også stupid mistakes, - men på en anden baggrund. En computer arbejder alene regelbaseret. Computeren har ikke -og vil adrig få det vi klader sund fornuft, hhv. abstrakt tankevirksomhed, som er grundlaget for menneskelig intelligens og aktivitet, -- hermed drivkraften bag menneskeskabte beslutninger.

Mvh.

  • 2
  • 1
#16 Niels Sauer

Jeg er lægmand på dette felt, men jeg vil så gerne prøve at begribe, hvordan noget intelligent menneske kan tro, at en regnemaskine (for andet er computeren jo ret beset ikke) nogensinde vil kunne hamle op med den menneskelige hjernes ufattelige kapacitet. Bevidsthed, personlighed, sansning, følelsesliv, empati/sympati/antipati/apati, you name it. Gider nogen prøve at forklare det?

  • 2
  • 1
#20 Kim Madsen

Gider nogen prøve at forklare det?

Der er jo basalt set ingen som ved hvad intelligens, kreativitet, "det at eksistere", bevidsthed etc. er for noget, ud over nogle overordnede betragtninger.

Så derfor er der basalt set heller ingen som ved altså med sikkerhed, om det kan efterlignes ved at mennesker bygger dimser.

Indtil det er sket... at der er nogen der har bygget noget, som alle (eller en meget stor majoritet) af mennesker, kan blive enige om har disse karakteristikker, så må alt hvad man skriver om emnet være tro krydret med lidt sandsynligheds beregninger.

I MIN tro finder jeg det sandsynligt at der ud af kaos kan opstå en eller anden form for "selfawareness"... eller bevidsthed. På samme måde som når man siger at har man uendeligt mange aber til at skrive uendeligt mange bogstaver, så vil alle de skrevne værker som de producere indeholde ikke bare hele menneskehedens viden, men den totale viden der kan opnås i både det kendte og ukendte univers.

Det lyder utroligt, men det er jo egentlig ganske logisk. Udfordringen er at have uendeligt mange aber der kan skrive i uendeligt lang tid.

Men hvis vi antager at man ikke udelukkende bruger kaos som "informations generator", men opsætter et vist antal rammer, så er det ikke utænkeligt, at det er muligt at aberne forfatter en del ganske interessante værker indenfor en bestemt tidshorizont.

På samme måde er jeg overbevist om at med nok elektroniske nerveceller, og nok input og nok forbindelser og nok processerings kraft etc. så VIL der på et tidspunkt skabes "selfawareness" altså bevidsthed i sådan et kompliceret netværk, og så har vi (eller måske rettere) netværket selv, skabt kimen til intelligent liv.

mvh Kim Bo Madsen

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere

Offentlige AI-projekter snubler i GDPR og dårlig datakvalitet

8

Ny forskning: AI på jobcentre er ikke god erstatning for mennesker

14

Nordisk ingeniørforening advarer: EU-regler åbner kattelem for AI-masseovervågning

0
Job fra Jobfinder
Webinars and Whitepapersopen_in_new
Whitepaper
Whitepaper
Digital transformation styrker den grønne omstilling
Se flereopen_in_new
Jobfinder Logo
Upload dit CV
Få nye job via e-mail
Upload din jobannonce
Job fra Jobfinder