Skattevæsenet mangler at udvikle flere dele af nyt system til ejendomsvurdering

Det nye ejendomsvurderingssystem skulle egentlig have sendt de første vurderinger ud inden nytår, men projektet er forsinket igen, fordi flere dele af systemet stadig mangler at blive udviklet.

Det nye it-system, der skal lave vurderinger af landets ejerboliger, er igen blevet udskudt, og skattevæsenet mangler stadig at gå i gang med udviklingen af centrale dele af løsningen.

Det skriver Finans.

Oplysningerne om de manglende udviklingsopgaver stammer fra en tidsplan, som onsdag aften blev præsenteret for skatteordførerne i flere partier under et hastemøde hos skatteminister Morten Bødskov (S).

Ifølge Finans meddelte ministeren på mødet, at flere testprocesser var blevet forsinkede.

Model til ejerlejligheder ikke i gang

Derudover er dele af systemet, som skattevæsenet endnu ikke er gået i gang med at udvikle. Det drejer sig blandt andet om en model til vurdering af ejerlejligheder og sommerhuse. Udviklingen af et klagesystem er heller ikke begyndt endnu.

Efter at være blevet udskudt flere gange skulle de første nye vurderinger have været sendt ud inden nytår i år, men it-forsinkelserne har betydet, at projektet nu er blevet forsinket for sjette gang. Dermed forventer ministeriet nu, at de første vurderinger skal sendes ud omkring sommeren 2021.

Flere kritikere frygter nu, at dette mål også er nødt til at blive udskudt, og overfor Finans vil Morten Bødskov heller ikke garantere, at den nye tidsplan kommer til at holde.

»Der er tale om en foreløbig og usikker vurdering, og der skal derfor udarbejdes et mere præcist skøn som led i en ekstern trykprøvning af projektet,« skriver Morten Bødskov i en mail til Finans.

Det er et komplekst system, som skattevæsnet er ved at udvikle. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering oplyste for nogle år siden, at ikke mindre end 19 variable, der kan fortælle noget om den enkelte boligs beliggenhed, var på tale til at indgå i den digitale vurdering af ejendomsværdi.

Eksempelvis er afstanden til jernbaner og større veje beregnet, men også hvor langt en bolig ligger fra vandet, og hvorvidt man har havkig fra boligen er en del »af det komplekse datasæt,« som det lød.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Knud Larsen

Hvorfor er man hele tidne efter IT folkene. Dette er et eklatant eks. på elendigt arbejde af juristerne. Formandne for kommissionen Peter Engberg har klart meldt ud at opgaven ikke kna løses, fordi loven baseres på tåbeligheder. Man kan ikke vurdere grunde, de rer ikke fri handel og en pæn omsætning. Tilbage til lovgivningen det er det, der skal til i stedet for at fortsætte medl ovsjask og fup og fidus. Når loven er uklar og ulogisk kan det ikke programmeres og borgene bliver i stedet snydt og diskrimineret.

  • 8
  • 0
#3 Christian Estrup

Den primære grund til, at man overhovedet laver de vurderinger, er at kunne bruge dem som grundlag for beregning af ejendomsværdiskat. Som i sig selv er en underlig konstruktion - i praksis en bruttoskat af en teoretisk formue (hvis jeg låner 5 millioner i banken, og køber et hus for pengene, er jeg jo ikke blevet rigere af dén grund...).

Hvis man gerne vil beskatte ejerboliger, må vejen frem være at beskatte reelle, realiserede gevinster ved salg i stedet - naturligvis med en gennemtænkt overgangsordning samt mulighed for indefrysning, indtil man forlader ejerboligmarkedet - for at undgå stavnsbindinger.

(Ja, jeg er klar over, at mange økonomer mener, at ejendomsværdiskat er helt rimelig som en skat på brugsretten til boligen - som jo kan betragtes som en form for afkast af investeringen. Den tidligere betegnelse "lejeværdi af egen bolig" dækkede faktisk dét rationale bedre. Med dét argument kunne man så indføre "værdi-af-alt-muligt-skat". "Jamen boliger plejer jo at stige i værdi over tid - modsat mange typiske forbrugsgoder". Præcis - men så beskat da realiserede gevinster frem for teoretiske sådanne...).

  • 15
  • 0
#4 Torben Mogensen Blogger

En væsentlig forskel på ejendomsskat og andre værdiskatter er, at den er (delvist) baseret på værdien af det land, man "ejer". Man kan diskutere, om man som privatperson i det hele taget kan eje land, eller om man blot kan have rettigheder til at bruge det. Og det er på en måde den brugsret, man betaler afgift af.

En anden grund til at beskatte brug af land er, at man mindsker risikoen for, at få personer/familier efterhånden "ejer" større og større del af landet: Man opnår en værdi ved at have land (f.eks. ved at dyrke den eller tage imod penge for at andre bruger den). Hvis den værdi er for stor, kan man udnytte overskuddet til at "købe" mere jord, som man så får mere værdi ud af, osv., så man får en eksponentiel stigning i landejendom. Ejendomsskat/jordskat kan dæmpe denne eksponentielle vækst.

  • 7
  • 1
#6 René Nielsen

Ja, jeg er klar over, at mange økonomer mener, at ejendomsværdiskat er helt rimelig som en skat på brugsretten til boligen - som jo kan betragtes som en form for afkast af investeringen.

Det har faktisk ikke noget med sagen af gøre.

Det er et politisk ønske at der hvert år er en forudsigelig og konjunkturuafhængig likviditet (“ejendomskat”) ind i statskassen.

Man ønsker ikke (fra politisk hold) at beskatte realiserede gevinster fordi at pengestrømmen så ikke længere er forudsigelig.

  • 2
  • 0
#7 Bjarne Nielsen

Det er et politisk ønske at der hvert år er en forudsigelig og konjunkturuafhængig likviditet (“ejendomskat”) ind i statskassen.

Motivfortolkning på politikere er et risikabelt spil; så jeg er med! :-)

Der er dels et element af bidrag til løbende udgifter, som det at have f.eks. en by, medfører, og det korrelerer, i hvertfalt på lokalt plan, nok meget godt med de relative ejendomsværdier.

Men derudover, så er det tale om kapital, og en knap produktionsfaktor, der kan anses som værende stillet til rådighed af fællesskabet, og derfor er ejendomsskat nært knyttet til begrebet jordrente. Det har diskuteret i rigtigt mange år; der er bestemt ikke tale om en ny fiks ide.

Endelig er der det aspekt, at indkomst er et ganske elastisk begreb, hvor det kan være nemt at undslå sig ved diverse finter. Derimod er svært at undslå sig beskatning af ejendom, som f.eks. et stort palæ eller en dyr bil; altså i stedet for at beskatte optjeningen, så beskatter man anvendelsen - den eneste måde at undslå sig på, er at leve som en fattig, og det vil man jo nok trods alt heller ikke.

Jeg har ladet mig fortælle, at franske altaner opstod ifm., at man blev sat i skat efter hvor mange altaner man havde, og der derfor blev et incitament for "dette er ikke en altan; det er et stort vindue". Det er sikkert bare en anekdote.

  • 1
  • 1
#8 Peder Pedersen

Bare lige en opklarende kommentar vedr. ejendomsskatter. Det er vigtigt at skelne mellem Grundskyld og Ejendomsværdiskat:

Grundskyld: Skat af de samfundsskabte værdistigninger forbundet med fast ejendom, samt en afgift for leje at den begrænsede fælles ressource som jord i sagens natur er.

Ejendomsværdiskat: Skat af det kapitalgode, en ejerbolig udgør. Denne skat har som formål at sidestille investeringer i egen bolig med andre investeringer.

Det er to forskellige skatter med forskellige formål. Den første er ikke afhængig af boligens markedsværdi, men af forhold i det omkringliggende samfund. Den har til formål at modvirke den "mere giver mere" udvikling, som Torben Mogensen beskriver.

Den sidste (som det her system vedrører) har et helt andet formål: At det ikke bliver åbenlyst bedre at investere i egen bolig end i obligationer, aktier, vindmøller eller alt muligt andet.

Hvis du bor i egen bolig har du en de facto gevinst på den udgift en lejebolig vil have udgjort. Hvis du derimod investerer samme beløb i aktier, obligationer eller vindmøller - så beskattes du af afkast og værditilvækst.

Problemet er, som det også gælder f.eks. visse værdipapirer, at det ikke altid er nemt at fastslå markedsprisen. Det gælder både i forhold til investeringsobjekter/boliger, der ikke er handlet i tilstrækkeligt omfang, og i forhold til hvornår på året man skal 'sample' prisen, så at sige.

I praksis kunne det løses ved at se på den gennemsnitlige husleje for lejeboliger i området og historiske handelspriser, og så anlægge en forsigtig vurdering på baggrund af kombinationen. Så får man den de facto kapitalbeskatning der ønskes.

Desværre er ejendomsværdiskatten i praksis blevet en vigtigt indtægtskilde, der ikke længere justeres for at tilstræbe paritet med aktie- og kapitalbeskatning, men for at sikre et vist niveau af indtægter til de offentlige finanser.

Det er noget skidt. Men bør gå tilbage til den mere forsigtige vurdering - og så i stedet justeres selve skatteprocenten, hvis man vil hive flere penge ind. Så kan man også bedre sikre at der ikke sker uheldig skævvridning mellem investeringsformer. Vi nærmer os jo en situation, hvor det for velhavende mennesker kan betale sig at leje snarere end eje, og så investere i værdipapirer.

Den tilgang har også den fordel at man ikke behøver voldsomt kompliceret IT-understøttelse. En konservativ vurdering baseret på overordnede data i lokalområdet, manuel justering af exceptionelle boliger (i positiv/negativ forstand) og selvfølgelig et klagesystem - det er langt billigere, og har rig mulighed for at opnå fordele ved IT-understøttelse i mindre bidder.

Det her projekt er et eksempel på at sparke et problem til hjørne - at man har lappet huller i kassen ved at gå helt til grænsen og lidt over ift vurderingerne, så man slap for at hæve selve skatteprocenten, hvilket ser dårligt ud ift løfter om skattestop. Så har man skabt en fortælling om at "digitaliserings-tryllestøv" kan løse problemet og give vurderinger der hverken er konservative eller urimeligt høje. Men det kan man jo ikke i praksis - og alene at tilstræbe det er alt for dyrt. Lovgivningsmæssigt er det også et mareridt.

Mit bud er at det her projekt ender med at blive delvist skrottet - det er lidt en syltekrukke og meget en urealistisk forventning af hvad der kan lade sig gøre.

  • 7
  • 0
#9 Jørgen L. Sørensen

Hvis du bor i egen bolig har du en de facto gevinst på den udgift en lejebolig vil have udgjort

Vel ikke helt --- det koster at låne penge, eller have lavere indestående og dermed mindre renter i banken. Betyder ikke så meget i dag, men os der kan huske 30-40 år tilbage...

Desuden er der også vedligehold af ejerbolig.

Dermed reduceres gevinsten, og ikke hele udgiften til en lejebolig spares.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere