Skattestyrelsen må nu hente data om betalinger hos udvalgte e-money-virksomheder

15. juli 2021 kl. 13:565
Skattestyrelsen må nu hente data om betalinger hos udvalgte e-money-virksomheder
Illustration: Macrovector/Bigstockphoto.com.
Med en frisk kendelse i hånden kan Skattestyrelsen nu begynde at kigge nærmere på, om der foregår lusk hos nogle af de såkaldte e-money-virksomheder.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En kendelse fra Skatterådet giver nu Skattestyrelsen adgang til at samle oplysninger om borgere og virksomheders brug af af betalingskort, der er bundet op på såkaldte udenlandske ‘e-money-konti’ fra ti udvalgte udbydere.

De såkaldte e-money-virksomheder er ny kategori af banker, der opererer digitalt på tværs af landegrænser, og som ikke benytter sig af fysiske filialer. Bankerne lever af overførsler til og fra udlandet og mistænkes af de danske myndigheder for i nogle sammenhænge at skjule eksempelvis sorte penge, eller andre former for mystisk økonomisk aktivitet.

Med muligheden for at indhente oplysninger kan Skattestyrelsen kigge efter »mulige ikke-beskattede indtægter og formuer, der er skjult i udlandet,« som styrelsen skriver i en pressemeddelelse.

»Vi har længe kontrolleret internationale overførsler til og fra de traditionelle banker med et godt resultat. Med fremvoksningen af de nye e-moneyvirksomheder, er det kun naturligt, at vi også ser nærmere på dem, da vi vurderer, at der er risiko for, at de kan blive misbrugt til forskellige former for skatteøkonomisk kriminalitet. Det vil tilladelsen fra Skatterådet nu give os mulighed for at undersøge,« siger underdirektør i Skattestyrelsen, Kim Tolstrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indsatsen skal ses som en del af Skattestyrelsens arbejde for at bekæmpe skattesvig, kriminalitet og hvidvask, skriver styrelsen, der nu vil bede om at få udleveret data på baggrund af anvendelse af kreditkort fra de ti e-money-virksomhederne for at skabe et såkaldt ‘digitalt kontrolspor', der kan vise vej til, hvilken borger eller virksomhed, der har foretaget transaktionerne, og om der er grund til nærmere efterforksning.

Dataindsamlingen foregår løbende og Skattestyrelsen forventer, at man kan høste frugterne ved udgangen af næste år.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
17. juli 2021 kl. 08:02

hvis dette skaber foragelse så kig i stedet på EUs reviderede momsdirektiv der træder i kraft i 2024.

Her forsøger man at ramme momssvindlere ved grænseoverskridende betalinger. Det betyder at banker, kortindløsere, wallet providers mv. alle bliver forpligtet til at indberette udvalgte transaktioner til skattemyndighederne.

4
16. juli 2021 kl. 14:55

Denne gang har de på baggrund af en konkret mistanke fået en kendelse til at gå efter 10 konkrete virksomheder. Det er vel reelt nok

3
15. juli 2021 kl. 20:15

at jeg bare ene mander afholder demonstration...

Indskrænkelse af privatlivet? How about ophævelse af privatlivet?

2
15. juli 2021 kl. 17:20

Ja, man bør gøre sig overvejelser over hvordan man i stedet kan reformerer skattesystemet, uden det skal være på bekostning af privatliv. Anonym betaling er fundamentet for at kunne håndtere spredningen af ens data (hvor staten og diverse firmaer ikke har indsigt i hvor mange dåseøl man har købt over det seneste år og hvor man befinder sig til enhver tid).

Jeg kan dog sagtens følge argumenterne (skatteunddragelse). men hvor meget taler vi om at der bliver hævet fra disse kort og hvor meget af det antager man er “sorte” penge og vil det i såfald hindrer de pågældende i at benytte kontanter istedet? Burde man ikke istedet bekymrer sig om at VISA og MC nærmest har monopol på betaling i hele verden, samt gøre det lettere for nye udbydere at komme ind (og accepterer at folk finder måder at betale på uden staten kan knytte det op på enkelt individer, som man jo altid har kunnet med kontant betaling).

1
15. juli 2021 kl. 15:30

Jeg forestiller mig slet ikke ballade her. Det er helt i orden for alle.... Eller vent lidt....